Debat

Skriv til Avisen - nu også som socialt medie

Hvis Facebook og lignende er sociale medier, er avisen, tv og radio da asociale medier? Nej, vel ... I år er Avisen i Undervisningen da også gået aktivt på Facebook. Her kan elever og lærere fra hele landet dele viden, tips og tricks om avisproduktion i klassen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2011 deltog omtrent 1.500 klasser og 32.500 elever i aviskonkurrencen, der har kørt i mange år. Så der skulle være nok erfaringer og viden at dele. Følg med (og syn's godt om) på www.facebook.com/aviseniundervisningen.

Videndeling sker både på tidslinjen og i spørgsmål-svar-forummet. Nødvendig info om konkurrencen udsendes stadig på mail og findes på www.aiu.dk. Ellers kører konkurrencen som tidligere år.

Og dog. I modsætning til tidligere år bliver der strammet op og lukket for eftertilmeldinger kort tid efter tilmeldingsfristen. Hjælp hinanden med at huske tilmeldingen. Vær opmærksom på, at der kan gå et par dage med oprettelsen af en skole eller ændring til et nyt skolenavn som følge af skolesammenlægninger eller lignende.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

OFFICIEL DEADLINE FOR TILMELDING ER 9. SEPTEMBER 2012.

Læs mere på www.aiu.dk/skrivtilavisen

God fornøjelse og arbejdslyst med aviskonkurrencen - på vegne af

Avisen i Undervisningen – Danmarks Skolebibliotekarer - Dansklærerforeningen