Det er matematiklærer Peter Müller fra Ellekær Skole i Aarhus Vest og matematiklærer Jesper Folkmar  fra Skåde Skole i den anden ende af Århus, der samarbejder om det store projekt. Det vigtige for de to matematiklærere er, at sprog og kommunikation bliver taget alvorligt i matematikundervisningen. At eleverne bruger krop og sanser i undervisningen, leger, spiller, undersøger, byg-ger, bruger it og eksperimenterer. Derfor hører der også en samling af materialer med. Eleverne skal have adgang til vægte, spejle, former, farver og målebånd. Samtidig skal materialet uddanne lærerne til at blive mere bevidste matematiklærere. "God undervisning handler om tre ting. Læreren er den vigtigste enkeltstående faktor, og vi to har nu fået lov til at dyrke matematik som fag i mange år. Vi har undervist i over 30 år begge to. Dernæst er undervisningsmaterialerne meget vigtige, og så det tredje - som jeg synes er noget overset - nemlig det hårde arbejde", fortæller Peter Müller. "Der bliver stillet mange krav til vores elever, og de har mange lektier for - stort set til hver dag. Men vel at mærke lektier som træning. Eleverne får lektier for, som jeg ved, de kan klare. De har ikke brug for hjælp fra søskende eller forældre. Det skal være vedligeholdelsesarbejde, træning, sådan at det kommer til at sidde på rygmarven, og de ikke ikke skal bruge energi på det senere". Peter Müller understreger, at hvis man skal være god til sport, kræver det også, at man øver og træner.

Må stå didaktisk på tæer De to lærere kommer fra to meget forskellige områder. Ellekærskolen i Aarhus Vest med udelukkende tosprogede elever primært fra boligområdet Bispehaven, og Skåde Skole i den anden ende af byen, hvor elevernes forældre ofte er både veluddannede og velstillede. Men ens for de to læreres klasser er, at de klarer sig rigtig godt i matematik. Både 4. klasse på Ellekærskolen og 8. klasse på Skåde Skole har scoret højt i de nationale test i 3. og 6. klasse. "Jeg skal stå på tæer didaktisk, når jeg skal undervise min 8. klasse. De er rimeligt gode", fortæller Je-sper Folkmar fra Skåde Skole.

Tosprogede klarer matematik-tekst godt

 Både han og Peter Müller har en vane med at tage noter, når de har undervist. Efter hver lektion skriver lærerne noter til sig selv, og materialet bygger på disse noter gennem 30 års undervisning. Da de begyndte samarbejdet, aftalte de at tage deres eget materiale og løfte det op på et andet didaktisk niveau. "Det er vores erfaring, at dette fungerer, og når der er noget, der ikke fungerer godt, retter vi det til", siger Jesper Folkmar.

 Mere kvalitet

"Vi gør det her, fordi vi ikke kan lade være. Det er skægt, og så er det jo også et eller andet sted for at frelse verden. Frelse eleverne", siger Peter Müller med et smil. "Målet med materialet er at skabe kvalitet i dansk matematikundervisning. Især på begynder- og mellemtrinnet", forklarer Jesper Folkmar. "Der er da kvalitet i matematikundervisningen men ikke kvalitet nok. Det halter, når det gælder om at lære børn at huske den systematiske tænkning, at huske det væsentligste og at lære dem det sprog, der er vigtigt indenfor fagets rammer. Det er man ikke tilstrækkeligt bevidst om i den almindelige matematikundervisning".

