Lærer til lærer
0   659

Folkeskolens infrastruktur for omtanke!

Folkeskolen har ikke ét formål, men kloge kvinder og mænd har, kort fortalt, skabt folkeskolen for at vi alle skal lære at skabe værdi i og for samfundet! Hvilke værdier vi skal skabe det kæmper politikkerne om. Derved består folkeskolens primære postmoderne udfordring består i at beskytte vores børn(!), således at de selv kan bestemme hvad det er de vil bruge livet på. Hvordan kan vi - forældre, lærerne - skabe en folkeskole som løfter denne opgave med maksimal effekt? En lille ganske del af den opgave kan bestå i at styrke alle folkeskolernes infrastruktur, ikke bare gennem samarbejde med ved at lære eleverne at samarbejde. En enkel og ligetil model er allerede nu tilgængelig, og dette er en lille introduktion til hvordan vi kan skabe en infrastruktur for omtanke i folkeskolen!

ad os tage udgangspunkt i noget som vi alle har en mening om, noget som hele samfundet ønsker mere af: Kreativ tænkning!

For mange af os er begrebet kreativitet tæt forbundet med nogle personlige evner som måske handler om kunst, sanselighed, indsigt, følsomhed osv. Andre af os mener at kreativitet bare handler om at få nye ideer. Forskningen inden for dette felt fokusere ofte på det som kaldes horisontal tænkning eller divergent tænkning.

Spørgsmålet er så om ikke lateral tænkning bare kan det samme som horisontal og divergent tænkning. Men svaret på dette er et klart nej!

Lærer du Lateral tænkning så lærer du også at benytte dig af vertikal og konvergent tænkning - men den egentlig forskel ligger i den laterale didaktik og pædagogik, som netop ikke ændre fundamentalt på vores tankegang. Vi vil gerne bruge vores kreativitet, men didaktikken og pædagogikken er afgørende - for at man ikke lærer det forkerte af de rette årsager.

*Hjernen er plastisk og tidslig*

Når vi ser på hjernens basale begrænsninger og fx vores manglende "kreativitet" - så ville det være nærliggende at fokusere ind på det område hvor kreativiteten foregår. Det er den tilgang, som hjerneforskningen mange gang fokuserer på. Det vil sige at vi muligvis kan måle vores kreativitets niveau, ved at se på aktiviteten i en specifik del af hjernen. På samme måde kan hjerne forskningen/scanninger afsløre hvor der er aktivitet, når vi spiser, ser tv, kysser(!) eller når vi sover.

Problemet med denne "videnskabelige" tilgang er at den kun giver en induktiv/kvantitativ evidens, men den sige ikke meget om kvaliteten af den enkelte aktivitet - var det et maksimalt godt kys? Det vil sige at denne type af forskning faktisk minder en hed del om frenologisk undersøgelser (en teknik hvor man ment at man kunne afsløre personlighed ved at studere hovedets form)!

Det basale problem er at hjerne både er kolossalt kompleks, men den er alligevel underlagt en masse fysiske begrænsninger. Den største begrænsning er den tidslige - det vil fx sige at hjerne måske er i stand til at opfatte og behandle uhyre komplekse mellemmenneskelige forhold... men vi kan alligevel ikke præcis redegøre for hvorfor vi dermed handler som vi gør!

Hjernens mekanisme gør os altså i stand til reagere meget hurtigt, men et nærmere studie af bare helt simple reaktioner kan tage timer, dage, uger eller år! Ser vi igen på dette med en hjernescanner, vil dette ofte bare gøre det samlede billede langt mere komplekst....


Samtidigt ved vi at hjerne er uhyre plastisk, hvilket vil sige at den er meget let at påvirke - specielt da hvis den hjerne er under tidspres. Det vil også sige hjernen er let at påvirke, når vi arbejder direkte med hjernen som et objekt.

*Det tidslige problem*

Det tidslige problem ender i et spørgsmål om politik - hvordan det?

Jo, problemet opstår når vi vælger at favorisere visse hjerne processer frem for andre. Dette vil svar til at vi favorisere København frem for provisne, eller videnskab frem for kunsten! Det tidslige problem bliver langt mere alvorlig hvis vi ser på hvordan det enkelte menneske prioriterer - hvornår er det legitimt at ændre på de personlige prioriteter, er det fx tilladt at ændre på børns tanker!

Altså kan man sige at hjernens plasticitet bliver dobbelt problematik - dels kan vi ændre radikalt på hjernen ved en målrettet indsats, men vi er næppe i stand til at forudse hvordan én ændring vil påvirke alle hjernens andre funktioner. Via studier af nyreligiøse bevægelser kan vi se at det er muligt at ændre radikalt på hjernen og personligheden - men i samme åndedrag er det også indlysende sådanne ændringer netop kun kan legitimeres gennem pseudo-religiøse eller metafysiske argumenter.

