Børne-og Ungdomsborgmester Anne Vang understreger ifølge Brønshøj-Husum Avis, at lærerne skal have den rette uddannelse, så de er kompetente og fagligt klædt på til at give god undervisning. Borgmesteren stoler på, at de københavnske skoleledere ansætter de bedst kompetence til opgaven.

Over 200 fastansatte lærere i København er ikke læreruddannede

Mens mere end 300 læreruddannede i København står uden job, er der 203 fastansatte lærere på københavnske folkeskoler, som ikke har taget en læreruddannelse.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifølge folkeskoleloven skal man have gennemført læreruddannelsen for at kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse. Der er dog den undtagelse, at personer med særlige kvalifikationer kan ansættes til at undervise i enkelte fag.

Disse særlige fagspecifikationer er ofte forbundet direkte med det fag, den pågældende person skal undervise i. Men rent statistisk bruger lærerne to tredjedele af deres løntimetal på andre opgave end den fagspecifikke undervisning. Altså bruges hovedparten af tiden på opgaver, som ikke involverer de særlige kvalifikationer, den ikke-læreruddannede er blevet ansat på baggrund af. Det skriver Brønshøj-Husum Avis.

Antorini bryder lærernes undervisningsmonopol

"En hån mod de nyuddannede" I forbindelse med Københavns Lærerforenings generalforsamling i starten af oktober gjorde formand Jan Trojaborg opmærksom på problemet. Han fremhævede, at de nyuddannede læreres jobmuligheder på kort sigt primært består af ansættelser i midlertidige stillinger.

Samtidig påpegede Jan Trojaborg, at der stadig ansættes ikke-læreruddannede lærere på baggrund af 'særlige kvalifikationer' mens der er omkring 300 læreruddannede uden job i kommunen.

"Det er udover at være en hån mod de nyuddannede, der ikke kan få job, også et problem for kvaliteten af undervisningen".

Antorini: Håndværkere skal undervise i skolen

Borgmester stoler på skolelederne Børne-og Ungdomsborgmester Anne Vang stoler dog på, at Københavns skoleledere ansætter de bedste til lærerjobbene.

"Omkring 7 procent af vores fastansatte lærere i København har ikke en seminarieuddannelse , men langt de fleste af dem har en anden videregående akademisk uddannelse. Det kan for eksempel være en kandidatgrad i religion eller historie, som gør dem kompetente til at undervise i netop de fag", siger hun ifølge Brønshøj-Husum Avis.

Københavnske skoler sparer penge på ulovlige vikarer

Ansat da der var lærermangel En af de skoleledere, som er chef for ikke-læreruddannede folkeskolelærere er administrativ leder på Bellahøj Skole, Lene Carlsson. Hun vurderer, at mange af de ikke-læreruddannede undervisere i de københavnske folkeskoler blev ansat i en tid, hvor der var mangel på uddannede lærere.

"De to vi har på Bellahøj Skole er i hvert fald fra den tid, og vi kunne ikke drømme om at ansætte ikke-læreruddannede nu, hvor der er mange arbejdsløse lærere. Heller ikke i et barselsvikariat. Selv vores timelønnede vikarer er nu uddannede lærere. Vi tager ikke længere studenter, som man gjorde i en periode", siger hun ifølge Brønshøj-Husum Avis.

Frikommuner: Forsøg underløber lærernes undervisningsmonopol