Blog
2   1312

Når livet bliver en opgave.....

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Hvad sker der, når livet betragtes som en fastlagt opgave, gående ud på at klare sig på et forudbestemt, fremtidigt arbejdsmarked? Hvad gør en sådan tænkning ved pædagogikken? Per Fibæk Laursen har belyst sagen i fagbladet Folkeskolen.



"Bliver unge mennesker i Danmark nu også uddannet tilstrækkeligt effektivt til at klare sig på et globaliseret arbejdsmarked?". Sådan spørger Per Fibæk Laursen i et interview i Folkeskolen (se link nedenfor), og understreger, at vi herunder finder de centrale og nødvendige spørgsmål i skoledebatten. Den skal - ifølge Per Fibæk Laursen - resultere i løsninger, der kan hjælpe os til at modstå fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet.

Skulle man tage ham på ordet, burde vi måske diskutere, hvorledes vi sikrer børnene en fysisk, social og åndelig ballast, således at de kan modstå postmodernismens aktuelle rettethed mod stress, effektivitetstyranni, menings- og rodløshed. Ellers ville de jo ikke engang kunne klare sig på arbejdsmarkedet i dag! Men det går ifølge opfattelsen ikke, for så nærmer vi os jo også et dannelsesbegreb ad denne omvej....

Imidlertid er denne tilgang til diskussionen tåbelig, idet den forudsætter en prædetermineret og eksakt fremtidssituation, der på ingen måde kan påvirkes af os dødelige mennesker. En forudsætning for at diskutere – og ikke forskrive – pædagogik må være, at mennesket selv må tage ansvar for dets handlinger i samtiden - overfor sig selv og de sociale omgivelser. Vi må derfor diskutere, hvilket samfund, vi som nutidige mennesker selv ønsker at præge (altså et aktivt forhold mellem individ og fællesskab), samt hvorledes vi sikrer fremtidens borgere muligheden for selv at vælge deres, og ikke hvordan samfundet og mennesket må tilpasses det mystiske og uafvendelige fremtidsmarked, som PFL og andre opfatter som en objektiv sandhed. Skulle sidstnævnte som eksakt størrelse indgå seriøst i pædagogisk teori, vil jeg anbefale, at man på DPU indkøber nogle krystalkugler, røgelsespinde og tarot-kort, og laver et Center for Evidensbaserede og Postmodernistisk Oligarkifremmende Sandhedspostulater (måske forkortet CEPOS, hvis navnet altså ikke er optaget).

Vi bør selvsagt forholde os til konsekvensen af vores nutidige handlinger, men det har alle dage været sådan, at fremtiden er et resultat af fortidige handlinger - ikke omvendt (selvom fremtidsforventninger altid spiller en rolle i nutidig handlen, og fortidsopfattelsen også ændrer sig). En sidegevinst ved denne tidslighed, er at friheden bliver en teoretisk mulighed. Nutidens handlinger må og bør - på en klangbund af fortidige erfaringer - rette sig mod både nuet og fremtiden, men i vished om, at sidstnævnte endnu ikke er givet, men til stadighed vælges i nuet.

Endnu værre er det, at PFL og andre helt overser normativiteten i at acceptere egne spådommes indhold og konsekvens som legitime pædagogiske mål. Hvis spådommene endelig skulle vise sig at være sande, er det så legitimt at understøtte dem? Hvorledes skal de blive opfyldt, hvis ikke PFL og andre aktivt gør det? For hvad er den metodiske og pædagogiske konsekvens af tilgangen – andet end en ensidig tilpasning af barnet til en forudbestemt tilværelse? Hvordan kan vi dog tillade os at programmere hjerner og menneskekroppe i en læringsinstitution til en konkurrencedygtighed i en åndløs og markedsstyret verden (som en instrumentel tænkning uomtvistligt knytter sig til)? Det kan jeg ikke se, at PFL har forholdt sig til. Kun, at vi ikke kan tillade os at lade være.

Per Fibæk Laursen er uden tvivl en begavet og rar mand. Hvorledes kan hans argumentation dog indeholde så åbenlyse absurditeter? Måske skyldes det, at pædagogik uundgåeligt bliver absurd, når dannelsesbegrebet og kritiske perspektiver udelades…..

I det omtalte interview fremfører Per Fibæk Laursen endvidere, at han ser en stor forskel i, om den markeds- og produktivitetsorienterede skole etableres via politisk favoriserede skole- og erhvervsfolk ved hjælp af fx et 360-graders eftersyn, eller om den etableres via politisk favoriserede skole- og erhvervsfolk ved hjælp af et initiativ som Ny Nordisk Skole. PFL erkender implicit, at rettetheden er den samme, men formår - i kraft af ovennævnte ringeagt for dannelsesbegrebet - at ignorere betydningen heraf.

Per Fibæk Laursen tager således fejl om mangt og meget, men har ret i en ting: Skolen befinder sig i en afgørende værdikamp i disse år. Den handler om mennesket, samfundet, kulturen, eksistensen og etikken.



http://www.folkeskolen.dk/517565/dannelse-eller-kompetence--en-pseudo-diskussion

http://www.briandegnmaartensson.dk



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.141 andre er allerede tilmeldt