Kristrup Skole fik sidste år 160.000 kroner fra Skole for Fremtiden til kreativ naturfagsundervisning

Penge venter på bæredygtige ideer

Skolen for Fremtiden deler penge ud til skoler, som udvikler kreativ undervisning, der kan højne fagligheden. Sidste år fik seks skoler støtte til vidt forskellige projekter

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Levende kakerlakker, en vejrstation og plastikrør til at spille på. Det er nogle af hjælpemidlerne på tre skoler, der det seneste år har sat fokus på at udvikle kreative undervisningsforløb.

Fælles for skolerne er, at de har fået økonomisk støtte fra Skolen for Fremtiden, der siden sidste år har delt penge ud til projekter, der kan højne det faglige niveau. Pengene kommer fra ti af landets største virksomheder.

»Det er metodeudvikling i det små. Vi vil gerne være med til at sætte spot på anderledes metoder til at løfte fagligheden. Mange lærere har gode ideer, men ofte bliver de ikke til noget på grund af manglende resurser. Andre gange fører de dem ud i livet, men ideerne kommer ikke videre til andre lærere. Det vil vi gerne hjælpe med at lave om på. Derfor har de skoler, der modtager støtte, pligt til at videreformidle deres ideer og erfaringer«, siger Mille Østerlund, kontorchef i Finansrådet og formand for styregruppen for Skolen for Fremtiden.

Projekter skal være konkrete

Sidste år søgte 94 skoler om støtte. Seks projekter blev valgt. En skole brugte pengene til at købe levende dyr, der kan være med til at gøre natur/teknik-undervisningen mere nærværende, og en anden skole eksperimenterer med at bruge mobiltelefoner konstruktivt i undervisningen.

Dengang var temaet de naturvidenskabelige fag. I år er det bæredygtighed, og det skal forstås meget bredt.

»Så hvis man har en idé, der ligger på kanten af emnet, skal man ikke tøve med at sende den af sted. Der er ikke nogen emnemæssig fællesnævner for projekterne. Men de skoler, der har fået støtte, har meget skarpt formuleret, hvordan de vil bruge det til noget konkret. Og de har været gode til at holde målene for projektet sammen med fagenes slut- og trinmål«, siger Mille Østerlund.

Elever er fremtidens arbejdskraft

Skolen for Fremtiden er et indirekte resultat af arbejdet i Globaliseringsrådet. Jørgen Bardenfleth, direktør for Microsoft i Danmark, sad i rådet og fik ideen til, at også virksomheder skal bidrage til at udvikle skolen.

Selvom målet er at hjælpe skolerne til at skabe undervisning på et højt fagligt niveau, skal projekterne være kreative eller nyskabende. Det har fået nogle til at konkludere, at initiativet er en protest mod regeringens opfattelse af faglighed. Det er dog ikke tilfældet.

»Skolen for Fremtiden er en håndsrækning til skolerne og bestemt ikke en protest mod behovet for faglighed. Tvær­t­imod. Men det handler om at sætte fokus på, at der findes mange veje til styrket faglighed«, siger Mille Østerlund og fortæller, at virksomhederne bag projektet ikke kun er gået ind i det for elevers og læreres skyld.

»Virksomhederne har et ønske om at tage et socialt ansvar på sig. Samtidig har vi behov for kvalificeret arbejdskraft - også i fremtiden. Derfor har vi en interesse i, at det går godt for det danske samfund. Det betyder nemlig, at det også går godt for virksomhederne«, siger hun.

Skolen for Fremtiden

- Ansøgningsfristen er 15. marts.

- Årets tema er bæredygtighed.

- Skoler kan søge om 25.000 kroner, 100.000 kroner og 500.000 kroner.

- Find ansøgningsskema på: www.skolenforfremtiden.dk