Karen Ellemann (V) forstår ikke, hvorfor Christine Antorini og Morten Østergaard gennemfører enkelt-initiativer i stedet for at lave en national strategi for fremmedsprog

Venstre: Manglende fremmedsprogsstrategi er problematisk

”Når man ikke laver en strategi og sætter sig nogle mål, så har man heller ikke noget at holde resultaterne op imod”, sagde en skuffet Lykke Friis (V) til undervisningsminister Christine Antorini og uddannelsesminister Morten Østergaard til dagens samråd. Hun og Karen Ellemann er efter samrådet stadig uforstående over for, hvorfor ministrene har droppet ambitionen om at lave en national fremmedsprogsstrategi på uddannelsesområdet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Der er al mulig grund til at satse strategisk på at styrke sprogfagene i de kommende år". Sådan lød hovedkonklusionen i rapporten "Sprog er nøglen til verden", som blev udarbejdet for børne- og undervisningsudvalget sidste år. Netop denne rapport med 42 anbefalinger på området var afsæt for dagens samråd. Og selvom både Antorini og Østergaard opremsede initiativer, som viser, at der bliver arbejdet med at opfylde en række af anbefalingerne, er der ingen planer om en samlet fremmedsprogsstrategi.

Strategi for fremmedsprog droppet

Vi sætter vigtige flueben "Vi gør allerede rigtig meget. Vi er ved at se på en styrkelse af fremmedsprog i folkeskolen, og vi diskuterer, om vi skal fremrykke tredje fremmedsprog allerede til 7. klasse", sagde Christine Antorini til dagens samråd.

En af rapportens anbefalinger lød også på at fremrykke obligatorisk engelsk til 1. klasse frem for 3. klasse, som det er tilfældet nu. Hertil svarede Antorini, at muligheden for at starte med tidligere engelskundervisning er der, og at en række skoler allerede har indført en tidligere undervisning.

Både Christine Antorini og Morten Østergaard mener derfor, at begge ministerier er godt i gang med at sætte vigtige flueben ved en række af de i alt 42 anbefalinger, som er fremlagt i rapporten.

"Regeringen er berøringsangst over for fremmedsprog"

"De anbefalinger, vi har taget med fra rapporten, gør vi til virkelighed. Vi skal overordnet set sikre er at det går fremad med de initiativer. Derfor synes jeg ikke, det er rimeligt, at det bliver kaldt for lappeløsninger", sagde Morten Østergaard.   Venstre efterlyser samlet strategi "Uden en samlet fremmedsprogsstrategi mangler vi opfølgning og samlet fokus", lød det fra Karen Ellemann, der dog måtte konstatere, at ministrene ikke har planer om en sådan strategi.    "Jeg kan også godt sidde og sætte hak ved enkelte af anbefalingerne, men det er ikke det samme som at have en national fremmedsprogsstrategi", sagde hun.

Lykke Friis og Karen Ellemann frygter, at fremmedsprogsområdet bliver tabt imellem de to ministerier. De ønskede et tilsagn fra ministrene om, at der bliver lavet en styregruppe for området. Dette ønske blev dog ikke imødekommet.

Dangens samråd fandt sted i forbindelse med et møde i Børne- og Undervisningsudvalget, men Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt Europaudvalget var også inviteret til at deltage.

 

Læs folkeskolen.dk's tweets fra dagens samråd her:

Læs mere

Rapport fra juni 2011: Sprog er nøglen tilverden