Aftaleresultatet giver gode muligheder for et forbedret arbejdsmiljø på skolerne. Der er såvel i lønaftalen som i arbejdstidsaftalen taget hensyn til de medlemstilkendegivelser, vi kender fra blandt andet 'medlemsundersøgelsen' fra 1996 og 'evalueringsrapporten om foreningens rådgivning af medlemmer med psykiske arbejdsmiljøproblemer' fra 1998.

Det er således aftalt, at kreds og kommune skal drøfte ledelse, lærersamarbejde, skolens fysiske rammer samt handleplaner. Disse drøftelser vil kunne give afsæt for aftaler, der vil være medvirkende til forbedring af såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.

Udviklingsaktiviteter og lærersamarbejdet på skolen skal drøftes mellem skolens leder og medarbejderne. Vi sikres i gennemsnit mindst 125 timer til disse aktiviteter, og hver lærer er som minimum sikret 50 timer.

Timerne kan blandt andet bruges til

- at styrke vores professionelle side. Vi ved fra rådgivningen vedrørende psykisk arbejdsmiljø, at det volder mange lærere store vanskeligheder at bevare det professionelle overblik med risiko for at gå i forsvarsposition og med efterfølgende tab af selvtillid.

- at styrke den personlige udvikling. Mange lærere mangler redskaber til at adskille den professionelle side fra den mere følelsesladede side. Vi er tilbøjelige til at påtage os ikke alene ansvar, men også skyld, når noget ikke lykkes så godt, som vi selv kunne ønske.

- at styrke den kollegiale dialog. Medlemsundersøgelsen gav klart udtryk for, at den kollegiale samtale var gået i stå, og at den var savnet. De steder, hvor 'projekt klasseværelse' fik sat gang i dialogen, blev det klart opfattet som en gevinst for arbejdsmiljøet.

- at fremme teamsamarbejdet. Vi ved, at de steder, hvor man allerede er dybt inde i et reelt teamsamarbejde, opleves det som en styrkelse af fællesskabet, og det giver samtidig en tryghed for den enkelte lærer ikke at skulle stå alene med problemerne.

- uddannelse i kritik- og konflikthåndtering.

- at skabe rum for refleksion over egen og andres praksis.

- at indføre supervision.

Lønaftalen giver blandt andet mulighed for funktionsløn i forbindelse med supervision, og dermed signaleres klart, at supervision af begge parter anses som en vigtig del af lærerjobbet.

Ligeledes gives der mulighed for kvalifikationsløn baseret på opgaverokering, jobrokering og erfaring fra andre arbejdspladser. Dette kan blandt andet medvirke til at bryde en arbejdspladskultur, som er præget af fastlåste roller og mønstre.

I forhold til ledelse og medarbejdere udstikker aftalen en klar ansvars- og kompetencefordeling, hvilket er en af de vigtigste forudsætninger for et godt samarbejde og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Aftaleresultatet giver mange muligheder for, at vi kan påvirke vores arbejdsmiljø. Vi har argumenter og styrke til at udnytte dem, og arbejdsgivere og skoleledere har klart signaleret, at de ønsker lærersamarbejde, teamdannelse og udvikling, så lad os bruge muligheden.

Karsten Holst

formand for DLF's Organisationsudvalg