»Mange lærere ved godt, at de skal spænde i maven, når de taler, men det er ikke nok. Man skal også slappe af i kæbe og skulderparti, så der er åbent i halsen«, siger Line Nyvang Warming.
Foto: Simon Jeppesen
Du risikerer at miste stemmen
Lærere bruger stemmen hver eneste dag. Alligevel passer de færreste på det vigtige arbejdsorgan. Med blot en beskeden indsats kan man forebygge, siger audiologopæd Line Nyvang Warming, der forsker i præventiv stemmetræning for lærere.
Syv råd til at skåne stemmen
1. Bevæg dig rundt i klasselokalet, når du taler. Det skaber ro,og så behøver du ikke tale så højt for at nå eleverne på bagersterække.
2. Tal ikke til eleverne, når du skriver på tavlen. Så undgår dubåde at skulle tale højere og at dreje hovedet mod eleverne. Vrid ihalsen gør det sværere for struben at bevæge sig.
3. Inddrag eleverne, når du har brug for at holde stemmen i ro -det kan de godt forstå.
4. Ikke al kommunikation behøver at være verbal. Aftal medeleverne, at de skal være stille, når du rækker en arm i vejreteller banker på tavlen. Find en metode, der passer til dig og dinklasse.
5. Planlæg undervisningen, så du ikke skal tale halve timer itræk. Eleverne kan arbejde selvstændigt eller komme med oplæg.
6. Som lærer i idræt og musik er du særligt udsat på grund erhøj baggrundsstøj, der tvinger dig til at tale endnu højere. Bed omat få lektionerne i disse fag spredt ud over ugen.
7. Undgå at belaste en i forvejen overbelastet stemme med entimes snak i telefonen lige efter skoletid. Og når aftensmaden erklar, så gå rundt til børnenes værelser frem for at råbe ude frakøkkenet.
Undersøgelsen »Variations in Intensity, Fundamental Frequency,and Voicing for Teachers in Occupational Versus NonoccupationalSettings« af forfatterne Eric Hunter og Ingo Titze kan findes påjslhr.highwire.org
Stemmeproblemer blandt lærere
• Ti procent oplever dagligt og 29 procent ugentligt en anspændtstemme.
• Fem procent oplever dagligt og 34 procent ugentligtstemmetræthed.
• 18 procent siger, at problemer med stemmen har indvirkning påderes undervisning.
• 25 procent siger, at problemer med stemmen er direkte årsagtil, at de vælger aktiviteter fra både på job og i fritid.
• 11 procent modtager logopædisk/medicinsk behandling.
Kilde: Line Nyvang Warmings undersøgelse blandt Billund-lærere i2009.
Kvinder er mere udsatte
Kvinder får oftere problemer med stemmen end mænd. Onde tungervil ytre, at de også taler mere, men forklaringen er, at deresstemmelæber kun er mellem 9 og 13 millimeter mod mænds 15 til 20millimeter. Derfor taler kvinder med en frekvens, som fårstemmelæberne til at mødes mellem 200 og 220 gange i sekundet, ogdet er dobbelt så mange gange som hos mænd.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærere taler mere end de fleste. I 30 procent af deres arbejdstid bruger de stemmen. Det er dobbelt så meget som sygeplejersker, der oven i købet møder patienterne på tomandshånd. Lærere taler til en hel klasse og med baggrundsstøj. Derfor er de indimellem nødt til at hæve stemmen til et niveau, der svarer til at råbe. Stemmen er i det lange løb ikke robust nok til at kunne magte det.
Mellem 50 og 80 procent af lærerne døjer på et eller andet tidspunkt i karrieren med stemme-problemer, viser udenlandske undersøgelser.
»Mange tror, at stemmen bare fungerer, men statistikken viser noget andet. Lærere er overrepræsenteret i behandlingen af stemmelidelser. De opsøger hjælp, fordi de i lang tid har brugt stemmen uhensigtsmæssigt. Stemmen er så slidt, at de er holdt op med at tale og synge med deres egne børn, og de siger nej til sammenkomster i familien«, siger Line Nyvang Warming, nyuddannet audiologopæd fra Syddansk Universitet med kandidatspeciale om præventiv stemmetræning for lærere.
