Blog
0   360

Kemp, Rasmussen og Qvortrup i Politiken

Abonner på nyt om Thomas Aastrup Rømer i dit personlige nyhedsbrev.


Nu er Politiken og Skive Folkeblad jo ethvert godt lærerhjems faste holdepunkter, men for at være helt sikker på at jeg har gjort mit til oplysningen, vil jeg gøre læseren opmærksom på en disput, der har fundet sted over de sidste par uger i førstnævnte af de to organer. Det startede med, at professor i filosofi Peter Kemp beskrev, for ikke at sige afslørede, den instrumentalistiske skoletænkning, der ligger bag forslaget til ny læreruddannelse - herunder forslaget om afskaffelse af KLM-faget; en tænkning, som også er grundlaget for en række andre kedelige initiativer i dansk pædagogik de seneste år. Og Kemp gjorde os endda den udmærkede tjeneste at vise, hvordan dårligdommenes intellektuelle vægt var båret af de to professorer - tidligere DPU-dekan Lars Qvortrup og pennefører på mange centrale rapporter om læreruddannelse, Jens Rasmussen -, der begge ser uddannelsesforskning som noget, der handler om at udvikle metoder, der med videnskabelig evidens virker ift at komme i top på PISA-listerne (så man kan tiltrække arbejdspladser); og som ser på lærere som nogen, der er eksperter i at anvende selvsamme metoder.

Kemps kronik kan man læse her:
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1629678/ekstremistiske-forskere-undergraver-folkeskolen/

Dette indlæg afstedkom få dage efter en kommentar, som ikke ligger på nettet, fra Jens Rasmussen. Heri forklarer Rasmussen, hvordan almendannelsen ikke blot ligger i faget KLM, men derimod i hele det nye pædagogikfag, et synspunkt han åbenbart har haft held til at overbevise vores formodentlig intetanende uddannelsesminister om. Morten Østergaard havde i al fald tæppebombet både Berlingeren, Politiken og Kr. Dagblad med samme synspunkt i de foregående dage. Han, altså Østergaard, talte ligefrem om, at almendannelsen skulle ”gennemsyre” læreruddannelsen, hvilket, hvis man ser på formuleringerne i rapporten fra Rasmussens udvalg, var kontra-faktuelt i den helt store stil.

Herefter gav Rasmussen et eksempel på det, han kalder ”videns- og kompetencemål”, som han selv mente var almendannende - det allermest almendannende han kunne finde på, må man formode. Det var en rigtig Rasmussen-basker, hvor ”viden” handler om kendskab til skolens rolle i historiske epoker, og hvor ”kompetencer” handler om at formidle denne viden. Et rigtigt godt eksempel på, hvordan adskillelsen af viden og handling(kompetencer) betyder, at begge dele tørrer ud. Men også et godt eksempel på Rasmussens triste arv fra hans ungdomstid under 1970’ernes triste udgave af marxismne. Det kan man se, fordi hele idehistorien skal passe ind i den ene og den anden samfundsformation, hvorefter man ikke kan bruge filosofi og etik, alt det gamle bras, til noget, fordi vi jo nu har en ”ny tid” (den hyperkomplekse supervisionsstat, som Qvortrup kalder den) og derfor også har brug for en ”ny pædagogik” (funktionelle metoder). Så dannelse er lig lidt historisk sociologi og nogle undervisningsmetoder. Så er det ordnet. Så er man ekspert. Rasmussen mener det er almendannelse! Men det passer jo ikke. Det er netop antidannelse – og det endda på den store klinge. Det er en total nedskrivning af, hvad dannelse og lærervirksomhed er, hvilket også fremgår let, hvis man iagttager bekendtgørelsens beskrivelse af KLM. Her handler det om diskussioner, holdninger, historie, formål, praksis etc. i bred forstand, der slet ikke kan sættes i Rasmussens videns- og kompetencekasser, f.eks. i den indledende erklæring fra bekendtgørelsen:

”Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen.”

Man kan selvfølgelig diskutere det ene eller det andet, men alligevel: Rigtige emner og ikke små systemteoretiske kasser.

