Lærer- og efteruddannelse
0   124

Få vil uddanne sig inden for naturfag

Linjefagene natur/teknik og fysik/kemi er sat i skammekrogen i den nye læreruddannelse. Studielederne frygter, at flere linjefag vil lide samme skæbne. Det er katastrofalt, siger de

Ingen steder i landet, hvor der uddannes lærere, er man i stand til at oprette hold i natur/teknik og fysik/kemi, som er store nok til, at de er økonomisk rentable. De studerende begynder med at vælge enten dansk, matematik eller naturfag. En rundringning til de 18 læreruddannelsessteder viser, at 69 procent af de studerende har valgt dansk, 25 procent matematik og kun syv procent naturfag. To læreruddannelsessteder har helt måttet opgive at oprette fællesfaget, og når de i forvejen meget små hold i naturfag så skal deles op i natur/teknik og fysik/kemi, bliver det helt umuligt.

»Det er helt klart en negativ side, at naturfag, sikkert i den bedste mening, har fået den placering, det har. Linjefagene natur/teknik og fysik/kemi er sat i skammekrogen, og det er katastrofalt«, siger souschef i Holbæk Finn Koller, og Kaj Petersen fra Københavns Dag- og Aftenseminarium supplerer:

Artiklen fortsætter under banneret

»Fællesforløbet sammen med natur/teknik eller fysik/kemi er en for stor mundfuld for dem, der ikke har voldsomt stor naturfaglig ballast. De ville måske gerne have natur/teknik, men de vil ikke have den store pakke. Vi har kæmpe behov for flere til naturfag, og det virker simpelthen blokerende, når det er så stor en klump«.

Få kan udbyde alle fag

Folkeskolens rundringning viser, at der er store problemer med at få puslespillet om linjefagene til at gå op. Rektorer og studieledere melder, at de generelt er glade for den nye uddannelse, men samtlige fortæller, at de har problemer med alt for små hold, og meget få er i stand til at udbyde alle linjefagene alene. De tidligere seminarier arbejder sammen i de nye professionshøjskoler ved at koordinere studieordningerne, så de studerende kan rejse til naboseminariet. Nogle steder arbejder man med studiegrupper, som deler underviser og har elektroniske konferencer på tværs af seminarierne.

»Det er meget svært at få til at gå op, og det er meget svært at holde driftsøkonomi i denne her læreruddannelse. Der hvor studentermassen er størst, skal vi kun dele de studerende op i tre grupper. Men når vi kommer på tredje og fjerde årgang, hvor frafaldet virkelig er sat ind, er der over 20 valgmuligheder. Det er kun teoretisk, at der er alle de valgmuligheder, vi er nødt til at skære mange af dem væk«, fortæller studieleder Peder Johannesen fra Ribe.

Størstedelen af uddannelserne har foretaget et foreløbigt prøvevalg til det andet og tredje linjefag. Studerende, der vælger et af de store linjefag idræt, historie og engelsk, kan ikke vælge flere fag. Da det er populære fag, er der ekstremt få studerende tilbage til de små linjefag. Fag som tysk, geografi, hjemkundskab og materiel design ser på ingen seminarier ud til at få de 18 studerende, der gør et hold rentabelt. Fransk udbydes meget få steder, og kun fire studerende i hele landet har planer om at tage faget. Og flere seminarier kan ikke komme op på 18 studerende i et eneste af de små linjefag.

»Det vil gøre læreruddannelsen dårligere, at man bliver uddannet et sted, hvor ikke alle fag er repræsenteret, hvor du ikke snakker med studerende, som har andre fag. Noget af den mangfoldighed, der er en styrke ved den danske lærerstand og læreruddannelse, går tabt, fordi mange linjefag vil være perifært repræsenteret, hvis overhovedet«, mener rektor på Zahles Seminarium Lars Jakob Muschinsky.

Uddannelserne kæmper derfor hver især for at udbyde alle linjefag, men mange steder er det under ingen omstændigheder en mulighed.

En anden negativ effekt af de store linjefag er, at en del oplagte kombinationer bliver umulige.

Adgangskrav skævvrider

Endelig nævner studielederne nye adgangskrav til linjefagene som et potentielt problem, selv om de er glade for det faglige løft, kravene giver.

Specialpædagogik, som er et af de små linjefag, ser ud til at få uforholdsmæssigt stor tilslutning, måske fordi alle kan opfylde adgangskravet. Efter idræt er specialpædagogik det mest søgte fag overhovedet.

»Hvis det holder, så vil det give indhug i forhold til den faglige bredde, lærerne kommer ud med. Det vil tage valg væk fra skolefag. Det anser jeg for et stort problem. Specialpædagogik burde komme ud af linjefagene«, siger Andreas Striib fra Århus Lærerseminarium.

Adgangskravene rammer de praktiske/musiske/kreative fag, fordi mange studerende ikke har haft mulighed for at vælge for eksempel billedkunst på b-niveau i deres ungdomsuddannelse.

»De kan selvfølgelig supplere, men det får mange til at tage et andet linjefag. De vil ikke bruge ekstra tid og energi på det. Vi må finde en løsning sammen med ministeriet, så man ikke diskriminerer disse fag i forhold til andre fag, hvor langt flere studerende kan gå direkte ind og tage faget«, siger Kaj Petersen fra Københavns Dag- og Aftenseminarium.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.187 andre er allerede tilmeldt