Et scientistisk/teknisk/mekanistisk syn på hjernen - hvor vi fx "mekanisk" opprioritere kreativiteten - medfører altså at vi samtidigt ned prioritere andre aktiviteter. Dermed sker der så også lige det at vi skifter perspektiv: subjektet bliver et objekt. Det subjektivt perspektiv sættes så at sige til side, til fordel for en "kollektiv" norm?


Opsummerende kan der være tre kategorier af argumenter for at ændre på hjernens prioriteter: Hjernen er syg, hjernens prioritering er politik ukorrekt - eller vi mener at hjernen ikke stemmer med vores værdier og idealer.


Ingen af disse argumenter kan dog umiddelbart bringes i anvendelse over for ellers normalt fungerende mennesker. Dermed kan vi altså sige at en systematisk ændring af hjernens opgave prioriteringer, netop må betegnes som en politisk op prioritering... af den pågældende "funktion" - fx kreativiteten!

*Kolossale funktionelle og filosofiske problemer*

Dette er ikke alene et politisk problem, for det er også et problem at sætte navn på de funktioner vi eventuelt ønsker at påvirke i vores hjerne! Det vil sige at vi muligvis godt kan opprioritere vores kreativitet - men vi kan samtidigt ikke blive enige om hvad vi mener med begrebet kreativitet.

Det vil sige at kreativitet "er" mange forskellige ting, det kan være horisontal tænkning, vertikal tænkning og mange af os har vores helt unikke definitioner! Der er med andre ord mange forskellige veje til at tænke mere kreativt, men filosofien og videnskaben har ikke givet os en entydig forklaring. Det er med andre ord muligt at vi alle har hver vores ide om hvad kreativitet er, og vi har hver i sær vores tilsvarende unikke tilgang til alle andre menneskelige handlinger.

Hjerne er altså generelt et kolossalt problem kompleks, både når vi taler om observerbare fysiske funktioner og de filosofiske definitioner. Uden at gå alt for dybt ned i filosofien og videnskaben, kan man sige at straks når vi benævner en funktion - fx kreativitet eller følsomhed - så opstår det som videnskabsfilosofien kalder et induktions problem! Man kan fx sige at vores forestillinger om begrebet 'kreativitet' bekræftes, hver gang vi observere "kreativitet".... men det er faktisk ikke videnskabeligt muligt at "bevise" hvad kreativitet er, men samtidigt betrager kan vi se at det sker.

Det vil sige at de "funktioner" vi udfører, ofte kun kan beskrives med nogle meget konvergente(!) begreber. Men i samme moment vi erkender dette opløses det hele i konstruktivismen, for 'konvergens begrebet' er naturligvis heller ikke dækkende. Hvad værre er så kan induktions problemet heller ikke ophæves af filosofiens veje, fx vil det dialektiske svar (konvergent/divergent tænkning) bare cementerer induktions problemet endnu mere!

Det vil altså sige at en dialektisk/dualistisk forklaring, ikke kan give os et endeligt svar på hvad og hvordan vi kan opprioritere vores kreativitet - der må med andre ord tænkes, radikalt anderledes!


*Didaktiske og pædagogiske løsninger!*

Problemet er altså så komplekst at vi skal tænke uden for de bokse, som vores normale begrebsverden producere. Det er ikke i-sig-selv nok at vi bliver enige om en norm for kreativitet, vi står over for den kolossale das-ding-an-sich problematik.

Det er også her vi kan se en didaktisk og pædagogisk udfordring, for hvis vi nu 'alligevel' ønsker undervisning inden for dette felt, må vi ganske enkelt opfinde en ny didaktik og en pædagogik som undviger alle disse fysiske, filosofiske, funktionelle og tidslige problemer. Lad os se på et par af de aspekter som lateral tænkning åbner op for....


Den første del af løsningen handler om at vi slet ikke "må" benævne de funktioner vi reelt ønsker at fremme! Dette kræver ikke alene at du erkender de beskrevne problematikker, men det kræver også at vi overvinder vores trang til at "i tale sætte" vores handlinger. Dermed opstår begrebet lateral tænkning (LAT), som (filosofisk set) er et "misfoster" uden for retorisk rækkevide.... for lateral tænkning er ikke noget vi kan observere og sanse, det er noget vi kan vælge at gøre.

LAT, er altså en række helt specifikke "tanke funktioner", hvorved vi fx kan få "kreative" ideer. Det vil sige at der ikke er tale om en normativ kreativitet, men det er muligt at snyde sig til kreative ideer via visse teknikker. (LAT dækker også over en række andre teknikker - hvorved vi får et samlet "system").


Den anden del af løsningen handler om at sådanne teknikker netop ikke skal integreres i vores hjerner. Det vil sige at en LAT teknik skal være designet sådan at det ikke falder os helt naturligt at tænke sådan! Paradokset består i at vi - af nu indlysende årsager - skal gøre dette lidt mere besværlig/kunstigt end det reelt er!


