Lærerstuderende fra Blaagaard/KDAS er 20 procent af deres studietid i folkeskolen - det har betydet, at ingen er faldet fra det første år af uddannelsen.

Læreruddannelsen skal tættere på folkeskolen

Ifølge ny rapport fra AKF er der for langt mellem undervisningen på professionshøjskolerne og den praktiske virkelighed, de studerende møder ude i folkeskolerne. Lærerstuderendes Landskreds er enig i kritikken og efterlyser større tilknytning til folkeskolen hos professionshøjskolernes undervisere.

Publiceret Senest opdateret
"De studerende føler ikke, at praksis bliver trukket nok ind i uddannelsen. Men det er vigtigt at understrege, at det er 'praksis' og ikke nødvendigvis 'praktik', som der ikke er nok af", siger Tobias Holst, formand for Lærerstuderendes Landskreds.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rapporten fra Anvendt KommunalForskning, AKF, er blandt andet baseret på casestudier fra professionshøjskolernes sygeplejerske- og læreruddannelser og handler om professionshøjskolernes udviklingsforpligtelse og funktion som videncenter. Men den retter samtidig fokus på en manglende kobling mellem undervisningen på professionshøjskolerne og den praktiske virkelighed, de lærerstuderende støder på under praktikken og i deres senere arbejdsliv.

Mere praksis mindsker frafald på læreruddannelsen

Teoretisk viden går tabt Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved AKF og en af forfatterne til rapporten, mener blandt andet, at underviserne på læreruddannelserne skal have en tættere kontakt til folkeskolerne, samt at professionshøjskolerne skal intensivere deres samarbejde med kommuner og folkeskoler.

På den måde, kan afstanden mellem undervisningen på læreruddannelserne og den virkelighed, de studerende møder ude i folkeskolerne mindskes, hvilket det kan gøre det lettere for de studerende at skabe sammenhæng mellem teorien og lærerprofessionen.

"Hvis du ikke har fået teorien ind under huden gennem nogle konkrete cases under uddannelsen, så er der risiko for, at den ikke vil kunne bringes i spil i den daglige praksis i lærerarbejdet. Og så er den viden gået tabt. Der er ikke brug for mindre teori, men for teori der hænger ved, fordi den nytter", siger Torben Pilegaard Jensen.

Folkeskolelærere gør lærerstuderende dygtigere

LL: Underviserne kender ikke til lærerarbejdet Tobias Holst, formand for Lærerstuderendes Landskreds understreger, at netop den manglende kobling mellem teori og praksis er et af de helt store problemer ved læreruddannelsens nuværende form.

"Vi så gerne, at samtlige undervisere på læreruddannelserne enten har haft eller har løbende tilknytning til folkeskolen, så de virkelig ved, hvad det drejer sig om. Samtidig kunne man forsøge at få nogle folkeskolelærere ind fra skolerne, som kunne hjælpe ved at synliggøre koblingen mellem teori og praksis," siger han.

Tobias Holst nævner undervisernes manglende forståelse for virkeligheden ude i folkeskolerne, samt manglen på praktiklæreruddannede lærere når de studerende skal i praktik, som væsentlige årsager til problemet.

Tal for optag: Færre ansøgere - flere studerende

Bacheloropgaver kommer tættere på praksis Torben Pilegaard Jensen efterlyser, at koblingen til den praktiske hverdag i lærerprofessionen bliver lagt i faste rammer og bliver styrket langt tidligere i uddannelsesforløbet.

Til gengæld bider han mærke i, at der særligt på ét punkt sker en udvikling på professionshøjskolerne i retning mod lærerprofessionen:

"Vi ser, at de studerende i forbindelse med bacheloropgaverne i stigende grad tager udgangspunkt i problemstillinger, der gør sig gældende ude i lærerjobbet. Det er en politik, som professionshøjskolerne har fokuseret på, og det ser ud til at bære frugt," siger han.

Læs mere

Læs rapporten fra AKF