Elever og lærere bevidste om matematiksproget

Matematik er første fremmedsprog De to matematiklærere fortæller, at de bygger deres materiale på forskning. I begynderundervisningen er eleverne konkret tænkende, og derfor skal undervisningen tage et konkret udgangspunkt. Eleverne kan fastholde tanker og arbejdsprocesser, fordi de gør tingene og ikke blot tænker dem. "Matematik er elevernes første fremmedsprog. Indlæringen af matematiske færdigheder og begreber involverer sprog. Problemløsning, ræsonnementer og matematisk tænkning er fagets sjæl. Så matematisk tænkning er en vigtig forudsætning for at kunne forstå og lære matematik. Vi mener, at der findes hensigtsmæssige læringsrækkefølger, men vi mener ikke, at der kun findes én, der er universel. En hensigtsmæssig læringsrækkefølge følger elevens kognitive udvikling", siger Peter Müller. Han fortæller, at lærere jo har fantastiske overdommere, der hele tiden bedømmer, hvordan det går - nemlig eleverne. "Hvis det ikke fungerer med eleverne, så er det ikke godt nok. Alle elever har krav på at lykkes". Undervisningsdifferentiering er et bærende princip i matematikplanen.dk De to lærere samarbejder med hjerneforskere, lærere og lektorer på læreruddannelsen. De mener, at der er for meget tradition i undervisningsmaterialerne i matematik, og at man ser for lidt på, hvad der er af forsknings- og erfaringsbaserede resultater. Lærerne på de syv involverede skoler i Århus og Silkeborg kommer med feedback på de to læreres undervisningsmateriale. Og det er rigtig vigtigt for de to udviklere. Lærere og materiale skal understøtte hinanden og nærmest blive en symbiose. Lærerne fra de fire Silkeborgskoler ringer for eksempel hver anden uge til Peter Müller. Her kommer de med feedback til materialet eller spørger, hvad de skal gøre i en bestemt situation, fortæller om en elev i matematikvanskeligheder eller spørger, hvordan de bedst kan formidle noget svært. Desuden har Peter Müller også fået timer til at besøge lærerne og overvære deres undervisning. Et par gange i forløbet besøger lærerne også hans klasse og følger hans undervisning dér.

Læreren udvikler selv Materialet har en hel manual til læreren for hver enkelt lektion. Men det betyder ikke, at læreren bare skal gå bevidstløs frem efter den. "De kan tage den sikre vej, men vi vil jo hellere have, at de selv bygger op og udvider. At det bliver et dynamisk forløb mellem underviserne og os som udviklere. Vi har stillet undervisningsmålene op og så byggestenene. Der er både en lektion og noget supplerende materiale. Der er værksteder og færdighedsopgaver. Meningen er, at læreren skal vælge, tage et ansvar og gøre sig nogle erfaringer. Intensionen er at påvirke lærerne til at træffe deres egne valg. Det er dét, der har flyttet os", siger Peter Müller. Han fremhæver, at lærerne flytter sig, hvis de forstår, hvad der sker i elevernes hoveder. Det får læ-rerne til at se deres egen undervisning. "Matematikplanen stiller krav til lærernes forberedelse, viden og til at ville diskutere sin undervisning med kollegerne". Undervisningsmaterialet bliver justeret løbende - også fordi sproget er så vigtigt. "Når jeg fortæller om vores materiale, så er der nogle lærere, der mener, at det går ud over deres meget højt besungne metodefrihed", siger Jesper Folkmar. "Det er interessant, fordi mange ikke ved, hvilke metoder de har frihed til at bruge. Ofte er der nærmest tale om, at de er metodeløse. Alt materiale skal ses i forhold til de børn, man har. Man skal altid gøre noget anderledes. Det gør jeg jo også selv. Hvis man bare går frem efter et materiale uden tanker, så er man jo en dårlig lærer. Man skal være i diskussion med sit materiale", mener han.

Vil ikke styres af forlag De to materialeudviklere er helt enige om, at et forlag ikke skal have fingre i deres matematikmateriale. De vil ikke styres af noget forlag og går ind for, at materialet skal være gratis. "Går man til et forlag bliver alt styret af deres hensyn til at tjene penge. Dette materiale skal i stedet være med til at uddanne lærerne til at blive mere bevidste lærere", siger de.

Prøv selv tre af undervisningsforløbene fra matematikplanen.dk til højre