Pensionist: Vær synlig. Vi betyder noget i DLF

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Edmond Pedersen, kreds 82

Egevej 17, Nr. Lyndelse

5792 Årslev

Suppleanter:

1. Elisabet Kirk Esmann, kreds 84

2. Ann Jeppesen, kreds 86

16.000 pensionister er medlemmer af Danmarks Lærerforening. Vi skal høres såvel i vores lokale kreds som i kongressen.

På et møde i Det Forpligtende Kredssamarbejde (som dækker hele Fyn med omliggende øer) er jeg blevet opstillet som kandidat til valget som kongresdelegeret.

Jeg vil arbejde for, at pensionen beregnes af hele lønnen (de decentrale løndannelser og »fryns« bør medregnes). Desuden bør reguleringsprocenten forhøjes, så vores levestandard bevares.

Et stort ønske er, at kolleger bliver ved med at være medlemmer i DLF, når de går på pension. Da pensionistarbejdet hovedsageligt foregår i kredsene, er det her, der er brug for de fleste kontingentkroner. Derfor vil jeg argumentere for, at en større del af det samlede kontingent bruges lokalt.

Jeg har de sidste to år været en af DLF's repræsentanter i Statspensionisternes Centralforenings repræsentantskab, hvor jeg har haft lejlighed til at fremføre vores politik.

Desuden har jeg de sidste to år deltaget i årsmødet for DLF's fraktion 4. Et virkelig betydningsfuldt forum for DLF's pensionister. Her samles trådene til fremtidens pensionistpolitik. Her kan vi styrke vores hovedstyrelsesmedlems muligheder for med vægt at fremlægge vores ønsker og krav. Af resultater kan jeg nævne: Pensionistkurserne under DLF er blevet med to overnatninger, de er blevet gratis, vi har fået indflydelse på indholdet, og vi har fået indsigt i økonomien. Vi har fået forhøjet tilskuddet ved deltagelse i Nordisk Pensionisttræf.

Jeg er formand for fraktion 4 i kreds 82, hvor vi i pensionistudvalget i et godt samarbejde med styrelsen for Odense Lærerforening arbejder for at skabe en aktiv og indholdsrig tilværelse for vores medlemmer.

Pensionist: Vær synlig. Brug din stemmeret til at vælge en fynsk kongresdelegeret!

Kandidat 8: Edmond Pedersen Årslev Kreds 82 1. suppleant: Elisabet Kirk Esmann Vissenbjerg Kreds 84 2. suppleant: Ann Jeppesen Rudkøbing Kreds 86 Stillere: Jørn Ole Jensen, kr. 86 Ulla Lørring, kr. 86 Bent Jensen, kr. 86 Ole Buhelt, kr. 86 Eva Lorentzen, kr. 82 Paul Elmholt, kr. 82 Hanne Priisholm Madsen, kr. 82 Tage Grønfeldt Nielsen, kr. 82 Margit Pelle, kr. 84 Bodil Mikkelsen, kr. 84 Else Hansen, kr. 84 Jonna Hvid Jeppesen, kr. 84 Ove Frank, kr. 80 Jørgen Krongaard Christensen, kr. 80 Søren Aagesen, kr. 80 Agnes Findal Andreasen, kr. 80 Lauritz Hjalte de Thurah, kr. 87 Jørgen Troelsen, kr. 87 Edvard Høst, kr. 87 Arne Eriksen, kr. 87