For korte nyheder

Kun hver 
tiende lærer er stresset

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdsglæde og overskud præger klasseværelserne landet over. En ny undersøgelse foretaget af FTF viser, at hele 89 procent af alle folkeskolelærere hverken føler sig »i høj grad« eller »i meget høj grad« udbrændte, og tilsvarende føler kun 29 procent sig følelsesmæssigt udmattede og blot 11 procent ramt af stress.

»Vi taler reelt om, at kun hver tiende lærer i den danske folkeskole er i fare for at blive nedslidt«, lyder det fra formanden for organisations- og arbejdsmiljø-udvalget. »De større krav om blandt andet at håndtere børn med særlige vanskeligheder bringer altså kun et mindretal af lærerne i farezonen«, konstaterer han.

Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed med 
tilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræder 
i artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.