Blog
4   519

Kahn Mathematics – nu på næsten dansk

Abonner på nyt om Den digitale skole i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

”The Khan Academy is an organization on a mission. We're a not-for-profit with the goal of changing education for the better by providing a free world-class education for anyone anywhere.”

LøkkeFonden og KMD er gået i samarbejde om at oversætte omkring 1000 videoer fra Khan Academy med matematikundervisning for at stille dem gratis til rådighed for elever, lærere, forældre og andre interesserede.

Det er en meget spændende satsning; men der er mange snubletråde mellem det amerikanske website og en dansk implementering.

Der er mindst en anden aktør i forhold til introduktion af Khan Academy i Danmark – nemlig Basidia, som lover, at der er dansksprogede Khan Academy videoer klar til brug i næste måned – det er september 2012, hvor LøkkeFonden og KMD taler om næste år.

”The Khan Academy is an organization on a mission. We're a not-for-profit with the goal of changing education for the better by providing a free world-class education for anyone anywhere.”
Sådan beskriver Kahn Academy sig selv, og jeg er ikke i tvivl om, at man mener det. Men jeg kan komme en smule i tvivl om, hvorvidt LøkkeFonden og KMD mener det samme.

Kahn Academy stiller via internet adskillige tusinde ”instruktionsvideoer” indenfor matematik, naturvidenskab og andre fag til rådighed for alle og enhver, kvit og frit, idet en række store og små sponsorer betaler omkostningerne.

Videoerne viser en lærers gennemgang af et lille stofområde – en video varer 5 - 10 min. – man ser tavlen – IWB - og hører læreren. Efter gennemgangen kan eleven øve sig på at løse opgaver indenfor stofområdet. Det sker selvfølgelig på skærmen. Resultatet tjekkes, og hvis det er forkert, kan man prøve igen eller få en kort skriftlig forklaring. Tavlegennemgangen kan naturligvis genses så ofte, man ønsker.

Det lyder jo som almindelig matematikundervisning – og det er det sådan set også; men med de afgørende forskelle, at eleven kan tilkalde/gense ”videoen” instant on, og at eleven kan gense og -høre gennemgangen, så ofte han vil, eventuelt sammen med sine kammerater, forældre eller andre ”ressourcepersoner”. Det sidste er uden tvivl en afgørende forbedring i forhold til almindelig klasserumsundervisning, hvor ”instruktionen” jo er væk, når læreren har afleveret den.

Jeg har kun set ganske få videoer af de flere tusinde – og kun en enkelt på dansk. De amerikansksprogede forekommer udmærkede og instruktive. Men hvis de er verdensklasse, som Khan Academy selv hævder, så har vi rigtig mange verdensklasse-lærere på folkeskolerne her i kongeriget. Men her kan eleverne altså ikke gå hjem og gense og genhøre forløbet.

Hvis de kunne, ville de givetvis støde ind i mange ”talebøffer” - de fleste af den slags bliver forhåbentlig rettet i løbet af timen; men nok ikke alle.

Andre gange ville de kunne blive forvirrede af de billeder, læreren har anvendt for at forklare begreberne – måske ikke forvirrede lige her og nu; men på lidt længere sigt, hvor begreberne foldes ud.

Nogle børn får problemer med division, fordi den oprindeligt er forklaret fx som fordeling af et antal karameller blandt 3 børn. I den model giver -18,6 : 0,8 absolut ingen mening. Negative tal forklaret med frostvejr eller gæld, giver også nogle elever problemer senere. De er udbredte forklaringsbilleder – skønt i bedste fald meget mangelfulde – men lige det, gør Khan faktisk også.

Det bliver lige nogle grader vanskeligere, når man oversætter fra amerikansk. Ordet number kan betyde nummer; men det kan jo også betyde tal.

Det er – efter min opfattelse – ikke ok, når tælleren i en brøk betegnes som det øverste nummer og nævneren som det nederste. Og det sker faktisk i det offentliggjorte eksempel på en oversættelse. Man forstår, at oversættelsen er foretaget af en, der ikke har megen føling med matematik.

Der tales også om halve – men pludselig siger speakeren: ”en er jo det samme som to andendele.” Sådan har jeg aldrig før hørt halve omtalt. (Men ved nærmere eftertanke ville det måske være en god ide, der er jo logisk konsistens i betegnelsen. Noget i retning af toti, treti, firti osv.) Men her er det med garanti ikke et kreativt forslag til en mere logisk betegnelse for halve.

En alvorlig fejl forekommer, hvor en brøk skal forlænges med 9 – men hvor ”speakeren” siger, at brøken skal ganges med 9. Det er en talebøf, der er overtaget fra den amerikanske video; men det vil ikke gøre forvirringen mindre hos mange danske elever og deres – måske usikre coaches – som jo kan genhøre fejlen og genhøre fejlen og - -

Den slags må ikke forekomme i sådan et materiale. Det vil forvirre eleverne. Sådan et materiale vil jo være meget autoritativt – og man skal være en særdeles stærk elev eller coach for at modsige autoriteten. Der er – efter min opfattelse - nødt til at være faglig/pædagogiske redaktører på disse oversættelser, hvis man mener det alvorligt.

Mange fejl vil i praksis kunne gøre materialet ubrugeligt – det er derfor lidt vel kækt, når direktøren for LøkkeFonden, Sofie Münster, udtaler: "vi får hjælp fra Højby Skole, som er blevet testskole. Vi kommer ikke til at bruge læreruddannede oversætter, for de er nok for dyre i timen - det er unge studerende. Men når vi er i tvivl om et udtryk, spørger vi skolen. Det er ikke et fravalg af lærere, men oversættelsen fra engelsk til dansk er ikke så svær, så det er ikke nødvendigt".