Det forhold, at ”dannelse” og beslægtede begreber er fuldstændig udeladt af den rapport, som Rasmussen har skrevet, og som Kemp diskuterer, forholder Rasmussen sig ikke til. Det kalder man at iklæde sig ”fåreklæder” efter min opfattelse. Rasmussen har rejst land og rige rundt og rost sociologen Niklas Luhmann for hans antidannelsessyn, og han har talt ned om dannelse, holdninger og dansk skoletradition overalt, og nu vil han ikke engang stå ved det, men forsøger at smyge sig udenom sit ansvar.

Qvortrup fik mere plads, faktisk en hel kronik, hvor han kaldte Kemp, der besidder en lang række internatinoale videnskabelige og filosofiske tillidsposter, for en småfusker, en gadedreng og en løgner, og Qvortrup fortalte om, hvordan han selv altid havde været dannelsens talsmand. Men det kan han vist ikke bilde nogen af dette organs læsere ind, i al fald ikke dem, der har læst lidt i herværende blogserie. Lige siden overtagelsen af DPU i 2008 har Qvortrup kun arbejdet for at omdanne vores skoler til et systemteoretisk ”hvad virker” inferno, og de dannelsesorienterede aspekter har stort set intet fyldt. Min medblogger, Erik Schmidt fra dannelsestænketanken Sophia, havde allerede blik for det i 2008 i adskillige avisindlæg, vi andre fik øjnene op i forbindelse med afskedigelsesvarslerne af tre filosoffer på DPU i 2010, og pludselig kunne man læse det ene og det andet sted, om hvordan vi burde lade vores pædagogik underlægge politiske pisa-drømme og økonomiske fremskrivninger til 2090, om hvordan man kunne sammenligne Lars Løkke med Martin Luther King, og om hvordan man skulle af med holdninger og normativitet, som ikke hører hjemme i ”moderne uddannelsesforskning”. I Asterisk, DPU’s blad, kunne man ligefrem læse en Qvortrup-leder med titlen ”economy stupid!” selvom temaet for bladet var ”demokrati”! Qvortrup erklærede endda i sin tid som DPU-dekan, at ”hvad virker” skulle være DPU’s nye motto. Men nu vil Qvortrup slet ikke stå ved noget af alt dette. Det er også fåreklæder.

Qvortrups kronik kan læses her:
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1635700/lad-os-ikke-forraade-laereruddannelsen/

Jeg sendte følgende til Politiken, som de dog ikke optog:

”Professorerne Lars Qvortrup og Jens Rasmussen falder ned som dannelsesmæssige lam i deres replikker til Peter Kemps kronik sidste lørdag, hvor de pludselig taler om "almendannelse" og "menneskelighed". Men det er ulve i fåreklæder. Begge blev, efter marxismens fald i 1980’erne, en del af den tyske sociolog Luhmanns menighed her i landet. Luhmannismen, især i de to professorers lidt underdanige aftapning, er en ekstremistisk filosofi, som er et opgør med dannelse, filosofi, virkelighed og humanitet. En ”metodisk antihumanisme”, som Rasmussen stolt har fremhævet det. Og makkerparret har også i mange år rejst rundt med synspunkter som, at ”dannelse blot er et smøremiddel for kommunikationen”. Sagen er, at Rasmussen og Qvortrup siden omkring årtusindeskiftet konsekvent har arbejdet på at teknokratisere vores uddannelsessystem under Pisa-listens entydige overherredømme. Og Pisa + Luhmann er ikke lig med dannelse, kan jeg forsikre læseren om. Makkerparrets synspunkter præger desværre det eksisterende skolesystem dybt, og deres ord og begreber gnaver som orm i Danmarks pædagogik. Det er et faktum, og derfor bør alle borgere spidse øre, når Kemp forklarer tingenes tilstand.”

