Debat
3   6861

Skal billedkunstfaget tilbage til tidligere tiders tegning?

Jeg udspiller til jer, med min ledelses opbakning, dette oplæg til debat omkring hvordan vi kan redde folkeskolen fra degenerering med medfølgende skæbneforlis og elevflugt.

Besparelser har, som så meget andet, ramt den danske folkeskole oven ned. På min arbejdsplads får eleverne, som konsekvens heraf, i det kommende skoleår kun tildelt én ugentlig billedkunsttime på 1. 2. og 4. klassetrin. I 3. og 5. lader vi dem snuse til modulundervisning som det var engang, med to ugentlige lektioner hvorefter faget, efter 5. klasse, pludselig forsvinder ud af skemaet. Pist væk!En billedkunsttime på tre kvarter vil typisk være noget i retning af: Lynhurtigt op i lokalet, kort introduktion og materialer frem: 15min. Arbejde: 15min. Her skulle det berømte flow starte, men det gør det ikke, for nu har vi meget travlt med at få pakket sammen igen. De langsomme startere og et enkelt diagnosebarn har lige akkurat nået at dyppe penslen i Pebeo.Baggrunden for dette er en nedskæring på 150 billedkunsttimer (per klasse) i løbet af en skolegang.Jeg kan forstå på kolleger fra andre skoler, at ovenstående på ingen måde er et særtilfælde og det ser ud til, at særligt de kreative, svært målbare fag står for skud i denne omgang.Det er mange penge at spare på kort sigt, men i nogle tilfælde kan det være dyrt at spare.Mine bekymringer ligger i at:- Et fag som er så vigtigt for den menneskelige udvikling og almene dannelse, ser ud til at være under udfasning.- Ressourcestærke forældre næppe vil finde sig i sådan et discountskema.- Det, med tiden, når den efterladte skemaplads bliver fyldt godt ud med lettere målbare indsatsområder, som ekstra dansk og matematik, vil blive meget svært at klemme de kreativt udtrykkende fag tilbage i skemaet igen.Et skrækscenarie fra en indskrivningssamtale:”- Hvordan har i vægtet det kreative?””- Jo, billedkunst var jo før krisen, men eleverne får lov at tegne i tre kvarter hver uge og i 3. og 5. klasse får de lov at prøve kræfter med den ægte vare".Eller et bedre svar: ”- Vi kører modultimer med pauser på et halvt år, så lærerne stadig kan opfylde formålsparagraffen”.Det kan godt være, at ressourcesvage familier og enkelte andre godtfolk hopper på dén, men det bliver ikke med min datter som prøveklud og jeg frygter, at jeg ikke er den eneste forælder som synes, at dette er for tyndt. Var der nogen, som tænkte privatskole? Av!Efterhånden som billedkunstfaget tyndes ud og degraderes til tidligere tiders ”tegning”, er der, mildt sagt, risiko for at stoltheden, de høje mål og fagets status smuldrer - og det bliver lettere at argumentere for helt at lade billedkunst glide ud af skemaet, hvilket vil ramme nogen hårdere end andre: Drenge og piger som har svært ved at manifestere sig positivt, såvel fagligt som i frikvartererne, har i billedkunst et unikt fristed. Det gamle mundheld om at ”det kreative er idiotens nådegave”, er i mine øjne lige så sandt, som det er politisk ukorrekt. Jeg ser det ekstra tydeligt på skolens tegnevalgfagshold, hvor netop de typer, som normalt bonger negativt ud eller sniger sig langs væggene, her blomstrer, fungerer, interagerer og vokser (i et fællesskab sammen med stærke elever som gør ditto).Skolelærere, -ledere, psykologer og politifolk, for at nævne nogle få med fingeren på pulsen, kender rigeligt til, hvilke konsekvenser det kan få, når elever ikke lykkes i at manifestere sig positivt. Sjældent et kønt syn. Her er de kreative fag et af folkeskolens ekstra sikkerhedsnet. Ikke med vækstgaranti, men med vækstmulighed. En mulighed jeg gennem årene har set mange potentielle stakler gribe.Hvis vi skal droppe det menneskelige og snakke økonomisk, så andre også kan forstå det, kan nævnes, at en gennemsnits langtidskriminel vist anslås, i løbet af sit liv at koste samfundet i omegnen af 50 millioner kroner.Giver vi fortsat de ustabile elever med kreativ åre, dem er der mange af, et miljø at manifestere sig i, har vi på et eller andet tidspunkt sparet de penge/reddet den skæbne – og man kan få mange billedkunsttimer for 50 millioner.Det er en tung sag. Riget fattes penge og der er ikke udpræget politisk tradition for at tage langsigtede mål med i betragtning, men nu har jeg råbt vagt i gevær og dermed tjent retten til at sige ”hvad sagde jeg”, hvis den kreative linje i de kommende år forsvinder ud af folkeskolen, sammen med de ressourcestærke familier.Hvad gør vi nu?Venlig hilsenMogens CarstensenForælder i København og liniefagsuddannet billedkunstlærer gennem 11 år på Rådmandsgades Skole.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.548 andre er allerede tilmeldt