Langt fra
 Hollywood

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har du eller dine elever en filminstruktør eller -skuespiller gemt i maven? Så kan du overveje at benytte dig af det gratis undervisningsmateriale, »Filmlinjen«, som filmskolen Station Next nu har gjort tilgængeligt for elever og lærere i 7.-10. klasse. Materialet er webbaseret og tager udgangspunkt i et forløb på cirka to dage, hvor eleverne med afsæt i et såkaldt »nulmanus« skal træffe vigtige beslutninger om blandt andet location og rekvisitter. Målet er en færdig kortfilm, der kan lægges op på Filmlinjens hjemmeside. Filmlinjen tilbyder også undervisningsmateriale til mere ambitiøse forløb, hvor idéfasen får en mere fremtrædende plads i billedet.

Tænd for kameraet og stil skarpt på www.filmlinjen.dk