Debat

Vi vil ikke lade os nøje

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære nyvalgte hovedstyrelse. Tillykke med valget. Jeg håber, I er klar til at repræsentere og kæmpe for alle medlemmer af DLF.

Jeg, og cirka 4.500 andre medlemmer af foreningen, har nemlig meget brug for jeres vilje til fortsat at kæmpe for os. Indtil nu har det været særdeles skuffende. Jeg taler om lærere, der tilhører 93-gruppen. Vi bliver godt nok færre og færre, fordi mange stakler allerede »nyder« deres otium med nogle uretfærdige og usolidariske pensionsforhold. Ikke desto mindre vil der være rester af gruppen på lærerværelserne rundt omkring i de næste cirka 20 år.

Gennem flere år har jeg mødt den holdning hos DLF-repræsentanter, lokale som nationale, at det slag er kæmpet, der er ikke mere at snakke om, og medlemmerne er i øvrigt trætte af at høre på os. Det kan og vil jeg ikke nøjes med.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ved den sidste kongres blev der fremsat forslag om endnu en indsats for gruppen. Forslaget blev nedstemt. Jeg må jo nødvendigvis acceptere, at et flertal prioriterer andre områder. Jeg kan derimod ikke acceptere begrundelserne herfor. Medlem af hovedstyrelsen Birgitte Baktoft sagde blandt andet dette: »Jeg har lovet, at det var sidste gang, mine kolleger skulle høre mig stille krav om at få forbedret 93-gruppens forhold«. Mig bekendt var der ikke efterfølgende indlæg mod dette forsøg på at tie problemet ihjel.

Forslaget blev i øvrigt fulgt af denne kommentar fra Anders Bondo: »Jeg erkender fuldstændig, at det her skulle vi have gjort for ti år siden. Og det kan vi kun beklage, at vi ikke har gjort«.

Kære Anders Bondo og øvrige nyvalgte hovedstyrelse. Vi kan ikke købe brød for beklagelser, når vi går på pension. Det er ikke godt nok. I har fire år til at vise, at I kan og vil arbejde for alle medlemmer, herunder også os, der er blevet glemt af jeres forgængere.

Lykkes det ikke for jer, må vi resterende 93'ere have fundet en kandidat til hovedstyrelsen, der udelukkende arbejder for os. Om fire år er der stadig nok af os tilbage på lærerværelserne til at vælge en eller to repræsentanter. Vi vil ikke lade os nøje. Tro mig, vi skal nok finde en kandidat eller to. Det er ikke en trussel, det er et løfte.

Rigtig god arbejdslyst.

Svar

Det er rigtigt, at kongressen, som er foreningens højeste myndighed, behandlede et forslag om at opstille et overenskomstkrav om at forbedre pensionen for 93-gruppen. Forslaget kom til afstemning og blev forkastet.

Hovedstyrelsen havde ikke foreslået, at der skulle opstilles krav om 93-gruppen. De forbedringer, der blev aftalt med Overenskomst 05 for 93-gruppen, var et resultat af meget svære forhandlinger. Der blev virkelig kæmpet. Det er derfor illusorisk at foregive, at det vil være muligt at komme igennem med krav om yderligere forbedringer. Det er årsagen til, at formanden og andre hovedstyrelsesmedlemmer har sagt og skrevet, at et sådant krav ville være »at stikke blår i øjnene på medlemmerne«. Det er ikke et forsøg på at tie et problem ihjel. Det er at fortælle ærligt, hvordan situationen er.

Til gengæld opstillede kongressen krav om generelle pensionsforbedringer. Der skal ikke herske tvivl om, at det også er et vanskeligt krav at få gennemført, hvilket forhandlingerne om det indgåede LC-delforlig (Lærernes Centralorganisation) netop har vist.

Det at kæmpe for sine synspunkter for eksempel ved at opstille til hovedstyrelsen er også en del af den demokratiske proces i foreningen, som vi hilser velkommen.

DLF's hovedstyrelse