Bachelorprojekt Biologi
0   1118

Elever: Biologi er spændende. Men det er kedeligt at læse om det

Eleverne kan godt lide biologi, men de kan ikke lide biologitekster. Det viser en undersøgelse, som Therese Nielsen har gennemført i tre klasser. Det passer alt for godt – eller skidt – sammen med, at hendes analyse af læremidler til faget har vist, at teksterne er svært tilgængelige.

33 af 43 elever var enig eller meget enig i udsagnet: "Jeg kan godt lide faget biologi." Men kun 17 af de 43 kan lide at læse tekster om biologi, de viser Therese Malene Nielsens spørgeskemaundersøgelse i to 7.klasser og en 8.klasse. Hun fandt det foruroligende, at interessen for at læse biologifaglige tekster var så lav. "Derfor valgte jeg motivation som den pædagogiske vinkel på faglig læsning," fortæller hun.

Bacheloropgaven handler om den faglige læseaktivitet, VØL-modellen, og om, hvordan den kan motivere elever.

"Mit valg af emnet faglig læsning i biologi skyldes et ønske om at hjælpe eleverne til at få et større fagligt udbytte ud at tekstlæsning, idet forståelsen af fagindholdet i en biologitekst kan være en kompliceret proces," skriver hun i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen Nordjylland.

I 2.- og 3.-årspraktikken analyserede Therese Nielsen udvalgte lærebogssystemer til naturfagene i folkeskolens overbygning og fandt at mange af teksterne var svært tilgængelige. Indholdet var komprimeret, systemerne var inkonsekvente i brugen af nye begreber og ulogisk opbygget i forhold til placeringen af figurer og forklarende tekster. Da denne analyse senere blev bekræftet af Ulla Linderoth i artiklen "Faglig læsning i biologi" blev Therese Nielsen interesseret i at finde ud af, hvordan eleverne arbejdede med tekster i "almindelig" biologiundervisning i hendes næste praktikperiode.

Artiklen fortsætter under banneret

Observationer og undersøgelser før praktikken

Inden praktikken besøge hun derfor skolen og observerede biologiundervisning i de tre klasser, hun senere selv skulle undervise.

"Gennem observationer og interview fandt jeg frem til, at tekstarbejdet indgik som en væsentlig del af biologiundervisningen i alle tre klasser, men der blev ikke fokuseret på elevernes læsestrategier," fortæller Therese Nielsen.

En spørgeskemaundersøgelse indeholdt tre felter; i 7. klasserne handlede det om fagene natur/teknik og biologi og om fritidslæsning. I 8.klassen blev der stillet spørgsmål om faget biologi, læsestrategier og om fritidslæsning.

 Gode læsere er ikke mere interesserede

"Det var min hypotese, at elever med god læseinteresse i fritiden og gode læseevner ville have større interesse for også at læse biologifaglige tekster. Denne hypotese blev ikke bekræftet, men i stedet fandt jeg frem til, at biologi var et vellidt fag blandt størstedelen af eleverne." Men altså at næsten halvdelen ikke brød sig om at læse om biologi!

"Derfor valgte jeg motivation som den pædagogiske vinkel på faglig læsning," skriver hun.

 Motivationen mangler

Men selv om arbejdet med faglig læsning skal bidrage til elevernes motivation, næves motivationsaspektet ofte kun sporadisk i forbindelse med de forskellige læseaktiviteter, skriver Therese Nielsen.

"Eksempelvis skriver Elisabeth Arnbak i bogen "Faglig læsning - fra læseproces til læreproces", at det er sandsynligt, at eleverne vil være mere motiverede til at læse teksten og engagerede i teksten, hvis de selv har et formål med at læse den. Men det bliver ikke uddybet, hvordan læreren skal sikre motivationen, hvis ikke aktiviteten formår det, konstaterer Therese Nielsen, som besluttede at undersøge brugen af den såkaldte VØL-model.

 Hvad ved jeg? Hvad vil jeg vide? Hvad har jeg lært?

Forkortelsen VØL kommer fra ordene "ved", "ønsker" og "lært":

  • Hvad VED jeg om emnet?
  • Hvad ØNSKER jeg at vide?
  • Hvad har jeg LÆRT?