Her må man have glemt at spørge lærerne på Højby Skole, eller også har man ikke spurgt, fordi man ikke vidste, at der var noget at spørge om. Oversættelsen fra amerikansk til dansk af en matematikfaglig tekst er åbenbart alligevel noget sværere end Sofie Münster tror.

Indtalingen af oversættelsen er – i det eneste eksempel – til gengæld lykkedes meget fint. Det er trods alt sin sag at indtale en tekst så den hænger organisk sammen med en anden persons skrivning på en tavle.

I den amerikanske Khan Academy er der også et administrativt modul, hvor en elev kan knytte sig til en lærer eller ”coach”. Herefter kan coachen i detaljer følge, hvad den enkelte elev foretager sig. Og coachen kan jo så være en lærer, ens mor eller storebror. Tag lige den! Det er eleven, der vælger ”lærer” eller coach. En ganske sympatisk tanke, når man betænker, hvor betydningsfuld lærer/elev relationen faktisk er for elevens læring.

Rammeprogrammet – det administrative modul – oversættes imidlertid ikke. Da det i den amerikanske sammenhæng spiller en helt central rolle, bliver det interessant at se, hvordan de danske aktører, så vil skabe orden i kaos – for man kan jo ikke bare stille et par tusinde videoer til rådighed, og så gå ud fra, at elever, lærere og andre coaches selv kan kan finde det relevante.

Måske er det tanken at stille videoerne til rådighed via ”KMD Education” - et såkaldt digitalt læringsrum – der også indeholder ”et administrativt modul”. Dog næppe et, som tillader eleven at vælge lærer. Og det er faktisk en skam.

Kahn Academy dækker ”K-12 math”, dvs. matematikpensum fra kindergarden til udgangen af high school, og selv om der er forskel på dansk og amerikansk ”pensum”, vil ganske meget af det amerikanske indhold også passe i Danmark. Så stor forskel er der trods alt ikke på indholdet i grundskolernes matematikundervisning.

I pressemeddelelsen fra LøkkeFonden hedder det til slut: ”Det er LøkkeFonden og KMD’s håb, at Khan Academy på dansk kan inspirere elever, forældre og undervisningsmiljøet til at lære på en ny måde.”

Øh – lære på en ny måde? Der er tavlegennemgang og øvelser. Det nye er, at eleven kan tage tavlegennemgangen med hjem – og det kan være en god ide – men øvelserne / lektierne er der stadig.
Faktisk tror jeg, at Khan Academy er bedst egnet til velmotiverede unge mennesker, som er forbi folkeskolen, hvor de ikke fik noget ud af matematikundervisningen, fordi ---, fordi --- eller fordi ---. Nu ved de imidlertid, hvad de vil, og hvad de skal kunne – de er velmotiverede. Mange af de hurraråb man kan læse på Khanacademy.org, synes også at stamme fra sådanne elever / studerende.
Alligevel finder jeg det indlysende, at Khan Academy konceptet (også) skal afprøves i danske grundskoler.
Man kan betragte Khan Academys matematikvideoer som et matematiksystem dækkende 0. - 10. klasse. Lærebøgerne er udskiftet med videoer af tavlegennemgange, og alle øvelserne besvares til en skærm. Men det er meget muligt, at en del øvelsesarbejde foregår med papir og lommeregner inden man afgiver svaret. Det er der heller ikke noget forkert ved.
Alle elever vil have brug for at kunne stille spørgsmål, at få noget forklaret på en anden måde eller at blive bekræftet i given forståelse af noget stof. Derfor er det en helt central del af konceptet, at eleven kan vælge en lærer / coach - og valget skal nok ikke være indskrænket til den matematiklærer, eleven har i skolen.
En snubletråd af de tykkere er, at hver elev skal have adgang til en netopkoblet enhed, når der skal arbejdes med matematik. Hvis webindholdet – videoer og øvelser – er tilrettelagt for det, kan det godt være smartphones.
Men: hver elev skal have adgang til en netopkoblet enhed, når der skal arbejdes med matematik. Og netopkoblingen skal være kraftig – de ser video alle sammen.
På en dansk normalskole vil der gennemsnitligt være tre samtidige matematikklasser i hver eneste lektion ugen igennem. Og så er der alle de andre klasser, som også bruger netopkoblede computere. Foruden lærernes computere, og alle de smartphones, som også bare er på skolens net.
Og vi ved faktisk ikke, om al denne teknologiske oprustning resulterer i, at flere elever lærer mere. Men vi ved, at vi ikke kan lade være – så vil eleverne opfatte skolen som et museum. Det er indlysende, at eleverne skal have undervisning om it og bruge it. Det skal de alene for at opnå tilstrækkelig digital dannelse til at kunne begå sig som borgere i i Informationssamfundet. Men om de lærer mere, hurtigere, bedre (end koreanerne) ved denne såkaldte digitalisering af skolen – det ved vi faktisk ikke. Skønt mange lader som om, de ved det. Men spørg ind til, hvor de ved det fra.
Khan Academy udvider sine tilbud til andre fagområder; men det ser ud til at konceptet fastholdes. Der er tale om en IWB-gennemgang - men mest sort tavle med farvekridt tilsat få billeder. Det er jo interessant – et tilbageskridt? Nej, snarere en meget bevidst pædagogisk metode til at fastholde fokus på det, denne undervisning drejer sig om.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.734 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.890 andre er allerede tilmeldt