Stem ja – det er ikke så ringe endda

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forud for dette resultat ligger der mange hektiske timer ved forhandlingsbordene; timer, hvor vore forhandlere har udvist stor kreativitet, genialitet, tålmodighed og forhandlingsduelighed.

Det har bestemt ikke været forgæves. På trods af at der flere gange i forløbet var tilbageskridt og ikke mange udsigter til et godt resultat, så lykkedes det at komme i mål med et fantastisk flot resultat, som jeg anbefaler, at vi stemmer ja til.

Du kan læse om det samlede resultat her i bladet, men jeg vil gerne fremhæve følgende specielt for børnehaveklasselederne:

- at der ikke kan indgås en lokal arbejdstidsaftale for lærerne, uden at der samtidig indgås en tilsvarende lokal arbejdstidsaftale for børnehaveklasselederne

- at børnehaveklasselederne fremover skal have akkordtillæg som lærerne.

Overenskomsten giver:

- mærkbare lønstigninger

- særlig feriegodtgørelse hæves

- frihed ved barns anden sygedag

- ret til seniordage med løn

- mænds ret til seks ugers barsel med løn

- øget fokus på de ansattes trivsel og sundhed.

Forliget mellem KL og LC giver:

- To løntrin eller tilsvarende til alle

- kvalifikationstillæg efter ansættelse i 12 år

- en fællesforståelse om lokale arbejdstidsaftaler.

Det lykkedes ikke at komme igennem med kravet om en central arbejdstidsaftale, men den fælles forståelse, der er opnået mellem KL og Lærernes Centralorganisation, er et skridt på vejen. Der er nu en fælles vilje til at styrke folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads, hvor lærerne respekteres for deres arbejde. Der skal tages udgangspunkt i en samlet ramme for undervisningen, og der skal sikres den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret. Hvis der ikke lokalt kan opnås enighed, gælder den nuværende arbejdstidsaftale.

Det er ikke så ringe endda - stem ja.