"Under, hvad-ønsker-jeg-at-vide-fasen skal eleverne netop formulere deres egne læseformål. Umiddelbart kan VØL-modellen altså sandsynligvis motivere eleverne til at læse teksten, hvorfor jeg blev interesseret i om den kunne motivere eleverne i 7.a, 7.b og 8.a til at læse biologifaglige tekster. Derfor afgrænses faglig læsning i denne opgave til brugen af VØL-modellen," skriver hun.

Therese Nielsen opstillede seks arbejdsspørgsmål fordelt på seks arbejdsområder:

1. Hvad er særligt for biologifaglige tekster? Område: fagdidaktik

2. Hvad er VØL-modellen? Område: didaktisk værktøj

3. Hvad er motivation?  Område: pædagogisk teori

4. Hvordan kobles VØL-modellen og motivation teoretisk? Område: teoretisk analyse

5. Kan VØL-modellen alene skabe motivation til at læse en biologifaglig

tekst? Område: Praksisundersøgelse og analyse

6. Hvilke tiltag kan forbedre VØL-modellen, så den skaber motivation til at læse biologifaglige tekster? Område: praksisundersøgelse, analyse og handleperspektiv.

 Mestring ja, autonomi delvis

Efter grundige analyser af de fire første arbejdsspørgsmål lyder en del af Therese Nielsen konklusion sådan:

"Biologifaglige tekster er særlige i deres sprogbrug og opbygning. Sproget besværliggøres af nominaliseringer og multimodalitet, der vanskeliggør forståelsen eller udledningen af de tekniske taksonomier. For at styrke tilegnelsen af informationerne i sådanne tekster kan forskellige værktøjer til faglig læsning anvendes VØL-modellen er en læseaktivitet, der først og fremmest har til formål, at udvikle elevernes faglige læsning dvs., at de skal blive bedre til at omsætte informationerne en i tekst til viden. VØL-modellen følger en klar struktur, der skal synliggøre sammenhængen mellem elevernes forhåndsviden, læseformål og læringsudbytte. Kernen i VØL-modellen er spørgsmålene, der giver eleverne mulighed for at forfølge deres egen interesse og nysgerrighed inden for et givent emne, hvormed sandsynligheden for motivation øges. ...Autonomi betragtes som et menneskeligt koncept, der er centralt for vores velvære og individuelle præstationer. Imidlertid kan autonomien ikke praktiseres fuldkomment i vores folkeskole, men kan imødekommes ved det begreb, jeg kaldte for struktureret autonomi, hvor eleverne så vidt det er muligt, får valgmuligheder inden for de givne rammer. Mestring opnås i forbindelse med flowtilstanden, … Konteksten for autonomi og mestring er formålet, der er det motivationen arbejder hen imod. ...Analysen var positiv i forhold til mestring, mens autonomi og formål, kun delvist imødekommes.

Teoretisk set er der gode forudsætninger for at VØL-modellen kan motivere eleverne til at læse biologifaglige tekster, slutter hun denne del.

Observationer og uddybende spørgsmål

Observationerne før praktikperioden blev gennemført over 14-dage, med to observationsgange i hver klasse af 45-90 minutter.

"Jeg fungerede som ikke-deltagende observatør og placerede mig i siden af lokalet eller gik rundt mellem eleverne, når de arbejdede selvstændigt eller i grupper, men uden at interagere med eleverne. Mit observationsfokus var at kortlægge den typiske biologiundervisning med særlig fokus på læsning og tekstarbejde. Efter hver observationsgang stillede jeg uddybende spørgsmål til den pågældende lærer for at sikre, at det observerede var typisk for deres biologiundervisning og dermed tjekke mine observationers reliabilitet."

 Spørgeskemaet blev struktureret forskelligt, da 7. klassernes kun havde haft faget et par måneder. Til hvert udsagn skulle eleverne erklære sige meget enig, enig, uenig eller meget uenig.

Therese Nielsen interviewede fire elever fra 7.klasse, fordelt på to, der ifølge spørgeskemaet kunne lide at læse biologifaglige tekster og to, der ikke kunne.

"Ideelt set ville jeg gerne have interviewet to elever mere, der ikke synes om at læse fagtekster, men grundet manglende forældreunderskrifter på interviewtilladelser, havde jeg kun mulighed for at interviewe fire," forklares det.

Nedenfor ses uddrag fra interview med en elev, der havde svaret positivt og en elev, der havde svaret negativt på udsagnet: Jeg kan godt kan lide at læse tekster/bøger om biologi:

Therese: "Hvis der er nogle emner, der ikke interesserer dig, er du så motiveret til at læse en tekst om det?"

