Kina
1   481

Antorini: Kina vil lære af vores skolesystem

I dag får København besøg af præsidenten for pisa-topscoreren Kina. Professor Niels Egelund mener, vi skal lære ro og respekt af det kinesiske skolesystem. Anders Bondo kalder det et rædselsscenarie. Og ministeren fortæller, at det er kineserne, der i øjeblikket vil lære af os.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini, som i aften skal med til middagen med den kinesiske præsident på Amailienborg, mener ikke, at vi skal efterligne det kinesiske skolesystem for at komme til tops i Pisa.  

"Kineserne siger selv helt eksplicit, at de kan se, at de har en opgave i forhold til at lære deres børn at arbejde mere selvstændigt. De kommer jo til Danmark for at høre, hvordan vi gør - ikke i denne delegation, som handler om erhvervslivet - men i andre sammenhænge", siger hun til folkeskolen.dk.

Artiklen fortsætter under banneret

Ministeren har tidligere haft lejlighed til at diskutere uddannelsespolitik med kineserne. På Duncan-seminariet i New York spiste hun en uformel frokost med repræsentanten for Kinas uddannelsessystem.

"De var meget optagede af vores fællesskabsmåde at lave skolepolitik på. Hun spurgte meget ind til vores førskoletilbud, og i det hele taget, hvordan man forkuserer på leg og læring i stedet for på konkurrence".

Forsker: Ro og respekt som i Kina

Professor i specialpædagogik Niels Egelund mener, at de skandinaviske lande kan lære meget i forhold til ro, respekt for læreren og for den, der taler. Der spildes ingen tid, mener han.

"Vi kan lære af den respekt og disciplin, der er omkring viden og læring. Den er bundet op med dels den konfucianske tankegang, hvor der er indbygget respekt for viden og autoriteter. Og dels den sultenhed der er, fordi man kan se, at det er dem, der har de bedste uddannelser, der kommer frem".

Derudover mener han, at vi kan lære af den måde kinesiske elever hver dag laver skriftlige opgaver og får feedback på dem. Det giver også lærerne et godt billede af elevernes progression.

Kinesiske skolebørn i storbyerne går typisk i skole fra 8 til 16 og der bliver brugt meget tid og mange penge på lektier og ekstraundervisning.

"Det skal vi selvfølgelig ikke overtage. Men det kunne nu være rart, hvis danske skolebørn ville bruge noget mere tid på læring og noget mindre på computerspil", siger Niels Egelund.

DLF: Det er et rædselsscenarie

Lærernes formand Anders Bondo er ikke interesseret i at få et skolesystem som Kinas.

"Vi kan selvfølgelig lære noget af alle. Men jeg er dybt bekymret, hvis man begynder at se det kinesiske skoleystem som ideal for det danske. Vi skal ikke lære vores elever at holde kæft og indordne sig og acceptere manglende ytringsfrihed".

Han mener, at der lægges for stor vægt på pisa-resultaterne.

"Det at drive skole handler om meget andet end Pisa. Jeg er sikker på, at hvis man havde lavet internationale målinger i 30'erne, så ville tyskerne have ligget skyhøjt. Det er et rædselsscenarie, hvis man tror at man skal gøre som i Shanghai, fordi pisaresultaterne bliver målestok for, om vi har en god skole", siger han.

Dansk elev: Jeg savner kinesernes kreative fag

13-årige Miriam Lo vendte før jul tilbage til Danmark efter et halvt år på en international skole i Hong Kong. Hun er glad for at slippe for skoleuniformen, men savner de mange kreative fag.

Kina i toppen af pisa

Kina - repræsenteret af elever fra Shanghai - lå nummer ét af de 65 lande i alle tre fag. Danmark lå til sammenligning på 23. plads i læsning, på 19. pladsen i matematik og på 27. pladsen i naturfag.

Det var første gang i 2009, at Kina var med i Pisa. Det var kun elever fra Shanghai og Hong Kong, der deltog, og resultaterne er derfor på ingen måde repræsentative for de fattige landområder i resten af Kina.

Kina har sat som mål at brug fire procent af BNP på uddannelsessystemet. Det er de ikke oppe på endnu. FN anbefaler seks procent. Danmark ligger på 7,8 procent, hvis SU medregnes.

"Herhjemme har vi ikke flere kreative fag, når vi kommer i 7. klasse. På skolen i Hong Kong kunne jeg vælge kunst, musik og drama. Ved siden af kunne alle vælge mad-teknologi, plastic- eller computerteknologi", fortæller hun.

Hun var også glad for sprogundervisningen på skolen i Hong Kong.

"Jeg synes, at den danske skole kunne lære af den måde, vi lærte kinesisk på. Det var en god måde, fordi vi, der ikke var så gode til det, fik en hjælpelærer. Så talte vi engelsk og kunne indsætte kinesiske ord, hvor vi kunne", fortæller hun.

 

 

 

 

 

 


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