Et Danmark, der står sammen
I ”Et Danmark, der står sammen” står der, at regeringen vil modernisere Danmark og sikre, at børn og unge lærer mere – dette skal ske gennem en folkeskolereform, så vi får flere unge igennem uddannelsessystemet. Blandt andet skal folkeskolen forbedres, så den giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere udbytte af undervisningen, og give børnene lyst til og forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Også indenfor socialpolitikken er der sat nye mål. Børn og unge i de udsatte boligområder skal blive en del af det samfund, der omgiver dem. Skolen spiller en stor rolle i at integrere. Det er med andre ord blev det tydeliggjort, at regeringen har ambitioner på vegne af den danske folkeskole og har fokus på de forudsætninger der skal være til stede, hvis eleverne skal lære optimalt. Så mange som muligt af en årgang skal videre fra folkeskolen og gennemføre en ungdomsuddannelse, så vi i Danmark kan være konkurrencedygtige, både erhvervsmæssigt og i idræts- og kultursammenhænge.

Visioner rimer ikke på virkeligheden
Canada har knækket koden til faglighed og trivsel. Sådan hedder en af de mange overskrifter i forbindelse med artikler om miraklet i Ontario. Men hvad er det de kan i Canada? Noget af det de kan er at satset hårdt på at skabe et godt arbejdsklima for lærerne og inddrager samtidig forskere, forældre og lokalsamfundet i alle nye initiativer. Samtidig er der stort fokus på trivsel for den enkelte elev, på lighed og respekt for kulturer og på god inklusion af elever med specielle behov.
Og ifølge skolerådets formand er der en utrolig sammenhængskraft i, at alle er enige om, hvilke mål de arbejder mod.

Regeringsgrundlaget er fuldt af gode intentioner og visioner. Ontario har skabt en succes. Børne- og undervisningsministeren har mange ambitioner på folkeskolens vegne. Og Aarhus har et byråd, der er i gang med at gå i den stik modsatte retning. Kommunalpolitiske beslutninger tages stik imod regerings ønsker for folkeskolen og for de intentioner der er i Ontario-modellen, som også Aarhus Kommunes Børn- og Unge¬udvalg, ledsaget af syv embedsmænd, har været i Canada for at se ved selvsyn. For at studere skoleforhold.

Det kan måske ses som en undskyld for udvalgets medlemmer, at de først tog til Canada efter beslutningen om skolelukningerne i Aarhus. På den anden side har der i medierne været så stor fokus på netop den canadiske succeshistorie, at det ikke bør være helt ubekendt for politikerne, hvad tankerne bag er. Styrkelse af folkeskolen, inklusion, hensynet til aktiviteter i lokalområdet samt inddragelse af forældre.

Hvor man trives, lærer man
.. at vende skolesystemet i den canadiske delstat fra mistillid, utilfredshed og dårlige resultater til succes. Det behøver man ikke tage til Canada for. Man kan tage til Rundhøj, for der ligger en skole, der både indfrier tankerne fra Ontario og regerings visioner.
"Det er rigtig flot, at de har så høje ambitioner i Rundhøj. Det er godt, at de er så offensive og gør så meget for, at deres målsætning skal lykkes," . Sagt af Kristian Würtz, rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune. Målsætningen er altså ikke bare Rundhøjs men regeringens. Og Ontarios.
I årevis har der været en sammenhængskraft i lokalområdet, skabt med Rundhøjskolen som det stærkt integrerende og udviklingsorienterede anker. Hvor der tidligere var store sociale problemer, kriminalitet og utryghed er der i dag et velfungerende lokalområde, der gennem mere end 20 år haft et stærkt distriktsarbejde, som inddrager alle institutionsledere, dagtilbudsledere, repræsentanter fra socialforvaltningen, sundhedsplejersken, tandlægen og ikke mindst lejlighedskoordinatoren og den boligsociale medarbejder. Man arbejder ud fra en fælles pædagogisk handleplan for hele distriktet.
Alle børn og unge skal være udstyret med de samme ressourcer, når de bliver 18 år. Det er dét man arbejder på i Rundhøj og på Rundhøjskolen. En rød tråd gennem barndommen og ungdomsårene. Samarbejde med forældrene, fokus på såvel ressourcestærke som mindre ressourcestærke, sikre stærke og bevidste borgere, der kan vælge mellem de uddannelses- og jobmuligheder, der er.

Som taget ud af regeringsgrundlaget.
Værdigrundlaget for skolen tager udgangspunkt i Århus Kommunes Børn- og Ungepolitik, hvis vision er, at der skal gøres en indsats for, at børn og unge bl.a. udvikler sig til glade, sunde børn og unge med selvværd og som er personligt robuste. Børn, der er livsduelige og kreative og som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer. Siden indførelsen af idrætsskole er sygefraværet nedbragt med 41 procent. Som forskerne påpeger, har én times bevægelse om dagen skabt sundere elever. Og elitesportstalenter i ESAAklasser har mulighed for at kombinere skolegang med morgentræning, styrke- og koordinationstræning, samt foredrag om idrætspsykologi, kost og ernæring mm.

Regeringen vil i folkeskolereformen lægge stor vægt på at inddrage sport og idræt aktivt når vi skal tackle problemer som manglende integration, dårlig folkesundhed og ungdomskriminalitet. Børn og unge bør være mere fysisk aktive end i dag – gerne mindst én time om dagen. Endvidere ønsker man, at arbejde for, at Danmark fortsat udklækker eliteidrætsudøvere.

Det, der synes at være en vision for regeringen er således en mission for Rundhøjskolen. At give de unge eliteidrætsudøvere muligheden for både at have mulighed for og tid til at udøve deres sport samt at gennemføre folkeskolens afgangsprøve. At give alle skolens børn én times bevægelse om dagen. Og det man kan i Ontario, med sammenhængskraft og styrkelse af lokalområdet, kan man også på Rundhøjskolen. Hvis der skal være mening med regeringens folkeskolemodernisering, og de mange udgifter til rejser til Canada, bør der på landsplan støttes op om projekter der fremmer en sund udvikling af folkeskolen.