Blog
0   480

Nye ord og begreber giver nye handlemuligheder. Det er der ikke noget nyt i.

Abonner på nyt om Stine Clasen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvad er en læringsuge? Hvad kan den? Og hvad skal den? I kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber arbejdes der bevidst med ændret retorik.

Når lærere besøger lærere i praksis og sammen reflekterer over praksis i praksis, forberedes de til disse processer ved at være sammen på en læringsuge. Ikke på et kursus af x timers varighed, men ved at være sammen på hold fra mandag morgen til fredag eftermiddag. De kommer typisk en eller to fra samme skole og er i løbet af ugen sammen med 18-20 kolleger fra 10-15 andre skoler i kommunen. De er tilfældigt sammensat efter eget ønske om at deltage i netop den uge. De er også på en tilfældig skole, der netop den uge har ønsket at være vært for ca 20 gæstekolleger fra andre skoler. Når det understreges, at grupperne er tilfældigt sammensat er det ud fra ideen om, at alle kan lære noget af alle til alle tider og på alle steder. Såfremt der er nogen eller noget, der gør dette muligt. På en læringsuge er det tilknyttet procesansvarlige konsulenter fra pædagogisk afdeling i kommunen, der har det fulde ansvar for rammen, således deltagernes indhold kan få mest mulig plads.

Det faglige indhold i læringsugen hviler på fire faglige søjler, som er udvalgt i nøje overensstemmelse med pågående forskning i forhold til optimering af trivsel og læring, læring og trivsel. Der er følgelig fokus på den professionelles ledelseskompetencer, relationelle kompetencer, didaktiske kompetencer og på forældreperspektivet.

Formålet med en læringsuge er at synliggøre viden, dele erfaring og nytænke praksis. Ud fra den tænkning, at den viden og erfaring, der skal til for at understøtte og optimere den pædagogiske praksis, langt hen ad vejen allerede er til stede. At det måske ikke alene handler om at tilføre ny viden, men i høj grad også om at gøre de allerede eksisterende kompetencer mere tilgængelige, både for deling men også for nytænkning. Eller sagt anderledes, skabe rammer, platforme og kontekster der understøtter, at vi bruger det, vi har, bedst muligt, og måske også på nye måder. På den måde kan en læringsuge blive et træningscenter for nytænkning.

En kvindelig lærer var på læringsuge nogle måneder før sommerferien. Hun skulle have et par dage til at vænne sig til tanken om og handlingen i, at det ikke var et traditionelt kursus, hun var på. Men en læringsuge. Hvor der er fokus på balancen mellem at få og at give. At få faglige input og efterfølgende at bidrage med egne holdninger, erfaringer og ideer til det pågældende tema. Der findes derfor ikke mange entydige faglige svar på en læringsuge. Der findes lige så mange potentielle svar, som der er deltagere og oplevelser af den pædagogiske virkelighed.

Som dagene gik, blev den kvindeligelige lærer mere og mere optaget af både andres og egne ideer til pædagogikken i tanke og handling. Hun så i besøgene på værtskolen mange forskellige konkrete bud på en pædagogisk praksis, og hun lyttede til og bidrog i den efterfølgende refleksion med tanker og ideer fra sin egen praksis.

Lige før sommerferien blev det afklaret, at hun skulle have tre nye elever ind i sin klasse. Alle tre med særlige behov. Denne information gjorde hende tænksom hen over sommerferien. I perioder kunne hun ligefrem ængstes lidt over, hvordan hun skulle imødekomme og håndtere opgaven.

Halvanden måned inde i skoleåret mødte hun en tidligere kollega. Denne spurgte til hendes arbejde. Da hun lyttede til sine egne ord om arbejdet, gik det op for hende, at det faktisk gik ret godt. Også med de tre nye elever. Og at hun ikke indtil dette øjeblik havde gjort sig klart, at mange af de bekymringer og overvejelser, hun havde gjort sig i sommerferien, ikke var sket fyldest. Og at når hun søgte forklaringen herpå, fandt det svar, at det var læringsugen, der havde hjulpet hende. Både i forhold til skærpet fokus på de fire faglige søjler, og hvordan hun selv håndterer og omgås disse, men i høj grad også den handlingstillid til at gå nye veje, som hun oplevede var en konsekvens af læringsugen. Fordi hun sammen med kolleger fra andre skoler havde set konkret praksis og efterfølgende var blevet guidet i forhold til faglig refleksion og ikke mindst nytækning.

Hun måtte konstatere, at hun var blevet mere modig til at gå nye veje, uden at have sikkerhed for at det endnu ikke prøvede ville lykkes. Hun smilede, mens hun fortalte om sit arbejde.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.417 andre er allerede tilmeldt