Den positive udvikling skal fortsættes

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Henning Pedersen, kreds 150

Svinget 1

9492 Blokhus

Suppleanter:

1. Ib Stocholm, kreds 131

2. Finn Saaby Nielsen, kreds 132

I de sidste to år har vi opnået flere positive resultater for pensionisterne i Danmarks Lærerforening. Alligevel har vi fortsat mange fronter at kæmpe på.

På kongressen skabte vi forståelse for vore krav til overenskomstforhandlingerne.

Det er således et af foreningens højest prioriterede krav, at udviklingen i pensionerne skal være den samme som for hele lønudviklingen. Som forholdene er nu, bliver vi pensionister snydt hver gang, idet pensionen ikke reguleres med de flere og flere midler, der afsættes til lokale forhandlinger.

Det vil vi ikke finde os i længere, og det vil foreningen heldigvis heller ikke.

Desuden skal alle midler, der kan henføres til løn - det gælder altså for eksempel de meget udbredte skattefrie frynsegoder på det private arbejdsmarked - naturligvis indgå i reguleringen af pensionerne. Her vil vi heller ikke snydes.

For øvrigt mener jeg, at vi pensionister på lige fod med de »aktive« medlemmer selv skal kunne tage stilling til overenskomstresultatet ved en urafstemning. Det skal ikke blot overlades til hovedstyrelsen og Statspensionisternes Centralforenings hovedbestyrelse.

Internt i foreningen har vi haft en glædelig udvikling af seniorkurserne. Alle kurserne har nu to overnatninger, og kvaliteten af kurserne er sat betragteligt i vejret. Derudover har vi fået den helt urimelige deltagerbetaling for pensionister fjernet, så vi kan nok forudse, at der fremover atter bliver pres på deltagelsen i seniorkurserne.

I mit job som redaktør af »Statspensionisten« er det af uvurderlig betydning, at jeg som kongresdelegeret stadig har min tilknytning til seniorarbejdet i Danmarks Lærerforening.

Jeg tilbyder derfor mit engagement og min arbejdsindsats til pensionistarbejdet de næste to år.

Kandidat 9: Henning Pedersen Blokhus Kreds 150 1. suppleant: Ib Stocholm Galten Kreds 131 2. suppleant: Finn Saaby Nielsen Silkeborg Kreds 132 Stillere: Tonni Gade, kr. 151 Børge Jensen, kr. 150 Birte Jensen, kr. 150 Olaf Holmstrup, kr. 137 Knud Christophersen, kr. 134 Harald Sørensen, kr. 133 Edith Rasmussen, kr. 132 Hein Heinsen, kr. 132 Bodil Dahl-Nielsen, kr. 132 Gerd Bundgaard Wennerberg, kr. 132 Benny Sørensen, kr. 132 Herman Rasmussen, kr. 131 Karen Ingrid Dyhr, kr. 131 Andreas Henneberg, kr. 130 Henning Høj, kr. 113 Emil Pedersen, kr. 82 Karl-Heinz Johansen, kr. 13