I det skoleår, som vi afsluttede før sommerferien, har jeg med en 9. klasse i engelsk arbejdet hundrede procent bogløst og papirløst. Ikke fordi det er et mål i sig selv - papir og bøger skal efter min mening anvendes, når det giver mening, og computeren skal anvendes, når den er det bedste redskab. Men den pågældende klasse var en 1:1 klasse - altså en computer pr. elev, og i den sammenhæng faldt valget mellem papirbaserede læremidler og digitaliserede læremidler hver gang ud til fordel for de digitaliserede læremidler. Jeg er i dette skoleår startet med en ny klasse, og vi kommer sandsynligvis også i denne klasse til at arbejde udelukkende med digitaliserede læremidler. Eleverne er glade for denne arbejdsform - den virker meget motiverende på dem, og de giver udtryk for, at de har lettere ved at organisere stoffet og skaffe sig overblik.

Men er det muligt på lovlig vis at praktisere denne form for undervisning? Hvad med ophavsretten til materialerne, som Copydan jo varetager på rettighedshavernes vegne? På den skole, hvor jeg arbejder, anvendes 25 - 30 % af budgettet til undervisningsmidler til div. Copydan-aftaler - jeg nævner i flæng: “Tekst og Node” - “Spillefilm i undervisningen” - “Billedkunst” - “Optagelse fra TV”. Ønsker man at arbejde papirløst, har man brug for at kunne scanne materialer og anvende dem i pdf-format. Men det må man kun - for så vidt angår ophavsretbeskyttede materialer - hvis man tegner endnu en aftale med Copydan, som så gør yderligere indhug i budgettet. Kigger man på de samlede udgifter til Copydan, er prisspiralen kun gået én vej - og det er opad.

Spørgsmålet er, om Copydan er gearet til den nye virkelighed i skoleverdenen, og om ikke Kommunernes Landsforening, som jo er aftalepartneren, skulle se at få skruet nogle tidssvarende aftaler sammen, der tager højde for det faktum, at undervisningen i disse år flytter fra papirbaseret til digitaliseret. Over en 10-årig periode er der på den skole, hvor jeg arbejder, tale om næsten en halvering af kopiforbruget. Alene inden for de seneste to skoleår er kopiforbruget faldet ca. 30 %, så tendensen er accelererende. Men da afgiften til Copydan er elevtalsafhængig, er udgiften den samme, trods det mindre forbrug. Skolerne vil i de kommende år i stigende grad komme til at benytte online-tjenester fra forlagene, jævnfør aftalen med kommunerne om puljen på 50 millioner kroner i 2013 til indkøb af digitale læremidler, og hvor man jo må gå ud fra, at der inden for den pris, skolerne skal betale, er clearet af med rettighedshaverne.

Set fra min position er Copydan nødt til at omstille sig, så de leverer den vare, vi som kunder efterspørger - og til en fair pris. Vi har set den samme udvikling inden for musikbranchen, hvor pladeselskaberne først forsøgte sig med via trusler at få forbrugerne til at makke ret, men senere formåede at omstille sig til den nye virkelighed. Det har jo vist sig, at folk godt vil betale for musik, når bare den gøres tilgængelig på en måde, der svarer til brugernes behov.

Og så tilbage til spørgsmålet, om man lovligt kan arbejde papirløst. Mit svar er ja, det kan man godt. Heldigvis findes der masser af materialer på nettet, som enten er udgivet under åbne licenser som fx “Creative Commons”, eller hvor rettighedshaverne på anden vis har valgt at stille deres arbejde gratis til rådighed. Og de før omtalte forlagsproducerede online-materialer er et skridt i den rigtige retning, når vi snakker “convenience”, altså let tilgængelighed. Så ude på skolerne kører toget i højere og højere grad uden om de rettighedshavere, hvis interesser Copydan varetager. Nogen må før eller siden få øje på det paradoksale i, at skolerne lægger pengene andre steder, men de skal fortsat betale lige meget til Copydan. Det ligner noget i retning af dobbelt afregning. Få det nu fikset!