I Folkeskolen nummer 8 angriber en læser i 'Debat' et udmærket indlæg i nummer 6 af lektor ved Danmarks Lærerhøjskole Steen Larsen: 'Den pædofossile kukkasse'. Angrebet sættes ind ud fra en fortolkning af indlægget som 'et kritikløst skrabud for en ideologi'. Det væsentlige i Steen Larsens indlæg, at 'man udarbejder en ny avanceret skolelov uden samtidig at sætte de nødvendige ressourcer af . . .', berøres slet ikke.

Hvorfor behøver ingen at spørge, som regelmæssigt læser bladet! For nu yderligere at pinde det lidt praktisk ud i forlængelse af Steen Larsens indlæg:

Læreruddannelsen

1. Seminarielærere med høj faglig indsigt og folkeskoleerfaring, faglige cand.pæd.er, eventuelt cand.mag.er med afsluttet seminarieuddannelse og to års undervisning i folkeskolen.

2. Bekvem adgang for alle lærere til videreuddannelse og ajourføring.

Ansættelseskrav (fast eller løs)

Afsluttet eller igangværende seminarieuddannelse.

Arbejdstid

1. Fastsættes af kompetente pædagogiske forsamlinger (skolernes lærere og ledelse).

2. Ugentligt timetal som for gymnasieskolens lærere.

Lønforhold

Som lærere ved gymnasiet.

Ydre rammer

Tidssvarende bygninger, lokaler og inventar. Renovering og nybygning, -anskaffelser.

Undervisningsmidler

Udarbejdelse af elevmaterialer (lærebøger og lignende) på grundlag af undervisningserfaring. Bevilling af orlov til de lærere, der udarbejder materialerne, således at lærebogsforlagenes fortjeneste ved salg samt biblioteksafgifterne til forfatterne ubeskåret kan gå i skolernes kasser til finansiering af orlovsordningen.

Er alt dette uden for mulighedernes grænser, er udviklingen af skolen i overensstemmelse med den nye skolelov det også! Uanset hvilken ideologi man gør 'politisk skrabud' for, er al fornyelse først og fremmest ressourcekrævende.

Frithiof Nilsson

Hundested