Blog
3   377

Den pædagogiske refleksion

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Baggrund for denne blogs kommende serie om pædagogisk refleksion med udgangspunkt i praksisanaloge cases. Et oplæg til åben debat.



Denne første blog i en serie om casebaseret pædagogisk refleksion skal skitsere principperne for seriens valg og fravalg. Fra start skal det understreges, at intentionen er at bidrage til en levende debat om udvikling af praksis og refleksionen derover. Derfor vil omdrejningspunktet være en række fiktive - men praksisnære - cases, som jeg håber at mange vil bidrage til diskussionen af.

Hvis vi i fællesskab ønsker at målrette en udvikling for os selv eller andre, er vi i første omgang nødt til at skabe en fælles forståelse af, hvor vi står lige nu, og hvor vi vil hen. Det kan være særdeles vanskeligt i en pædagogisk sammenhæng, fordi alt pædagogisk arbejde indebærer, at vi hver især har investeret os selv i den nuværende praksis. Vi er desuden viklet ind i relationer, traditioner, normer og værdier på alle ledder og kanter, og kan derfor umuligt forholde os objektivt til vores egen praksis. Ydermere står det forhold, at vi ej heller kan forholde os objektivt til nogen praksis overhovedet, idet vi aldrig kan træde ud af alle de værdimæssige, historiske, sociale eller politiske kontekster, en praksis muligvis kan relateres til. Vi vil således altid stå i et forhold til praksis, og vil aldrig være i stand til at iagttage den udefra.

En måde at frigøre os mest mulig fra vores egen, personlige involvering, er at forholde os til praksis via fiktive eksempler. Ved at tage udgangspunkt i et konstrueret, men praksisnært eksempel, bliver vi i stand til at indgå i en mere substantiel diskussion om mulige værdier og mål. De fiktive eksempler gør det – i hvert fald i nogen grad – muligt for os at frigøre os for hierarkier, roller, relationer og fastlåste mønstre. Fiktionen tillader os at se mere nøgternt på principperne for både vores egne og andres handlinger, og ikke mindst at forholde os kritisk til de øvrige pædagogiske overvejelser, der ligger bag. Det er, kort fortalt, kernen i arbejdet med cases.

Fordelen ved at arbejde med cases er netop, at de kan hjælpe professionelle til at italesætte og diskutere principielle pædagogiske standpunkter med udgangspunkt i konkrete eksempler, uden at diskussionen bliver så personligt involverende som i en diskussion af egen praksis. Med andre ord er en casebaseret diskussion en form for praksisanalog teori. Ligesom i alt andet teoretisk arbejde er det dog vigtigt at være præcis i anvendelsen af begreber. Det er ikke svært at blive enige om, ”at børn skal have det godt”, eller at ”eleverne skal lære noget i skolen”. Men hvad vil det helt præcist sige? En casebaseret diskussion gør det muligt at komme nærmere på en afklaring af holdninger og begreber. Samtidig gør eksemplernes fiktive karakter det muligt at holde diskussionen på et principielt plan. Bruger man virkelige eksempler fra hverdagen i sin egen institution, risikerer man, at de implicerede personer føler sig under personligt angreb med det resultat, at fokus forrykkes fra den principielle diskussion til at blive et følelesbetonet forsvar for vedkommendes handlinger. I en casebaseret diskussion er alle principielt neutrale og på lige fod, og derfor kan det være lettere at holde sig til sagens kerne. Det skal dog i den sammenhæng siges, at det er fint og helt nødvendigt også at diskutere virkelige hændelser, men udbyttet af en sådan diskussion er noget andet, end det her tilsigtes.

De enkelte cases har ikke nogen ”rigtig” løsning, og er (ligesom i det "rigtige" liv) unikke situationer i unikke omstændigheder. De er heller ikke spektakulære eller ekstreme i deres indhold. Tværtimod repræsenterer de normalproblemer, som i deres grundstruktur kan optræde hvor som helst, men altid i en unik situation. Imidlertid rejser de vigtige og almene spørgsmål, som ikke altid kan besvares enkelt. Det væsentlige, vi kan uddrage af dem, er vores egen stillingtagen og refleksion. Derfor er en mangesidig, konstruktiv og kritisk diskussion målet med denne blogserie. De følgende cases er således blot anledninger til det væsentlige, og egentlig ikke væsentlige i sig selv.

Helt centralt er det, at al pædagogisk debat er underlagt et fiktivt element. Selv i den mest praktiske praksis, er vi underlagt det forhold, at vi ikke kender hverken barndommen, barnet eller fremtiden. De forestillinger vi gør os herom, er mest af alt en rodebutik af fragmenter fra virkeligheden og konstruktionen - uden at vi endegyldigt kan afgøre, hvad der er hvad. Derfor er teori vigtig. I den teoretiske - eller her casebaserede - pædagogiske diskussion, er tolkningen af det egentligt hændte ikke omdrejningspunktet. Her er det i stedet principperne for handlingerne, der er vores sfære.

Sluttelig skal det nævnes, at andre udgaver af bloggens følgende cases er at finde i min bog ”Cases i arbejdet med pædagogisk udvikling”, hvor metoder og tilgange til casebaserede diskussioner behandles mere uddybende. Denne første blog, samt de efterfølgende, er specifikt udarbejdet til debat i dette forum, og har derfor en kort og direkte form, selv om emnet sagtens kunne behandles mere indgående. Jeg håber, at mange vil bidrage med deres synspunkter og holdninger til de spørgsmål, de enkelte cases rejser.



Litt:
Jørgensen, Hanne Hede (2008): ”Casestudiet i praksis”. Århus/København: Academica/Hans Reitzels Forlag.
Mårtensson, Brian Degn (2011): ”Cases i arbejdet med pædagogisk udvikling”. Kbh: Hans Reitzels Forlag

http://www.briandegnmaartensson.dk/


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.141 andre er allerede tilmeldt