Inden Line Nyvang begyndte på universitetet, underviste hun i sang og stemmepleje på Billund Musikskole i ti år. Her prøvede hun selv at miste stemmen.
»Meget af ens identitet ligger i stemmen, så man mister også noget af sig selv. Man føler sig utilstrækkelig, når man ikke kan kommunikere, som man plejer«.
Zanne: Nu bruger jeg mavemusklerne
11 procent har været i behandling
Line Nyvangs interesse for lærere blev vakt på musikskolen, fordi lærere fra lokale folkeskoler bad hende om gode råd til, hvordan de kunne pleje deres slidte stemmer. I sin bachelor på universitetet vendte hun tilbage til Billund og dokumenterede, at 11 procent af kommunens lærere har haft så store problemer, at de har været i behandling for det. 18 procent oplever desuden, at stemmeproblemer har indflydelse på deres daglige undervisning.
»Lærerne lider af anspændthed og stemmetræthed, så de hoster og rømmer sig. Jeg er uddannet til at behandle, men jeg vil hellere forebygge, for de fleste kommer først i behandling, når de har tillagt sig uhensigtsmæssige kommunikationsmønstre, som det er svært at komme ud af. Det koster sygedage og er hverken sjovt for den enkelte eller for samfundet, der må betale for behandling, vikarer og tabt arbejdsfortjeneste«, siger Line Nyvang.
Oplysning er vejen frem, mener hun. I forbindelse med sit kandidatspeciale har hun holdt to foredrag med indlagte øvelser for 25 lærere om, hvordan stemmen fungerer, og hvorfor professionelle stemmebrugere skal passe på den.
»Lufttrykket fra lungerne sætter gang i stemmelæberne, der skaber lyden fra deres plads bag adamsæblet, men det er tunge, næse og læber, der former lyden. Mange lærere ved godt, at de skal spænde i maven, når de taler, men det er ikke nok. Man skal også slappe af i kæbe og skulderparti, så der er åbent i halsen«.
Lene spændte, nu taler hun dæmpet
Øvelser kan hjælpe dig
Lærere har brug for at hvile stemmen, men når man er vant til at tale højt i klasseværelset, fortsætter det på lærerværelset, så ikke engang i frikvarteret kan stemmen slappe af. Dertil kommer, at lærere taler forholdsvis meget i fritiden. Også her ligger de dobbelt så højt som sygeplejersker.
»Stemmen er udhvilet efter en god nats søvn, men det nytter ikke meget, hvis man indleder dagen med at råbe efter Peter tværs gennem skolegården«, siger Line Nyvang og råder lærere til at varme stemmen op.
»Jeg ved godt, at lærere ikke har tid til at bruge en time hver morgen på at lave øvelser med stemmen, men de kan gøre det under bruseren eller i bilen på vej på arbejde«, siger Line Nyvang og demonstrerer en glideøvelse, hvor hun brummer en varierende lyd.
Hun viser også, hvordan man strækker hals- og nakkemuskler ved at lægge hænderne på brystet som modstand og strække nakken bagover i et minut og dernæst forover. Og åbner man munden på vid gab, får kæberne en tur.
Nyuddannede har flest problemer
Mens hørelidelser betragtes som arbejdsrelaterede, anses stemmelidelser for at være folks eget problem. Men det bør ikke være op til den enkelte lærer selv at forebygge, mener Line Nyvang.
Om to år vender hun tilbage til de 25 lærere fra sit speciale og holder dem op mod en lige så stor kontrolgruppe for at se, om den præventive træning har ført til færre stemmeproblemer. Men lærerne mener allerede, at de har redskaber til at sikre sig mod fremtidige stemmeproblemer, så Line Nyvang er så sikker i sin sag, at hun anbefaler seminarierne at undervise de studerende i, hvordan de bruger stemmen i arbejdsmæssig sammenhæng.
»Nyuddannede lærere er udsatte, fordi de pludselig begynder at tale tre-fire timer om dagen. Samtidig er de stressede over alt det nye, og det giver et massivt pres på stemmen. De har brug for at lære at passe på den«, siger Line Nyvang Warming.