Elev 1: "Neej. Så det lidt bare så'n og læse det. Så vil jeg bare læse det fordi jeg skal."

Therese: "Så hvis jeg lige skal prøve at opsummere her: Din motivation til at læse biologitekster, den går på om det er noget, der interesserer dig og om det er en tekst, der er let læse og forstå, er det rigtigt forstået?"

Elev 2: "Ja. Det må også gerne være en svær tekst, hvis bare jeg interesserer mig for det, noget jeg synes er fedt at læse."

Der var, skriver Therese Nielsen, "således ingen forskel mellem en positiv eller negativ besvarelse af udsagnet, idet de interviewede godt kunne lide at læse tekster i biologi, hvis det var om et emne, der interesserede dem, mens de ikke var synderligt begejstrede for at læse tekster om emner, der ikke interesserede dem.

 Mangler strategier og værktøjer til faglig læsning

I sin analyse efter undersøgelsesperioden skriver Therese Nielsen blandt andet: "Tekstlæsning og opgaver knyttet til tekster indgår som en naturlig del af både Christians og Fies almindelige biologiundervisning, hvilket bekræftes af begge lærere, idet indholdet i de observerede lektioner var repræsentativt for deres almindelige biologiundervisning. Den konkrete observation i 7.b indikerede, at Fie har overvejelser vedr. tekstlæsningen med i sin undervisning, men jeg finder dem ikke begrundet i forhold til faglig læsning, ... I observationerne af Christians undervisning fandt jeg ingen overvejelser i forbindelse med tekstlæsningen, hvilket også blev bekræftet i mine interview. På baggrund heraf kunne jeg derfor til min kommende praktik gå ud fra, at eleverne ikke havde erfaringer med konkrete strategier og værktøjer til faglig læsning."

 Aktionsforskning med direkte deltagelse

I selve praktikperioden bliver rollerne byttet om, så det nu lærerne, der observerer. Den konkrete empiri, der blev indsamlet, var Therese Nielsens logbogsnotater, praktiklærernes observationer af hendes undervisning og elevernes skriftlige arbejde i forbindelse med VØL-modellen, så der på den måde blev grundlag for at besvare de to sidste arbejdsspørgsmål.

 "Den indsamlede data under praktikken havde til formål at bekræfte eller afkræfte de to opstillede hypoteser, der lød: (a)VØL-modellen kan motivere eleverne til at læse biologifaglige tekster, og (b) VØL-modellen kan motivere eleverne til at læse biologifaglige tekster, hvis den suppleres med tiltag i forhold til autonomi, mestring og formål, idet de to hypoteser er tilknyttet hhv. femte og sjette arbejdsspørgsmål."

 5. Kan VØL-modellen alene skabe motivation til at læse en biologifaglig tekst?

6. Hvilke tiltag kan forbedre VØL-modellen, så den skaber motivation til at læse biologifaglige tekster?

Therese Nielsen beskriver og begrunder sit valg af aktionsforskning som sin overordnede metode sådan: "Aktionsforskning er en form, hvor forskeren er direkte engageret i sociale forandringsprocesser, og vælger derfor en deltagerrolle i stedet for en observatørrolle for derved at bidrage til de ønskede sociale forandringer. Dette er netop begrundelsen for mit valg af aktionsforskningen som metode, da jeg som underviser selv vil indgå i den sociale forandringsproces."

"Formålet med min aktionsforskning var, at reflektere over egen praksis i forbindelse med implementeringen af VØL-modellen, og på den baggrund ændre praksis således, at VØL-modellen kunne motivere til at læse biologifaglige tekster. Aktionsforskning er en cyklisk proces med følgende tre elementer, planlægning, handling og evaluering af feedback, hvor sidste element danner grundlag for ændringer til næste gennemløb."

"Fordelen ved at bruge logbog er, at den, der skriver, begrunder sig egen praksis og tvinges til at formulere sig. Derved forøges chancen for, at vedkommende bliver modtagelig for at ændre egen praksis," lyder hendes begrundelse med afsæt i et citat fra en bog af Emil Kruuse om kvalitative forskningsmetoder.

Praktiklærernens observationer af hendes undervisning tog udgangspunkt i et skema.