Slaget om KLM blev støttet af Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative, men åbenbart ikke af et visssent SF (og jeg som troede at KLM var et SF-fag?), en i bedste fald forvirret Morten Østergaard og en tavs Anorini fra Ny Nordisk Skole. Støtten kom også fra Grundtvigianere som professor Ove Korsgaard, DPU, og Birgitte Stoklund Larsen fra Grundtvigs Forum. Alle avislederskribenter, i hvert fald på Politiken, Berlingeren og Kristeligt Dagblad, talte for at bevare et fag af denne type, og biskop Keld Holm var også ude med et grundigt forsvar, blot for at nævne nogle af indlæggene. Derfor var det rart at se, at faget fortsat kan eksistere – endda som en del af pædagogikfaget, hvilket jeg opfatter som en styrkelse af fagets emner i læreruddannelsen, med mindre Rasmussen-tænkningen fortsat spreder sine dårligdomme – fx ved at al dannelsestænkning tages ud af den del af pædagogikfaget som ikke er defineret som ”almendannelse”, nemlig fx ”læring”, ”almendidaktik” og ”specialpædagogik”.

Jens Rasmussen endte med at give følgende vurdering af processen på Folkeskolen.dk: Første roste han regeringen for at have fulgt ekspertrådgivning. Med ”ekspert” tænker han naturligvis primært på sig selv. Men hvilken slags ekspert er han så? Det kan man dernæst læse, hvis man ser på Rasmussens reaktion på KLM-fagets bevarelse:

”Det er ikke nogen katastrofe. Det er den sidste rest af dansk seminarietradition, der har fået et lille hjørne i læreruddannelsen. Sådan er det bare”, (http://folkeskolen.dk/513124/regeringen-er-kommet-godt-igennem-med-sit-udspil)

Sådan lyder det, når bitterheden knager i hvert et ord. Og bemærk hvad ”eksperten” er ude efter! Vi skal af med ”den sidste rest af dansk seminarietradition”. Næsten samme ordvalg som i udvalgsrapporten, hvor der stod, at en afvikling af KLM ville være i tråd med overgangen fra seminarier til professionshøjskoler. Men er dette ikke uskyldigt? Nej, det kan jeg love for, det ikke er. Dansk seminarietradition er simpelthen en slags kode for dansk/nordisk skoletradition. Og bemærk at det ikke blot er sådan, at den skulle have været nedtonet. Nej, den skulle væk, altså helt væk, seminarietraditionen skulle væk, alt det normative pjat skal væk. Ud med holdninger, traditioner, normativitet, filosofi og dannelse. For af disse tråde er vores skoletradition nemlig vævet.

Hvad kan man lærer af det? Lyt aldrig til eksperter. Undersøg i det mindste først hvad deres videnskabelige og dannelsesmæssige repertoire er.

Og det forhold, at formandskabet i Ny Nordisk Skole ikke har reageret på disse synspunkter er simpelthen kritisabelt. Den ene formand, Lars Goldschmidt fra Dansk Industri, taler blot om, at en lærer skal være en fremragende duracell-kanin, og den anden formand, Dorthe Lange fra DLF, er tavs som graven vedrørende disse emner. Kun skoleleder Lise Egholm fra dialoggruppen deltog så vidt jeg ved i et debatarrangement om KLM på DPU, men hun er også den eneste, hvis blogindlæg på Ny Nordisk Skoles hjemmeside jeg kan læse lidt seminarietraditionen i. Hvad hun sagde, ved jeg ikke, men jeg tror det var ret fornuftigt.

Referencer:

Tidligere blogs i forhold til dette emne:

http://folkeskolen.dk/509294/afviklingen-af-den-nordiske-skole

http://folkeskolen.dk/505738/lars-qvortrups-soroe-tale

http://folkeskolen.dk/505720/oplaeg-paa-det-alternative-soroemoede

http://folkeskolen.dk/511586/afviklingen-af-den-nordiske-skole-2---ny-nordisk-skole-nns-gammelt-anti-nordisk-konkurrencestatskursus-gak

http://folkeskolen.dk/505696/del-3---paed-knust

Et af Morten Østergaards indlæg: http://www.b.dk/kommentarer/almen-dannelse-skal-gennemsyre-skolen

Lars Qvortrups leder: http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/asterisknr55november2010/udgivelser_asterisk_asterisk-55_20101025151530_asterisk_55_s2.pdf

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