Over 100 interesserede besøgte N. Zahles Seminarium. Men langtfra alle kan komme ind på de linjefag, de ønsker fordi de ikke har det rette niveau i faget fra gymnasiet

Læreruddannelsen frasorterer kommende studerende

»Det er en spændende uddannelse«, lyder det fra de unge, der overvejer læreruddannelsen. Men desværre er der flere hindringer, før de kommer til at læse drømmestudiet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Levende lys, funky toner og smilende lærerstuderende - der er åbent hus på N. Zahles Seminarium for interesserede. Men dermed ikke sagt, at den nye læreruddannelse giver plads til alle. Seminarierne kigger langt efter kommende studerende, men selvom man har fået studenterhuen på, så er det ikke sikkert, at man kan få lov til at få de ønskede linjefag.

23-årige Katrine Lerche arbejder som pædagogmedhjælper og blev student i 2005. Men dengang vidste hun ikke, at hun ville læse til folkeskolelærer.

»Det er lidt svært, når jeg havde andre planer i gymnasiet. Jeg vil allerhelst være lærer i idræt og samfundsfag, men det kan jeg ikke, fordi jeg ikke har haft fagene på b-niveau i gymnasiet«, siger hun med ærgrelse i stemmen.

150 timer ekstra eller realkompetencevurdering

Tidligere var der ikke adgangskrav til linjefag. For at styrke det faglige niveau i læreruddannelsen indførte forligspartierne adgangs- og niveaukrav til linjefagene i den nye læreruddannelse, der trådte i kraft sidste sommer. Katrine Lerche har haft idræt som obligatorisk fag i gymnasiet svarende til c-niveau. Tidligere troede hun, at hun skulle have en uddannelse inden for film og medier, så hun var nødt til at vælge sproglig linje på gymnasiet for at få film og tv som valgfag. Derfor har hun heller ikke matematik på b-niveau, så selvom hun gerne ville, kan hun ikke blive optaget på matematik som første store linjefag.

»Jeg må vist bare starte på det fag, som jeg kan blive optaget på, og det er dansk«, siger hun. Umiddelbart er Katrine Lerche positiv over for at tage et supplerende kursus for at få idræt som andet linjefag, men hun er i tvivl om, hvorvidt hun får tid til det ved siden af studiet.

Det vil kræve 150 timers kursus efterfulgt af en eksamen i idræt på b-niveau, hvis hun skal opnå det krævede adgangsniveau.

Katrine Lerches veninde, Pia Pedersen, har heller ikke valgt idræt på b-niveau i gymnasiet, og hun vil også gerne uddanne sig til folkeskolelærer med idræt som linjefag.

»Jeg regner ikke med, at det bliver noget problem. Jeg har arbejdet som træner i mange år, så jeg vil søge om at få en realkompetencevurdering«, forklarer hun. Den nye læreruddannelse lægger nemlig også op til, at man kan få vurderet sine realkompetencer, hvis man ikke har det påkrævede niveau på eksamensbeviset, men har beskæftiget sig med faget på anden vis.

Flytter for at få naturfag som linjefag

Efter introduktion og oplæg om læreruddannelsen på N. Zahles Seminarium står de studerende for rundvisning på seminariet. Man kan komme med på den humanistiske/kreative eller den naturvidenskabelige/kreative rute. Presset sammen skulder ved skulder står de interesserede for at komme med på den humanistiske rundtur. Seks unge og tre fædre følger med til den naturfaglige rundvisning. Politikerne ønskede at opprioritere naturfagene i den nye læreruddannelse, men det har resulteret i, at færre har valgt naturfag.

»Naturfag som stort linjefag er egentlig en god idé, problemet er bare, at det tiltrækker færre studerende«, siger Lars Jakob Muschinsky, der er rektor på N. Zahles Seminarium.

I den nye læreruddannelse er der to størrelser linjefag. De studerende kan have to store linjefag eller ét stort og to små. De store linjefag er dansk, matematik og naturfag for henholdsvis de yngste og de ældste elever samt engelsk, historie og idræt. De små linjefag er billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. Når de unge søger optagelse på læreruddannelsen, skal de kun angive det første linjefag, som skal være dansk, matematik eller naturfag. Senere på studiet vælger man de øvrige linjefag og aldersspecialisering for første linjefag.

Som beskrevet i Folkeskolen nummer 7 har seminarierne måttet konstatere, at der er for få eller ingen studerende til nogle af linjefagene.

»På Zahles kan vi oprette alle linjefag, fordi vi har samarbejde med to andre seminarier«, siger Lars Jakob Muschinsky.

Derfor er Maria Fleron taget til åbent hus på seminariet i dag. Hun bor i Holbæk, men har fået at vide, at det lokale seminarium sikkert ikke vil tilbyde naturfag som linjefag til næste år:

»Jeg er dybt frustreret. Jeg er i øjeblikket ved at færdiggøre en hf-eksamen, og jeg flyttede faktisk til Holbæk, fordi jeg ville starte på seminariet bagefter. Nu må jeg så flytte til København, hvis drømmen om naturfag skal blive opfyldt«, fortæller hun.

Læreruddannelsen giver plads til fordybelse

Til gengæld er Maria Fleron som »naturvidenskabelig nørd« glad for, at den nye læreruddannelse giver mulighed for en større fordybelse, fordi man som studerende ikke skal have fire linjefag som tidligere.

»Jeg ville være ked af at blive tvunget til at tage dansk som linjefag. Det må være meget bedre, at man skal undervise i noget, som man brænder for«, siger hun.

Det er rektor Lars Jakob Muschinsky enig i.

»Den nye læreruddannelse kan en masse. Især kan den give de studerende et mere overskueligt studiemiljø og mulighed for at fordybe sig. Den kan skabe en tilpas tryghed og opbakning, så de kommende lærere er parate til de enorme udfordringer, som folkeskolen byder på«.

Og de studerende kigger meget på miljøet, inden de søger optagelse på en uddannelse. Det er især seminariekulturen, der tiltaler de interviewede.

»Det er vigtigt for mig, at læreruddannelsen finder sted, hvor der er et godt sammenhold. Der skal være plads til at udvikle sig, og man skal kunne opbygge en selvtillid i de fag, man vælger«, siger Katrine Lerche. Hun ville ikke bryde sig om at læse til lærer på et universitet:

»Det ville være mærkeligt, hvis læreruddannelsen kom på universitetet. Lærerområdet er et pædagogisk område, og man uddanner jo heller ikke pædagoger på universitet«.

Lars Jakob Muschinsky mener grundlæggende, at den nye læreruddannelse er en forbedring, men han har dog stadig punkter, som han ville ændre på:

»Den bærer præg af at være et politisk kompromis. Der er presset meget ind i læreruddannelsen. Den er læsset med mange krav. Der er for mange ting, som vi skal klare på én gang. Det bliver til gengæld på bekostning af det pædagogiske. Og så er det noget pjat at lave historie, engelsk og idræt til store linjefag«, siger han.

»Jeg flyttede faktisk til Holbæk, fordi jeg ville starte på seminariet bagefter. Nu må jeg så flytte til København«