Anmeldelse

Mad, mennesker og måltider - 2. udgave

Mad fra mange vinkler

Stor og en smule uoverskuelig bog om det, vi putter i munden, og hvordan og hvorfor vi gør det.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Mad, mennesker og måltider" sætter mad og måltider i et socialt, kulturelt og psykologisk perspektiv. Bogen beskriver, hvad mad betyder for mennesker i forskellige sammenhænge, og hvilken rolle måltidet spiller i hverdagen - både i den private husholdning og i institutioner som børnehaver, skoler, hospitaler og plejehjem.

Fakta:

Titel: Mad, mennesker og måltider - 2. udgave

ISBN: 9788762809291

Pris: 338

Sider: 454

Forlag: Munksgaard Danmark

"Mad, mennesker og måltider" fortæller også om de symbolske og kulturelle betydninger, om sammenstød mellem madkultur, sundhed og miljøhensyn og om fødevareteknologi. Bogen behandler desuden madens rolle i forhold til normer, menneskers selvforståelse og identitet og i forhold til kultur, politik og religion. Endvidere belyses emner som spiseforstyrrelser, social ulighed i kostvaner, sociale aspekter af overvægt og fedme og moderne sundhedsdyrkelse.

Denne udgave er udvidet og opdateret, og ny litteratur er tilføjet. Bogen er baseret på dansk og international samfundsvidenskabelig forskning og samler den nyeste viden på området. Bogen henvender sig primært til studerende på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, men er også relevant på universiteter og på professionslederniveau og kan desuden læses af praktikere og alment interesserede inden for området.

Informationerne er mange, og måske kunne man forestille sig en opdeling af bogen i mindre enheder for at gøre stoffet mere overskueligt for læseren.