Her var formålet med VØL-modellen noteret, samt de tegn på elevernes motivation, som praktiklæreren skulle holde øje med. Tegnene på motivation blev formuleret ud fra to kriterier: De skulle tage højde for de tre kendetegn på motivation: aktivitet, målrettethed, og engagement, og de skulle være lette at identificere for de to observatører.

 Behov for ændringer

I første omgang gjorde brugen af VØL-modellen ikke motivationen generelt ret meget større. I 7.a var interessen lav, mens det gik lidt bede i parallelklassen, i 8.klasse var interessen var noget større.  Men efter at have analyseret de mulige årsager blev der gennemført nogle ændringer.

"Til anden iteration blev derfor følgende ændringer implementeret, der skulle skabe bedre

forudsætninger for motivation: (1) Struktureret autonomi i form af emnevalg indenfor hjertekarsygdomme og frit tekstvalg. (2) Tydelig strukturering af opgaven og forventninger, der skulle danne bedre forudsætning for mestring. (3) Fremlæggelser med respons, og for 8. klassen også karakterer, der skulle tydeliggøre formålet med opgaven og danne grundlag for en ydre motivation."

"I mine logbogsnotater fra den 21. november noterede jeg følgende til 7.b: Blandet arbejdsro. Pigerne er godt koncentrerede, mens de fleste drenge er uengagerede, dasker rundt, fylder vandflasker og laver ingenting. Det fremgik også af Fies observationer, hvor hun noterede elever pjattede, var ikke seriøse og grinede af alt. For 7.a var arbejdsroen under udfyldning af Ark 1 og 2 svingende, mens Christian for 8.a noterede: fin ro og koncentreret opstart."

 Faglig læsning for alle - og fokus på elever med læsevanskeligheder

I bachelorprojektets endelige konklusion skriver Therese Nielsen bl.a.: "For at VØL-modellen skaber større motivation for at læse biologifaglige tekster, skal der tages højde for motivationsparametrene, autonomi, mestring og formål. Ud over, at VØL-modellen giver mulighed for struktureret autonomi ved, at eleverne selv stiller spørgsmålene, kan autonomien øges ved at give eleverne valgmuligheder, der hvor det kan lade sig gøre inden for emnets rammer,altså valg af underemne og tekster. Struktureringen af VØL-modellen til anden iteration, fandt jeg umiddelbart ingen målbar effekt på, men da mestringsparameteret ifølge motivationsanalysen var opfyldt, var det heller ikke mit hovedfokus. Endelig kan VØL-modellen implementeres i biologiundervisningen med et synligt profitmål for eleverne, nemlig i form af fremlæggelser med respons fra læreren. Dette havde en tydelig effekt på elevernes engagement og målrettethed. Jeg konkluderer derfor, at VØL-modellen kan implementeres biologiundervisningen, så den skaber motivation for arbejdet og herunder også tekstlæsningen, hvis der fortages tiltag inden for motivationsparametrene autonomi og formål, eksempelvis i form af valgmuligheder inden for overemnet samt teksten, og fremlæggelser med respons og karakter."

Som lærer vil Therese Malene Nielsen tilrettelægge faglig læsning i undervisningen, så "eleverne får de bedste forudsætninger for autonomi, mestring og formål i forhold til de konkrete værktøjer til faglig læsning. Autonomien kommer til udtryk ved, at eleverne så vidt det er muligt skal have valgmuligheder i forhold til emne, underemne og fagtekst. Jeg finder det imidlertid nødvendigt at elevernes valgmuligheder inden for teksterne, begrænses til et bestemt antal, for at kunne føre en mere kontrol og vurdering af teksternes brugbarhed og læsevenlighed. Mestringen sikres ved at udvælge de værktøjer, der passer til elevernes faglige niveau. "…"Et vigtigt handleperspektiv for mit fremtidige virke er derfor mere fokus på de svage elever, for at deres motivation ikke ødelægges i mødet med for svære tekster. Endelig finder jeg det væsentligt, at formålet med faglig læsning fremover skal være tydeligt for eleverne, så de ikke kun er bekendte med profitmålet, men også styrkes i at målrette deres arbejde efter hensigtsmål, idet faglig læsning sigter mod en udvikling af elevernes faglige viden og indsigt."

Find hele professionbachelorprojektet til højre under EKSTRA: "VØL-modellen og motivation"


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.376 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.603 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.517 andre er allerede tilmeldt