LL-formand med honorar

De lærerstuderende mener, at deres formand i fremtiden skal have honorar

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal - skal ikke? Det var det store spørgsmål for de 145 delegerede fra Lærerstuderendes Landskreds (LL), der i weekenden var forsamlet til årsmøde på Silkeborg Seminarium. De skulle beslutte, om deres kommende formand skal være fuldtidsbeskæftiget med studiepolitisk arbejde og samtidig have penge for det.

Og efter en lang debat blev forslaget vedtaget med 119 stemmer. De delegerede sagde dermed ja til, at formanden i fremtiden får et honorar på 138.000 kroner det første år af sin toårige formandsperiode og 148.000 kroner det sidste. Og at formanden samtidig skal hellige sig formandsposten på fuld tid uden også at skulle studere. Der er således lagt op til, at LL-formanden for fremtiden enten vil være en studerende, der har taget orlov fra studiet, eller en færdiguddannet.

Det kræver imidlertid en ændring af DLF's vedtægter og dermed et flertal på kongressen til efteråret.

LL blev i 1991 en kreds i DLF og er siden da vokset fra 700 til godt 9.000 medlemmer. Det har medført en stadig større arbejdsbyrde for formanden, og det er blevet vanskeligt at få rollen som henholdsvis formand og studerende til at gå lige op.

Morten Broberg, der indtil i søndags var medlem af LL's forretningsudvalg, er sikker på, at en frikøbt formand også er en bedre formand.

'Der bliver bedre tid til at sætte sig ind i vigtige ting som for eksempel redegørelser fra ministeriet og overenskomstforhandlinger. På den måde får vi en formand, der er endnu bedre klædt på til at lave studiepolitisk arbejde', siger han.

Formandskabet giver en masse

De mange opgaver som formand får også betydning for lærerstudiet. LL's formand, Henrik Hallinger, der til efteråret takker af efter to år på posten, lægger ikke skjul på, at arbejdet i LL har haft stor indvirkning på hans studium. Han bruger i gennemsnit 40-50 timer om ugen på det studiepolitiske arbejde.

'Siden jeg blev formand i 1997, har jeg stort set ikke været til stede på seminariet. Det er selvfølgelig problematisk, fordi man fagligt set får en mindre bred uddannelse. Jeg vil ikke sige, man får en ringere uddannelse, da formandskabet giver én en masse, men man får ikke den samme dybde i studiet. Det er samtidig et utrolig dårligt signal, at man er nødt til at prioritere sine studier så lavt, men man er presset til at vælge, for det er umuligt at gøre begge dele', siger han.

Han afviser, at problemet kan løses ved at prioritere tiden anderledes:

'Sådan som LL har valgt at prioritere sit studiepolitiske virke, kræver det, at vi jævnligt er til møder med DLF, politikere og andre interessenter på området. Og de bestemmer, at møderne skal foregå i dagtimerne, så jeg har reelt ikke mulighed for at prioritere min tid anderledes'.

Susanne Sloth fra Jelling Statsseminarium er en af de 22 delegerede, der valgte at stemme nej til forslaget.

'Jeg synes, det er betænkeligt, at en formand for en studenterorganisation ikke er studerende. På den måde mister vi det, der kendetegner en studenterorganisation: nemlig at der er studerende på alle poster', siger hun.

'Hvis formandsposten er for stor en mundfuld for én person, burde man i stedet dele den mellem to personer, som stadig kunne deltage i lærerstudiet. Jeg mener, at to formænd i fællesskab sagtens kan tegne LL's profil udadtil', siger hun.

Susanne Sloth er også nervøs for, at motivationen til at stille op til formandsposten vil ændre sig.

'Hidtil er folk stillet op på et ideologisk grundlag og ikke et økonomisk', siger hun.

Men Morten Broberg er ikke nervøs for, at folk skal føle sig så fristede af honoraret, at de vælger formandsposten af den grund.

'Honoraret er 11.500 kroner om måneden før skat og altså væsentligt lavere end en lærerløn. Så det skal stadig være, fordi man brænder for det, at man vælger at blive formand. Samtidig har vi fuld tillid til, at årsmødet vælger en formand, der stiller op af ideologiske grunde. Og skulle det senere vise sig ikke at være tilfældet, kan vores landskredsstyrelse stille mistillidsvotum til vedkommende', siger han.

Mikkel Ploug og Rasmus Møller, der er studerende ved Århus Dag- og Aftenseminarium, var skeptiske over for forslaget i starten, men valgte alligevel at stemme ja.

'Hvis man bare siger nej til alt, hvad man er i tvivl om, sker der aldrig nogen udvikling. Vi tør godt kaste os ud i det for at se, om det ikke kan udvikle foreningen endnu mere', siger Mikkel Ploug.

'Det mest ideelle ville være, at man både kunne være formand og passe sit studium samtidig, men erfaringerne viser, at det er umuligt. Det er ikke ideelt, at formanden ikke er aktivt studerende, men vi har samtidig behov for en formand, der bruger masser af tid på det studiepolitiske arbejde. Hvis formanden ikke har tid til at sætte sig ordentligt ind i sagerne, bliver LL en 'hyggeorganisation', der koncentrerer sig mere om enkeltsager end om den brede problematik', siger Rasmus Møller.

Henrik Hallinger:

'Det er vigtigt at pointere, at forslaget ikke ændrer forudsætningerne for formandens arbejde. Man bliver ikke mindre ideologisk af at få et honorar, men man får mere tid til at fokusere på sit arbejde. Jeg synes, vi har haft en god debat om forslaget, og det er rart, at medlemmerne accepterer, at når medlemstallet vokser, er det nødvendigt med nogle organisatoriske ændringer'.

LL skal vælge ny formand på et ekstraordinært årsmøde, der finder sted efter DLF's kongres. Og hvis kongressen giver grønt lys i form af en vedtægtsændring, bliver den nye LL-formand den første med honorar.