Godt og skidt i forliget

Det gode er lønnen, det dårlige er arbejdstiden, siger Per Sand Pedersen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Amtskredsformand i Sønderjylland Per Sand Pedersen har nemt ved at sætte ord på, hvad der er godt, og hvad der er skidt ved overenskomstforliget. Det gode er aftalen om ny løn, det dårlige er aftalen om arbejdstid.

'Det ser ud til, at udkastet imødekommer forventningerne til ny løn. De, der underviser meget, får en antagelig løn, og livslønnen er sikret, hvis man underviser i 32 år. Man kunne godt have forventet en bedre overgangsordning for dem, der ikke kommer over på ny løn, blandt andet for lærere på trin 39-40, men alt i alt ser det pænt ud', siger Per Sand Pedersen.

Til gengæld mener han, at arbejdstidsaftalen er meget kritisabel. I betragtning af hvad DLF's kongres har vedtaget, bliver der ifølge hans opfattelse spillet alt for højt spil. Der er ingen garanti for, at de 125 timer til fælles forberedelse og skoleudvikling falder på den rigtige måde. Det kan nemt ende med differentieret forberedelsestid og nye arbejdsopgaver uden ekstra forberedelse og alt sammen til den samme løn.

Den politiske trussel om et indgreb i tilfælde af et nej vil få lærerne til at stille sig på bagbenene.

'Medlemmerne har endnu ikke fået gennemgået, hvad overenskomstforslaget indeholder, og så stiller man sig op og vil true dem til et ja. Man kunne lige så godt fjerne hele aftalesystemet. Anni Herfort gjorde det rigtige, da hun i medierne slog fast, at sådan en trussel kun er en diktaturstat værdig', siger Per Sand Pedersen.

I 1995 blev resultatet ikke dårligere af, at forligsmanden blev indblandet. En tur i Forligsinstitutionen eller et regeringsindgreb afskrækker derfor ikke Per Sand Pedersen.j