PD-projekt Læsning
0   1086

Langsom læsning kan skyldes usikre ordlæsefærdigheder

Vi er nødt til at inddrage læsehastighed i vurderingen af elevers læsevanskeligheder, da for langsom læsning går ud over læseforståelsen, siger Christina Staalgaard, som på grundlag af en undersøgelse viser, at det er muligt at udpege usikre ordlæsefærdigheder allerede i 2. klasse.

Umiddelbart kan de godt koble bogstav og lyd, men får aldrig rigtig fart på læsningen.

"De vil ofte blive ved med at lydstave sig gennem mange ord og har ikke en fleksibel brug af læsestrategier, når de møder nye ord. Den umiddelbare ordgenkendelse bider sig heller ikke for alvor fast. Derfor bliver læsningen for dem ofte lidt op ad bakke i modvind, og det er almindeligt blandt disse elever, at læselysten befinder sig på vågeblusset."

Langsommere end de andre

Deres resultater i gruppelæseprøver giver ikke umiddelbart anledning til bekymring hos dansklæreren, som beskriver, at de læser langsomt i forhold til de andre elever. Sådan beskriver Christina Staalgaard de langsomme læsere. Men der skal og kan gribes ind, viser hun i sin pædagogiske diplomafhandling fra Professionshøjskolen UCC i København.

Artiklen fortsætter under banneret

Når man går mere i dybden i samtalen med lærerne beskrives elevgruppens højtlæsning nemlig som famlende og usikker i mødet med nye ord. De har svært ved at genkende hyppige småord og læser monotont eller med hakkende rytme og manglende betoning.

"Og her nærmer vi os en beskrivelse af disse elevers vanskeligheder," mener Christina Staalgaard, som til daglig arbejder som specialundervisningslærer og  -koordinator på en folkeskole. Disse elever har ikke udviklet en flydende læsning, "hvor de med en minimal kognitiv belastning både kan afkode og forstå på samme tid."

Har brug for hjælp

Især lærernes beskrivelse af disse elevers langsomme læsning som en barriere i den daglige undervisning er vigtig, ikke mindst fordi læsekompetencen skal anvendes i de fleste fag, og dermed er den afgørende for oplevelsen af mestring i skolen. Derfor påkalder de langsomme læsere sig opmærksomhed, og de skal tilbydes en specialpædagogisk indsats for at imødegå deres vanskeligheder, skriver Staalgaard.

"Flydende læsning er et komplekst begreb, og der er endnu flere faktorer, der kunne inkorporeres i en diskussion og efterfølgende definition. Fx hvor hurtigt den fonologiske afkodning af ukendte ord forløber, og hvor hurtigt og effektivt man udnytter konteksten. Hvor hurtigt man finder frem til betydningen af et ord, og hvor god læseren er til at finde en passende balance mellem præcision og hastighed," skriver Staalgaard.

I sin afhandling bruger hun David Chard og John Pikulskis definition af flydende læsning: "Readingfluencyreferstoefficient,effectivewordrecognitionskillsthatpermitareadertoconstructthe meaningofthetext.Fluencyismanifestedinaccurate,rapid,expressiveoralreadingandisappliedduring,andmakespossiblesilentreadingcomprehension."

Christina Staalgaards har valgt denne definition, fordi begrebet flydende læsning har en central rolle i hendes undersøgelse, og hun har valgt Chard og Pikulskis definition, fordi den fremhæver "præcision, hastighed, prosodi og den effektive ordgenkendelse, som er centrale omdrejningspunkter i forhold til de langsomme læsere," skriver hun og understreger, at den flydende læsning også indtager en vigtig rolle "som forudsætning for læseforståelse, og hermed understreges nødvendigheden af at beskæftige sig med elevernes flydende læsning."

Kurser uden langtidseffekt

På hendes skole tilbyder man hver år intensive kurser for langsomme læsere i 3.-7.klasse, hvor der især arbejdes med gentagen læsning og præcisionslæsning.  Umiddelbart giver det pæne resultater, men det er svært at få øje på langtidseffekten, og mange elever er gengangere på kurserne, fortæller hun.

Mangler de ordlæsefærdigheder?

Er vi rent faktisk slet ikke klar over, hvad der er skyld i deres langsomme og usikre læsning, spørger hun. Er problemet måske utilstrækkelige ordlæsefærdigheder? "Hvis det er tilfældet, skal vi måske justere undervisningen på læsekurserne og mere eksplicit styrke elevernes ordlæsefærdigheder, før vi beder dem om det, der falder dem svært, nemlig at læse flere og mere komplicerede tekster." Og så vil det være interessant, hvis det allerede i indskolingen er muligt at identificere nogle fællestræk blandt de langsomme læsere, så der kan sættes tidligere ind, siger Christina Staalgaard.

