"Jeg ville da også, hvis jeg var kommunalpolitiker, gøre mig umage med bare at finde en eller anden form for begrundelse", sagde Christine Antorini i december 2010, før hun blev minister.

Antorini stolede ikke selv på kommunerne i sager om klasseloft

Før Christine Antorini blev minister, påpegede hun selv, at kommunerne kunne opfinde pædagogiske grunde til at hæve klassekvotienten. Derfor søgte forgænger Tina Nedergaard på et åbent samråd i dag at få svar på, hvorfor ministeriet ikke har givet et eneste afslag på ansøgninger om dispensation til større klasser.

Publiceret Senest opdateret
Venstres Tina Nedergaard søgte derfor svar på, hvorfor ministeren nu er villig til at give kommunerne tilladelse til at lave større klasser, så længe, de giver en pædagogisk begrundelse.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ministeriet for Børn og Undervisning har ikke givet et eneste afslag på ansøgninger om dispensation til at hæve klassekvotienten.

Alle får lov til at bryde klasseloftet

Minister Christine Antorini har i flere omgange begrundet de manglende afslag med, at kommunerne i deres skriftlige ansøgning har givet pædagogisk/faglige begrundelser for dispensationen, og at de indgår i en forsøgsordning.

Men før hun blev minister, vurderede Christine Antorini selv, at kommunernes trængte økonomi kunne medføre, at de var villige til at opfinde pædagogiske begrundelser i de ansøgninger, de lavede til den daværende VK-regering om dispensation til at hæve klasseloftet.

Under en debat i folketingssalen d. 8. december 2010, sagde Christine Antorini:

"Jeg ville da også, hvis jeg var kommunalpolitiker, gøre mig umage med bare at finde en eller anden form for begrundelse. Men sagen er jo, at de har et kæmpe hul i deres kommunale budgetter, og de skal stå og vælge imellem, om der skal flere elever i klasserne, eller om de skal fyre lærere. Det er det, der er virkeligheden".

Denne udtalelse fremhævede den tidligere undervisningsminister, Venstres Tina Nedergaard, i dag på et åbent samråd med ministeren om netop regeringens holdning til at hæve klassekvotienterne.

Elever: Kommunerne kan opfinde begrundelser til megaklasser

Kommunerne skal evaluere sig selv Tina Nedergaard spurgte ministeren, hvad der har fået hende til at tro, at kommunernes opfindsomhed er forsvundet efter regeringsskiftet.

Christine Antorini understregede, at hun stadig mener, risikoen er til stede. Hun uddybede dog ikke, hvordan de skærpede krav - som ikke har ført til et eneste afslag på dispensation - specifikt skal sikre mod, at kommunerne 'opfinder' pædagogiske begrundelser til brug i deres ansøgninger.

"Ud over, at vi har kvalificeret vilkårene for at lave forsøg, så har vi også præciseret, hvilken evaluering, der skal ske", sagde hun om sagen.

Som det ser ud nu, er det dog kommunerne selv, der skal give svar på ministeriets evalueringer. Svar, som de så sender ind til ministeriet.

Savnede svar på ministerens nyvundne tiltro Christine Antorini konkretiserede ikke, om der her er risiko for, at kommunerne kan være lige så opfindsomme, som hun mener, de kan i forhold til ansøgningerne.

Tina Nedergaard, som personligt gerne ser, at kommunerne får mulighed for at hæve klasseloftet, savnede da også et svar på, hvorfor ministeren nu tilsyneladende har tiltro til kommunernes ansøgninger, alene på grund af skærpede krav fra ministeriets side.

"Hvis regeringen holdningsmæssigt er imod større klasser, så forstår jeg ikke, hvorfor ministeren bliver overbevist om, at det midlertidigt er en god ide at gøre det, fordi kommunerne skriver noget ned på et stykke papir".

Christine Antorini understregede, at regeringen ikke går ind for 'megaklasser'.

"Men der kan være mening med at give dispensation til at hæve klasseloftet, hvis der er en klar pædagogisk beggrundelse", sagde hun.

Læs mere

Dokumentation: Se hele Christine Antorinis citatfra folketingssalen d. 8/12/2010 (punkt 72)