Blog
1   594

Det evidente forår: Pædagogikkens moderne deroute

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Om den pædagogiske debat i evalueringens tidsalder.

Som flere måske har bemærket, har Folkeskolen.dk valgt at nedlægge Thomas Aastrup Rømers blog, hvilket har affødt en større meningsudveksling (se links nedenfor). På den ene side bliver det af Hanne Birgitte Jørgensen (redaktør, Folkeskolen.dk) fremført, at Thomas Aastrup Rømer er ganske konfronterende i sin stil, og at Folkeskolen.dk fremover ønsker en anden profil med mere fokus på lærernes praksis. Hun udtrykker, at det er ønsket om profilændringen, der er motivet for nedlæggelsen, og at kritikken af den konfronterende stil er noget sekundært. Over for dette har Thomas Aastrup Rømer fremført, at han opfatter nedlæggelsen som motiveret af kritik fra bl.a. Jens Rasmussen (som Thomas Astrup Rømer flere gange har kritiseret i sine indlæg), og at Folkeskolen.dk ikke ønsker at lægge sig ud med evidenstilhængerne og den skolepolitiske elite. Ydermere formår Thomas Aastrup Rømer at dokumentere dette synspunkt ganske overbevisende, hvilket ansporer til en vigtig debat om censur og politisk favorisering. At det stadig er muligt at orientere sig i denne (for Folkeskolen.dk særdeles pinlige) diskussion vidner desuden om en stor integritet og lødighed som medie. Som en nuancering af den massive kritik, der helt fortjent rammer redaktionen, bør dette retfærdigvis nævnes.

Debatten peger på et væsentligt problem i dansk politik og pædagogik. Den tiltagende forfladigelse af den demokratiske dialog i medierne har medført et fokus på nemme konklusioner. Det primære krav til et skolepolitisk argument er ikke længere, at det er holdbart, men derimod at det kan kommunikeres live i soundbite-format, dvs. på 10-15 sekunder. Længere tid har man ikke til at fremføre sit synspunkt for rullende kamera. I relation hertil skal det også nævnes, at Hanne Birgitte Jørgensen på Folkeskolen.dk kritiserer Thomas Astrup Rømer for at skrive for lange indlæg. Med denne redaktionelle tilgang kan pædagogik ikke i den skolepolitiske debat betragtes som et kompliceret forhold mellem individ, samfund og verden, men må nødvendigvis anses som et evident forhold, der kan udføres bedre end nabolandene. Når pædagogikken reduceres til målinger af læsehastighed, trivsel og institutionel effektivitet høster følgende professionelle aktører en række fordele: Skolelederne kan dokumentere deres indsats i talform, forskerne har evig beskæftigelse grundet behovet for årlige undersøgelser, og politikere kan vise og dokumentere handlekraft. Vigtigst af alt er det, at vi har en kollektiv fornemmelse af, at evidens og måle-pædagogikken er fremtiden. Det er det nye. Er man ikke med på vognen, er man outdated. Overtaget er ganske markant: I 00`erne var denne tilgang den altafgørende akse i den pædagogiske debat, hvilket bl.a. resulterede i nationale test, ændring af folkeskoleloven, læreplaner og elevplaner. I dag ser vi også at læreruddannelsen skal fokusere mere på ”det der virker”, ligesom den nye nordiske skole også skal forankres i disse nye fremskridt. Det politiske niveau er således blevet totalt ensrettet, hvilket på baggrund af ovennævnte er ganske forståeligt. Den politiske dagsorden har desuden udviklet et symbiotisk forhold til dele af den pædagogiske forskning, der i stigende grad fokuseres på en skøn samklang af argumenter for evidens, test og politisk brugbare målinger. En del midler har desuden været direkte afsat til sådanne projekter. Særligt DPU står stærkt på dette felt (se links nedenfor).

Det skal siges, at kvantitative undersøgelser, effektmålinger og andre former for systematisk evaluering bestemt kan føre meget godt med sig. Der er nok ingen, der helt ønsker at afskaffe eksempelvis den kvantitative forskningstilgang. En debat skal derfor ikke handle om bevarelsen eller afskaffelsen af specifikke forskningsmetoder. Tværtimod har vi hårdt brug for mange forskellige perspektiver på pædagogisk praksis og teori, hvis en kritisk samtale skal føres. Skulle det en dag ske, at fx kvantitativ forskning blev helt ignoreret som muligt bidrag til en pædagogisk debat, ville der være brug for et aktivt forsvar for dette nødvendige perspektiv.

