Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

(6.971 følger) Se alle medlemmer

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

(5.124 følger) Se alle medlemmer

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

(16.357 følger) Se alle medlemmer

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

 

(957 følger) Se alle medlemmer

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

(10.874 følger) Se alle medlemmer
Lærer til lærer
0   8797

Global School

Skolearbejde på global netværksportal – nyt revolutionerende medieværktøj for alle verdens skolebørn!

En ny portal vil sætte din klasse i kontakt med elever fra resten af verden.
Og det er vel at mærke ikke dig, der skal etablere netværket – det er der, klar til brug!

Vi kender det alle sammen; vi skal undervise i kerneområderne, vi skal motivere – også dem der tror at naturvidenskab ikke er noget for dem – vi skal opdatere vores viden – og vi skal inddrage både faglig læsning og it-værktøjer i dagligdagen – og så også lige forholde os til globaliseringen, så'n på daglig basis.... Og især det sidstnævnte kan til tider virke uoverskueligt. For hvis der skal en reel dialog i gang på tværs af landegrænser, kræver det fysiske besøg – eller at du etablerer dig et godt udenlandsk netværk og opretter skype-konti til alle dine elever.

Global School gør flere af tingene lettere for os.

Portalen fungerer kort fortalt sådan, at du vælger hvilket fag, klassetrin, sprog, tidspunkt og evt. emne du vil skabe kontakt omkring. Derefter melder interesserede lærere tilbage, og I er i gang. Det siger sig selv, at portalen er genial i sprogfagene, og også i forbindelse med studieture og udvekslingsophold, men faktisk kan eleverne styrkes i alle fag ved at bruge portalen.

Deia Vejby, initiativtageren til Global School, er selv lærer og underviser i matemetik, fysik/kemi og geografi på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Deia fortæller om projektet, at ”Elever i dag bruger hver dag sociale medier som Facebook og Skype, og interaktionen med venner er udelukkende af social karakter. Med Global School tager vi udgangspunkt i samme interaktion, men den bliver struktureret og fagliggjort af læreren.”

En stor del af arbejdet, i løbet af året, har været at skaffe kontakter til lærere fra skoler i hele verden. Klasselærer Enrique Beteta som arbejder på Markham College i Lima, Peru, er begejstret for initiativet;

”Det er rigtig vigtigt at eleverne har adgang til forskellige klasser fra skoler rundt om i verden. Verden rykker tættere på for alle, især børn. Gennem ”Global school” har eleverne mulighed for at diskutere globale problemer, udveksle erfaringer, deltage i debatter og forbedre deres fremmedsprog. Brugen af denne platform vil hjælpe eleverne til at få en bedre forståelse af andre kulturer og dette vil styrke deres udvikling som menneske.”

Også Cheryl Kim, skoleleder på School of the Nation i Filippinerne er begejstret;

”Global School er et virkelig interessant projekt, der vil gavne både lærere og vores elever. Eleverne vil blive bevidste om, hvad der foregår uden for landets grænser og kan samtidig være en del af et globalt skolenetværk gennem dette sociale medie. Global school er en måde hvorpå teknologi kan inkorporeres i undervisningen som en naturlig del af en moderne undervisningsform.”

Hvordan fungerer Global School?
Mødet vil som udgangspunkt være hele klasser der mødes virtuelt med en klasse fra et andet sted i verden. Hver elev i klassen tildeles en partner fra den anden klasse. Temaerne der drøftes på møderne bestemmes ud fra fagspecifikke mål sat af læreren, og det forventes at eleverne har arbejdet med temaet i deres klasser inden mødet.

Hvad kan Global School?
Global School åbner muligheden for…
- At elever, gennem deres faglighed, tager del i den globale verden
- Formindskelse/nedbrydelse af fordomme baseret på uvidenhed og dertilhørende konflikter
- At elever dygtiggøre sig indenfor fremtidens kommunikationsform på det åbne marked
- At lærernes forberedelse foregår gennem en global optik
- Fremtidige netværk, samarbejder og vækstmuligheder på tværs af landegrænser
- At elever udvikler deres interkulturelle kommunikative kompetence og derigennem bliver rig på kulturel forståelse

Hvordan kan lærerne konkret bruge Global School?
Når eleverne arbejder med kernefysik, et emne som, for mange elever, hurtig kan blive abstrakt og sætte gang i tankestrømme á la ”hvad har det dog med mig at gøre? Jeg vil jo gerne være frisør… eller advokat… eller i hvert fald ikke atomfysiker”, kan læreren med fordel vælge, at sætte et møde op med en klasse fra Frankrig, hvor eleverne forholder sig til kernefysikken på en anden måde, da denne ligger til grund for landets førende energikilde. De danske elever har, i samarbejde med deres lærer, forberedt spørgsmål de kan stille de franske elever. Det kan være spørgsmål til deres forhold og holdninger til at den energi de køber og ”bruger” i hjemmet kommer fra atomkraftværker. Kernefysikken bliver derved mere virkelig og relevant for eleverne og de har mulighed for at perspektivere det fagfaglige indhold fra fysiklokalet til det globale samfund.

Et andet eksempel på brugen af medieværktøjet, kan være når eleverne arbejder med urbanisering og storbyer indenfor kulturgeografi. Da kan elever fra København mødes med elever fra en anden storby, fx Accra, Ghana. Eleverne har hver især forberedt et oplæg om deres by og undervejs kan eleverne sammenligne og derved finde ligheder og forskelle ved de to meget forskellige storbyer.

Mulighederne for brugen af Global School er mange – det er lærernes fantasi der sætter grænserne. Besøg www.global-school.com - rigtig god fornøjelse.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