Blog
3   382

Case: Ny og forbedret service

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Tredje del af denne blogs serie om refleksion med udgangspunkt i cases. I modsætning til tidligere indlæg vil fokus her være på det organisatoriske plan. Hvordan kan vi forholde os konstruktivt til en tid med omstruktureringer og konstante forandringer? Hvordan skal skolens parter agere i relation til hinanden? Skal lærerne fx bare holde kæft og passe deres job? Skal beslutningstagere og ledelse tage et særligt hensyn til skolens særegne position? Hvordan kan vi indgå i en dialog om disse forhold? Og hvad er det, der gør skolen så særlig, som det ofte påstås? Denne case skildrer en situation, hvor en forandringsproces går helt galt. Et oplæg til fri refleksion og debat om et hyppigt forekommende problem.



Baggrund:

Kommunen har under overskriften ”ny og forbedret service” besluttet at sammenlægge tre skoler til en. Det skal fungere således, at de tre skoler får fælles ledelse, og den største bliver hovedafdeling, mens de to andre blive satellit-afdelinger. På nyligt afholdte personalemøder på de enkelte skoler blev nyheden overbragt til de tre skolers ansatte.

Nu har man valgt at samle alle personalegrupper til et fællesmøde, hvor kommunens pædagogiske konsulent vil fortælle om de pædagogiske visioner for den nye storskole. Det tekniske omkring lærerstillinger, fagfordeling, ledelse osv. skal behandles på senere møder.

Det er på forhånd meldt ud, at der aktuelt ikke bliver tale om personalereduktion, men at man forventer at kunne spare et betydeligt beløb på rengøring, ledelse og administration.

En kendt udfordring er, at især den ene skoles lærere slet ikke bryder sig om ideen. De har - efter egen opfattelse - en velfungerende og stabil skole, som de har arbejdet på at skabe over en lang årrække. De føler sig kort sagt trådt på. Det er også kendt, at de respektive ledere er usikre på deres roller i den nye struktur. Derfor har de holdt lav profil i processen indtil videre. For den enkelte lærer har processen derfor været præget af usikkerhed og mangel på reel information.




Situation:

Mødet skal til at starte, og folk sætter sig i konferencelokalet på kommunens administrationscenter. Morten, der er pædagogisk konsulent, byder velkommen og takker venligt for fremmødet. Han fortæller, at han har glædet sig til at drøfte de nye planer med lærerne, og går i gang med at vise nogle flotte plancher. Bl.a. kommunikeres det, at det er ambitionen, at den nye storskole skal være kendetegnet ved høj faglighed og pædagogisk udvikling.

Pludseligt bliver han afbrudt af Svend, der er lærer på den mest kritiske skole: ”Hør her, kan du ikke droppe det pis der! Det hele handler jo bare om at spare nogle penge. I er da skide ligeglade med os og alt det arbejde, vi har lagt i vores skoler. Jeg ved godt, at I siger, at der ikke skal fyres nogen, men jeg vil vædde på, at det er løgn. Ja, det var, hvad jeg ville sige – og for i øvrigt er jeg sikker på, at de fleste af mine kolleger mener det samme!”. Der bliver nikket, klappet og samtykket ved bordene.




Spørgsmål:

Hvordan kunne man have undgået denne situation?
Hvordan udvikler vi skolen uden at ødelægge det pædagogiske miljø?
Hvad kan man mene om kommunens ageren?
Hvad kan man mene om ledelsens ageren?
Hvad kan man mene om Svends ageren?
Kan man som lærer tillade sig at være så kritisk, når man trods alt får løn for at gå på arbejde?
Hvem ejer egentlig skolen?



Litt:
Mårtensson, Brian Degn (2011): ”Cases i arbejdet med pædagogisk udvikling”. Kbh: Hans Reitzels Forlag
http://www.folkeskolen.dk/515091/den-paedagogiske-refleksion
http://www.folkeskolen.dk/515196/case-om-prioriteringer-i-praksis

http://www.briandegnmaartensson.dk/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.141 andre er allerede tilmeldt