Bertel Harder har flere gange plæderet for, at de nationale test er et pædagogisk værktøj, der kan give læreren en tilbagemelding om elevernes standpunkt - på en måde, som læreren kan relatere sin undervisning til.

Jeg mener ikke, at testene har noget formål ud over som kontrolværktøj. I de enkelte fag er der meget langt imellem, at eleverne testes, og hvad er så formålet? Det er i den daglige undervisning, samværet mellem lærer og elev, at der skabes kendskab til elevernes færdigheder. Jeg kender til et konkret tilfælde, hvor en elev, der er diagnosticeret talblind, skal til matematiktest. Testen giver det ikke overraskende svar, at eleven har svært ved at leve op til kravene inden for geometri og meget svært ved kravene inden for matematik i anvendelse. Hvad skal en sådan elev til prøve for? Der er intet overraskende over testresultatet. Læreren vidste det godt i forvejen - det var nemlig opdaget gennem det daglige arbejde i klassen (test/elevsamtaler og evaluering af den daglige undervisning) samt en efterfølgende indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Testen kan her kun bruges til to ting - kontrol og så til at give en elev, der i forvejen har det svært og formodentlig oplever rigeligt med nederlag - når det drejer sig om matematik - yderligere nederlag og derved endnu mindre selvværd.

At testen i matematik i øvrigt kun tester i to af matematikkens hovedområder og ikke alle fire, gør det da kun endnu mere håbløst.

Vil man teste endnu mere, vil resultatet blive, at undervisningen målrettes testene. Undervisningen skal ikke være målrettet test/prøver for at få det bedst mulige resultat - i stedet bør test/prøver være tilrettelagt sådan, at de evaluerer effekten af undervisningen og derfor afspejler den normale undervisning. Det gør en tilfældig test på en computer ikke.

Så for mig er der kun to muligheder tilbage - ministeren indrømmer, at testene er en kontrolforanstaltning, eller han får dem helt væk.