Debat

75 procent stat og 
25 procent privat

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Privatskole? Vel snarere statsskole med en lille smule »brugerbetaling«. Ganske vist har man hele tiden haft fælles læreruddannelse, men noget tyder på, at man ikke længere har råd til to parallelle skolesystemer. Det har altid været en flothed, men nu i en krisetid er det ganske enkelt alt for kostbart.

Blot 25 procent privatbetaling (folkeskolen.dk 7. maj, redaktionen), og dog kalder man det en »privatskole« og tiltager sig ret til at unddrage sig indlysende pligter - blandt andet pligten til at undervise »svage« elever med behov for specialundervisning. Der er tale om et klart svigt fra denne skoleforms side.

Hvad kan man da gøre for at rette på dette misforhold? Jo, det er egentlig ganske enkelt. Man skal blot fjerne de 75 procent statskroner og tilføre folkeskolen dem. Man opnår derved en meget væsentlig styrkelse af folkeskolen, uden at det koster fem flade øre. Disse penge er særdeles nødvendige og hårdt savnet blandt andet til indkøb af tidssvarende bøger og materialer. Der vil blive tale om et virkeligt løft til »folkets skole«.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Så kunne man samtidig invitere alle teoretikere ud i skolen og opleve virkeligheden - alle de vanskeligheder, som ikke kan klares med teori alene.

Den rette blanding ville nok være 75 procent privat og højst 25 procent statsfinansiering.

Så ville der da være lidt mening i at tale om »privatskole«.

Powered by Labrador CMS