Aldrig har så mange skolelærere været på medicin, gået til lægen med stress, blevet langtidssyge og endt lærerlivet før tid.

Men vi underviser kun 24 lektioner om ugen - hvorfor er invalidepensionisttallet blandt os så eksploderet fra 262 i 2001 over 1.833 i 2009 til 2.245 i 2011?

Kunne et bud være »Lov om Folkeskolen« og dens massive krav til vores forberedelse?

I afgangsprøven skal: »dokumenteres, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for de enkelte fag«.

I loven står blandt andet: »Undervisningens tilrettelæggelse skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Desuden skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen …«.

Målene har vi i faghæfterne. I »Fælles Mål 2009 - Samfundsfag« er for eksempel en nøjagtig beskrivelse af de 33 trinmål, hver elev skal opfylde i 9. klasse, og de 26 såkaldte slutmål for hele faget.

Når jeg leder 65 elever i faget, skal jeg altså undervise og evaluere ud fra hver enkelts evner og niveau set ud fra de 59 målfastsættelser for undervisningen - det vil sige i alt 4.485 såkaldt individuelle elevmålforløb.

Med mine øvrige fag biologi, historie, matematik og geografi oveni giver det 10.039 forskellige elevmålforløb.

Kan man forestille sig dét kræve en del forberedelse? Når jeg er ansat i en ¾-stilling, kan man så forestille sig loven afkræve mine lærerkolleger endnu mere forberedelse?