En treide del af løsningen er at opstille forhindringer for flow! Denne del hænger naturligvis nøje sammen med anden del. Vores pædagogik skal altså være designet sådan at der ikke ændres varigt/permanent på de personlige prioriterer...


Flere løsninger er "hemmelige" - for når vi fra naturen så brændende ønsker at benævne det vi går og gør, så skyldes dette netop også hjernens natur. Når vi kan benævne fx kreativiteten, som kan vi logisk set gentage denne...: induktions problemet.

Derfor er det også nødvendigt at indføre en radikale "uren pædagogik", hvorved vi netop ikke på forhånd kan kategorisere essensen af udfaldet. Når du bruger disse teknikker er det altså ikke givet at du opdager noget nyt, men det kan være at du finder nye måder at 'se' tingene på. Det vil sige at resultatet kan være en ny kreativ formulering, eller at du opdager at 'det' du hidtil har fokuseret på bliver svag og irrelevant!

*Laterale udfordringer*

Lateral tænkning, byder altså på en række teknikker, hvis kvalitet netop er at de ikke fremmer en tankeform frem for en anden. Pædagogiske set ligger det mest vanskelige problem faktisk i vores naturlig trang til at ville "benævne" det vi gør - didaktisk set er dette en stor udfordring for læren. (Konkret viser erfaringen at lærerne netop foretrækker at undervise i "horisontal tænkning"!)

Den didaktisk og pædagogiske udfordring består i at indføre "teknikker", som paradoksalt nok 'ikke' bliver en integreret i elevens hjerne! (Embodyment bliver til embrainment?)

Professionelle undervisere, eksempelvis folkeskolelæren, er derfor underlagt nogle relativt store begrænsninger - de må støtte sig til en didaktiks og pædagogisk infrastruktur ! For det man skal undgå er reelt set det vi kan kalde en induktiv undervisning form - altså eksempelvis en 'specifikke' dyrkelse af kreativitet: horisontal tænkning eller divergent tænkning - den paradoksale logik bag dette er altså at vi netop kan blive mere kreative ved ikke at dyrke kreativiteten i dennes specifikke former!

For den fagligt interesserede; Dette betyder også at lærens rolle er forskellige når vi taler om hhv. børn og voksne - for lærens rolle er beskyttende for børnene. Vi anvender én pædagogik når vi underviser på universitetet, men den kan være direkte destruktiv i indskolingen!


*Er Lateral tænkning noget for dig??*

At tænke uden for boksen handler i sidste ende om at vi kan inddrage noget nyt og fremmed i vores tankeverden. Anser du dig selv for at være en kreativ tænker, så lyder lateral tænkning ganske givet som et meget kunstigt og paradoksalt begreb. LAT opfylder dermed ikke vores hede fantasier om at alle mennesker skal være maksimalt kreative, men det er faktisk en beroligende del af designet!


Hvad enten du "er kreativ" eller ikke, så er lateral tænkning en mulighed for at bruge 'din' kreativitet (læs hjerne) med omtanke - fidusen er at de laterale teknikker er designet til at beskytte dine originale disposition.

Er du forælder, leder eller lærer i folkeskolen, og ønsker du at dine børn skal kunne bevare, beskytte, betænke og bruge alle deres unikke hjernefunktioner. Så kan du sørge for at de lærer som skal undervise disse børn, bruger en didaktik og pædagogik som tilgodeser alle de udfordringer som jeg har skitseret her... og flere til!


*Hvad, hvor meget og Hvordan*

I løbet af sommeren vil jeg igenåbne FolkeskoleWiki.dk - her du vil kunne læse meget mere om hvilke værdier du kan skabe i for folkeskolen, via lateral tænkning og det vi kalder Parallel tænkning - der er er masser af nye koncepter på vej!

FolkeskoleWiki projektet bygger på et non-profit princip hvor underviseren, og det er mig... der skriver dette, betales en dags takst - dette tilbud gælder kun folkeskolelærerne og disse må udelukkende anvende det de lærer (og materialerne) uden betaling og i folkeskole regi. Der er ingen betaling for materialer, og der er ingen andre udgifter - det eneste der kræves er at lærerne holder sig til de anvisninger som er foreskrevet. Enhver folkeskole skal i princippet have min tre lærer, der kan undervise hhv. ind, mellem og ud...

Ønsker du mere information eller ønsker du at blive autoriseret til at undervise børnene på din skole skal du henvende dig til mig. Dette kan du gøre via FolkeskoleWiki.dk eller direkte mail til asset@asset.dk


Jeg ønsker hermed alle folkeskolen.dk's læsere en rigtigt god og uren sommer, og tænk nu ikke noget jeg ikke allerede har tænkt!

Vh Per Feldvoss Olsen - FolkeskoleWiki.dk ;-)

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.245 andre er allerede tilmeldt