Lærer til lærer
0   479

En infrastruktur for praksisfællesskabet

Folkeskolen får i disse år hårdbehandling af folk der kun vil os det gode! De følger den vej som Kant nåede til, men det gode er det bedstes værste fjende – og det bedste kender vi kun selv! Hvis vi erkender dette og nu ikke vil det gode, så må vi finde alternativ til Kants imperativ! Værnet mod det gode vilje finder vi i fællesskabet, et fælleskab som dog også forfalde og forføre os. Hvordan opdager vi fællesskabets forfald, og hvilken forskel kan folkeskolen gøre for fælleskabet? Her vil jeg fremlægge en lille hypotese om opblomstringen og konsekvensen af de værdibaserede fælleskaber, og dermed argumentere for en praksisfællesskabs teknologi som alternativ…

Etienne Wenger hedder manden bag praksisfælleskabs begrebet, det som er interessant er at han her sætter et nyt ord på det som foregår når vi er sammen. Det kan nok være at vores fælleskaber ikke altid fungere men der er også vidt forskellige forklaringer på hvorfor fælles aktiviteter udvikler sig positivt. Det er ofte tilfældigheder der afgør hvordan forskningen i sådanne fænomener falder ud - en lille gruppe danske forskere fandt ud af at man tilsvarende kunne sige at produktive fælleskaber var værdibaserede!


Danske forskeres analyser førte til begrebet værdibaseret ledelse; et begrebet som har forført mange leder til at definere virksomhedens, gruppens, børns værdier – for derved at kunne styre og magte organisationen. Manden bag dette begreb, Verner C. Petersen (CREDO), er ikke enig i den måde som værdibaseret ledelse har udviklet sig, men de analyser som bekræfter begrebet var de stærke systemanalyser. Systemanalysen kunne ikke alene identificere de værdibaserede fællesskaber, men de kun også identificere værdierne. Dermed var der jo evidens for begrebet!

Min hypotese begynder med at systemanalysen faktisk først kan tage fat når fælleskabet forfalder (til politik)! Man kan sige at enhver kultur frit kan blomstre op når der er overskud, men det er kun de kulturfælleskaber som kan producere specifikke værdi der overlever en reelt krise. Kynisk set bliver værdifællesskabet altså ved et selvopfyldende profeti, de fællesskaber som til enhver tid kan producere værdi. Men i bagklogskabens lys er analysens svaghed at den fokuserede på de producerede værdier… det som havde gjort værdifælleskaber succesfulde var muligvis noget helt andet end det som analysen viste. (Historisk set kan vi også konstaterer at management forskerne har fokuseret på succesfulde industrivirksomheder, som reproducere de samme varer/ydelser/værdier igen og igen – dette har givet vis også påvirket analysens udfaldsrum!).

Som et supplement til systemanalysen havde man diskursanalysen – en analyse som handler om diskursens magt forhold. Det interessante ved dette er at værdier og magt, analytisk set er ’næsten’ synonyme! Det er derfor ikke overraskende at diskursanalysen italesætter vores succes sådan at værdierne/magten er i centrum. Det vil sige at båden en systemisk analyse og en duskurs analyse sandsynligvis vil bekræfte de værdibaserede teorier. (Som et supplement kan man pege på at Thomas Rømer i bogen om den urene pædagogik taler om et forfald i tre grader, det skulle ikke undre mig om man netop skulle kunne ”måle” dette forfald i efter

Slutningen på min hypotese er at mine oprindelige studier handlede om hvordan grupper kan udvikle sig i sekterisk retning. Dette førte til et studie af groupthink, hvor jeg kunne observere at groupthink-fællesskabers netop ofte opstår som politiske fælleskaber hvorefter de hastigt forfalder… hypotesen siger altså at værdifælleskaber er det mekanisk forfald som ethvert fælleskab latent kan udvikle sig til…. Fællesskabet -> det politiske fællesskab -> værdifællesskabet!!


Som en mellemregninger kan man sige at der er rigtigt mange forskellige årsager til at tænkning forfalder til groupthink – Thomas Rømer peger på et sådant ”trefoldigt forfald” for pædagogikken i sin bog om den urene pædagogik – årsagerne til forfaldet kan være psykologiske, kognitive og de kan udløses ganske enkelt. Desuden kan man observere at forfaldet kan tage de to generelle dialektiske retninger osv. osv. hvilket er en del af den historie som førte til hypotesen.

Men det ’interessante’ her er måske at vi mangler har midlerne til at identificere/erkende/skelne - hvornår befinder vi os i et fællesskab, og hvornår er vi ofre for groupthink? Kan det mon være så enkelt at ethvert værdifælleskab er et symptom på groupthink, og hvad betyder det så….

Den faglige udfordring her består i to dele. Den didaktiske udfordringer består i at gøre læren ”udvidende”, den pædagogiske udfordring består i at opfinde en pædagogik uden værdier!


Praksisfælleskabet er naturligvis ’ikke’ hele svaret på dette problem, men det som Wengers begreb viser er at der bag ved værdifællesskabet er en praksis! Denne praksis som kan være determinerende for den videre udvikling – hvis ikke vi er virkeligt ”smarte”, så vil fællesskabet udvikle sig til et værdifællesskab… og i takt med denne ”udvikling” vil fælleskabet på fanatisk vis fokuseret mere og mere enfoldigt på et flow af de samme værdier, de samme tanker… igen og igen! Praksisfælleskabet forfalder altså straks hvor dets praksis bliver ren – hvilket vil sige at praksis raffineres og gøres kongruent med de værdier som vores ”selv-analyser” fører os frem til!

Kan det hænge sådan sammen at ”social-evidens” er et ’mål for set groupthink’ – og ikke mere!! Konsekvensen vil være at evidensforskningen transenderes til at være kritikerens stærkeste våben, i mod metoden og ’i mod’ metodefriheden! ( Hvorfor skal vi til Canada for at opdage det?)


Mit forslag er at folkeskolen skal give os en infrastruktur 'for' praksisfælleskabet, men denne infrastruktur må bygge en kritisk analyse af fælleskabets praksis! Her er det at seriøse forskere må træde til og fremlægge helt nye teorier om hvordan fælleskaber kan udfolde sig uden at forfalde til dyrkelse af ”vores” politik og ”vores” værdier!

Per Feldvoss Olsen

Verner C. Petersen: http://pure.au.dk/portal/da/persons/verner-c-petersen(10a3a37b-fcaf-4ad8-82dd-a0ccc5e6d6b6).html

Uren pædagogik: http://klim.dk/bog/Uren_Paedagogik.htm / http://www.folkeskolen.dk/504814/oplysningens-visnen-og-uren-paedagogik

Omtanke praksis: http://www.folkeskolen.dk/514450/folkeskolens-infrastruktur-for-omtanke-

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