Debat

Stem nej

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tre overenskomstresultater, som ikke giver grund til begejstring:

Ny Løn igen-igen.

Fra krav om central arbejdstidsaftale til lokal glidebane.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

En lønfest? på 12,8 procent over tre år, hvor man på det private arbejdsmarked regner med 4,7 procent om året - altså 14,1 procent på tre år! What a party!

Ved Overenskomst 05 fik vi standset Ny Løn. Sejren? over Ny Løn var en vigtig grund til det massive ja i 2005. Det var første trin på vejen til at afskaffe Ny Løn - har vi glemt det? Nu bliver Ny Løn genfødt. Var det, hvad vi fik ud af kampen? En kort treårig pause. Og så igen Ny Løn? Og nu også til særligt håndplukkede lærere, som kaldes undervisningsvejledere.

Ny Løn er dårligt.

Men det værste er arbejdstidsdelen.

Vi skulle bruge styrken fra den fælles fagforening til at sikre ordentlige arbejdstidsvilkår - også for de mest udsatte og svageste led i foreningen. Det er blandt andet der, hvor lærerne underviser 26-29 timer om ugen. Vi vedtog overenskomstkrav om en central aftale.

Det krav blev opgivet, og i stedet får vi en venligtsindet hensigtserklæring med KL.

En hensigtserklæring om det fornuftige i at udarbejde ordentlige lokalaftaler. Ligesom man kan nu, hvis der ellers er vilje og økonomi til det i kommunerne.

Men det nye er, at der i de kommende lokale arbejdstidsaftaler blandt andet foreslås aftalt:

- lavere forberedelsesfaktor/omregningsfaktor til for eksempel holdundervisning og tolærerordninger

- fleksibilitet ved at lederen løbende omprioriterer arbejdsopgaverne efter drøftelse med læreren

- at lederens mulighed for tilstedeværelseskrav er udstrakt til hele arbejdstiden.

Det er alt for store indrømmelser til KL i form af mulighed for differentieret forberedelse og lederstyring, uden at vi har fået en central sikring af et maksimalt undervisningstimetal med tilhørende forberedelsestid.