Pædagogik er basalt set en aktivitet, hvor et individ forsøger at få et andet individ til at tænke eller foretage sig noget andet, end det ellers ville have været tilfældet. For at opnå dette må nogle metoder tages i anvendelse, og derfor er det klart, at der er god mening i at undersøge, hvilke metoder, der virker bedst. Alt andet ville være idioti. Imidlertid påkalder selve pædagogikkens natur sig nogle etiske problemstillinger. Vi kan ikke tillade os at betragte en tidsbunden eller tilfældig målsætning som legitim i egen ret. Hvorledes kan vi eksempelvis udvælge, hvilken påvirkning barnet skal udsættes for? Hvad skal barnet lære? Idet vi ikke præcist kan vide, hvad barnet får brug for i fremtiden, kan vi ikke svare evident på disse spørgsmål. Imidlertid er vi tvunget til at gøre noget, idet mennesket fra fødslen ikke er i stand til at klare sig selv. Vi er altså tvunget til at handle, tvunget til at vælge en metode, men vi kan af gode grunde ikke vide, hvad det hele skal føre til. Derfor må vores handlinger udsættes for en konstant og vedholdende kritik. Den eneste måde, hvorpå pædagogikken kan erhverve sig bare en smule legitimitet, er at den udsættes for konsekvent kritik. Det giver altså ikke mening at betragte en effektiv handling som god, blot fordi den er effektiv. Den må nødvendigvis relateres til konteksten, og gøres til genstand for metodisk, didaktisk og pædagogisk kritik. En sådan kritisk kultur og dialog er besværlig og irriterende, idet negative ytringer og dårlig stemning ofte er en konsekvens heraf. Der er alt andet lige morsommere at fordybe sig i et positivt PISA-resultat end at dvæle ved en kritik af mulige målsætninger for skolen. Imidlertid har pædagogikken potentiale til at blive direkte uhyggelig, hvis den ikke gøres til genstand for konsekvent kritik. I dag må vi fx spørge os selv, om noget frit mennesket ville vælge den gennemregulerede, effektive og evidensbaserede skolegang, vi med den nuværende dominans ønsker at kunne påtvinge vores børn? Hvem har lyst til at blive et effektivt menneske? Er det overhovedet muligt? Er mennesket ikke derimod defineret ved en naturgiven evne til ineffektivitet? Er det ikke her æstetikken, refleksionen og drømmene kommer ind?

Folkeskolen.dk har indtil nu haft en vigtig position som medie bl.a. på grund af Thomas Aastrup Rømers kritiske bidrag. Kunne man forestille sig, at Folkeskolen.dk - ved siden af det helt legitime redaktionelle ønske om et fokus på fag og praksis - valgte at imødekomme en stor del af læserne, således at en principiel skolediskussion også i fremtiden kunne få sin plads i bloguniverset? Det skal dog være sagt, at kritiske synspunkter også har brug for at blive modsagt og kritiseret. Det ville derfor, som nævnt af andre debattører, være oplagt og gavnligt med bidrag af fx Jens Rasmussen eller ligesindede. Skulle det lykkes for redaktionen at overtale Thomas Aastrup Rømer til at fortsætte trods denne kedelige episode, kunne kvaliteten af debatten blive noget helt særligt. Herved ville Folkeskolen.dk være meget tæt på at nå de målsætninger om aktualitet og dybde, som - ifølge min hukommelse - lå til grund for den relanceringsproces, sitet har været igennem.

Ingen kan fratage Folkeskolen.dk retten til at vælge, hvilke blogs, de vil bringe på deres egen platform. Tværtimod har redaktionen - i mine øjne - en moralsk pligt til at forholde sig kritisk til, hvilke typer af indlæg, de mener, kan gavne debatten. Derfor er selve handlingen (at lukke en blog ned) helt i orden, og faktisk rosværdig, hvis den kan begrundes redaktionelt på en overbevisende måde. Problemet i dette tilfælde er, at man med ualmindelig dårlig timing - og en lige så dårlig begrundelse - lukker den vigtigste og mest aktuelle blog overhovedet.



Relevant litteratur:

Center for strategisk uddannelsesforskning: http://www.cser.dk/
http://www.folkeskolen.dk/513999/uddannelsesfilosofisk-blog-nedlagt
http://www.folkeskolen.dk/514119/uddannelsesfilosofisk-blog-nedlagt---del-2
http://edu.au.dk/forskning/omraader/danskclearinghouseforuddannelsesforskning/


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.141 andre er allerede tilmeldt