Debat

Underskriftsindsamling fortsætter på www.nejtilelevplaner.dk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter vinterferien er det strømmet ind med underskrifter på opfordringen til Bertel Haarder om at trække »Bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen« tilbage og indlede forhandlinger med DLF, der støtter indsamlingen, om etablering af et hensigtsmæssigt og realistisk grundlag for den fremtidige elevplanspraksis i folkeskolen. Tak for det.

Flere kredsstyrelser havde underskriftsindsamlingen på dagsordenen sidst i februar og opfordrer nu medlemmerne til at skrive under. Andre tager den op i forbindelse med generalforsamlingerne i marts.

Vi har derfor besluttet, at indsamlingen fortsætter i marts.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er vigtigt at skrive under, også selv om man rundt om på skolerne har fundet pragmatiske løsninger på elevplansarbejdet, der er til at leve med, og selv om Bertel Haarder har nedsat en arbejdsgruppe, der skal afbureaukratisere folkeskolen.

Så længe bekendtgørelsen eksisterer i sin nuværende form, vil der være en afgrund mellem lovens krav og praksis. Det vil loven ikke kunne leve med i længden. I en fremtidig kamp - og den vil komme - om niveauet for elevplansarbejdet vil loven trække det længste strå. Når »afbureaukratiseringen« er kommet igennem det politiske system, er det for sent. Kampen skal stå nu.

Det er naivt at tro, at Bertel Haarder vil give køb på afgørende dele af sin lovgivning uden at være nødt til det. Den vage imødekommenhed, han har udtrykt på det seneste, skal ikke forlede nogen til at tro, at han reelt har ændret kurs. Justeringer alene gør ikke bekendtgørelsen spiselig. Den skal tages af bordet.

En succesfuld underskriftsindsamling vil styrke DLF's position over for ministeren.

Læs mere på www.nejtilelevplaner.dk

Powered by Labrador CMS