Disse overvejelser har ført til følgende problemformulering: "I hvilket omfang kan vi allerede i 2. klasse udpege usikre ordlæsefærdigheder hos de elever, der ikke har udviklet en flydende læsning? Er der andre barrierer for deres læseudvikling, som vi skal tage med i betragtning?

Hvad kan der gøres for at støtte dem i deres fortsatte læseudvikling?"

Elever i 2.klasse testes

Staalgaard undersøger seks etsprogede elever med dansk som modersmål, som af dansklæreren er udpeget som langsomme læsere. Undersøgelsen foregår i 2.klasse, fordi den indledende undervisning med fokus på kobling mellem bogstav og lyd er afløst af undervisning, hvor der arbejdes med at udvikle flydende læsning.

I 2.klasse er der desuden foretaget to læsestest, OS64 og den nationale test,  i perioden november-marts, som kan bruges til at vurdere elevernes læsekompetencer ud fra.

Undersøgelsen fokuserer på specifikke indlæringsvanskeligheder med læsning. Faktorer der kræver udredning hos skolepsykolog ligger uden for undersøgelsens rammer.

Eleverne testes med Elbros ordlister, hvor de læser enkeltord uden en kontekst at støtte sig til. Testen indeholder en liste med rigtige ord og en liste med nonsensord. Læsning af nonsensord kræver anvendelse af skriftens lydprincip, som er kerneproblemet hos ordblinde. For at sikre, at testen ikke kun giver et tilfældigt øjebliksbillede, bruger Christina Staalgaard også Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøms DVO-test, der også indeholder både nonsensord og rigtige ord. Derudover testes de seks elever for ordmobilisering/benævnelse med Kirsten Dalsgaard m.fl.'s Testbatteriet, som er en opgave i billedbenævnelse og fonologisk ordmobilisering, hvor eleven fx skal nævne så mange ord som muligt på 30 sekunder med bogstavet m.

Selvstændig stillelæsning må vente

Et undervisningstilbud til de langsomme læseres skal indeholde en eksplicit og systematisk undervisning i skriftens lydprincip med brug af den syntetiske lydmetode for at få styrket deres usikre ordlæsefærdigheder, hedder det i en sammenfatning. Der skal desuden arbejdes med "gentagen guidet højtlæsning," det vil sige læseundervisning, hvor samarbejdet spiller en central rolle, og det kræver ekstra lærerresurser.  Man kan ikke sætte eleverne til at læse på egen hånd, for "den selvstændige stillelæsning får først for alvor en effekt, når de har opnået mere sikre ordlæsefærdigheder."

Usikre ordlæsefærdigheder kan findes allerede i 2.klasse

Det er muligt at udpege usikre ordlæsefærdigheder allerede i 2. klasse, skriver Christina Staalgaard i sin afsluttende konklusion. Eleverne viste sig at have så usikre ordlæsefærdigheder, at man godt kan betegne dem som ordblinde. De elever, som dansklærerne i indledningen mente umiddelbart kunne koble lyd og bogstav, "viste sig netop at have vanskeligt ved dette. Deres usikre ordlæsefærdigheder manifesterede sig som langsom læsning, og det var først, da det blev afdækket med test, at det blev muligt at identificere, hvad deres vanskeligheder består i, og hvad der kan forklare den langsomme læsning.

"Vi er nødt til at inddrage læsehastigheden i vurderingen af elevernes læsevanskeligheder, da en alt for langsom læsning går ud over læseforståelsen. Det fremgik også af resultaterne fra de nationale test i læsning, hvor eleverne med de mest usikre ordlæsefærdigheder var de lavest præsterende i tekstforståelse. De usikre ordlæsefærdigheder forklarer langt hen ad vejen, hvorfor eleverne ikke har udviklet en flydende læsning. Det viste sig ikke på samme vis muligt at påvise langsom ordmobilisering som en yderligere barriere for elevernes læseudvikling. "Derfor er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at inddrage elevernes langsomme ordmobilisering i vurderingen af deres læsevanskeligheder, hvilket heller ikke gør det muligt at foretage pædagogiske initiativer til at imødegå en langsom ordmobilisering. Et undervisningstilbud til undersøgelsens elever skal være med til at udvikle både basale ordlæsefærdigheder og flydende læsning, " skriver Christina Staalgaard.

Hele afhandlingen kan findes til højre under EKSTRA: "Langsomme læsere"


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.429 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.592 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.708 andre er allerede tilmeldt