Folkeskolens leder:

3.000 nye lærere - eller...

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

3.000 nye lærere i folkeskolen. Lyder det forjættende? Jo, hvis det bliver til virkelighed. I dette blad tager vi hul på en af de allervigtigste diskussioner i folkeskolen i øjeblikket: Økonomien i den nye inklusionslov.

Hele øvelsen går jo ud på at flytte elever og midler fra specialundervisning til normalklassen, siger politikerne. Men som alle ved, er det helt afgørende, at der også følger støtte og midler med.

De to gode spørgsmål lyder så: Hvor meget? Og kan man være sikker på, hvor de havner?

Det er her, de 3.000 kommer ind i billedet.

Som du kan læse inde i bladet, har Ministeriet for Børn og Undervisning foretaget en beregning, som viser, at hvis man kan »udskille« et procentpoint færre elever end i dag, så vil man spare 1,4 milliarder kroner. Det svarer til 3.000 ekstra lærere, til efteruddannelse eller alt muligt andet, der så kan sættes ind med.

Den nye inklusionslov kan give kommunerne 1,4 milliarder

Det afgørende spørgsmål er, om pengene bliver i systemet - eller om de havner et helt andet sted i de trængte kommunale budgetter?

Uddannelsesordføreren fra Dansk Folkeparti mener, at skolerne med de nye beregninger godt kan slappe af. For med så mange ekstra midler må de da være glade! De øvrige ordførere bruger andre ord. Alle ønsker og tror, at midlerne anvendes til inkluderende foranstaltninger i folkeskolen. Og det står da også i loven, at der skal gives støtte til de inkluderede elever (dog ikke hvor meget). Der står også, at der er en forventning om, at frigivne midler bliver i skolen.

Men det kan vise sig at være en for optimistisk forventning.

For det første ved ingen, hvor mange midler der reelt frigives ved inklusionsøvelsen. Og selv om beløbet er usikkert, kan man alligevel frygte, at tallet vil indgå i de kommunale økonomiforhandlinger. Her kan Finansministeriet bruge det til at presse kommunernes økonomi nedad.

Helt afgørende er dog, hvordan Christiansborg-politikerne vil holde øje med, hvad der sker ude i klasseværelserne. Indsatsen skal dokumenteres, står der i loven. Men hvordan? Det siger loven ikke noget om. Den eneste betingelse er, at det ikke må medføre ekstra arbejde for kommunerne.

Svaret er foreløbig lagt ud i kommuneforhandlingerne, siger ministeren uden at kunne give et bud på, hvor det ender. Lige nu ser det sort ud i skolerne, som bladet Folkeskolens panelundersøgelse fra sidste blad viste. For eksempel fortalte hver femte lærer, at der i klassen sidder en elev, som har fået tildelt støtte - men som ikke får det.

Derfor er det svært at forstå, hvorfor politikerne er så sikre på, at det kommunale selvstyre vil sørge for, at eventuelle frigivne midler flytter sammen med eleverne. Det er helt Knold og Tot. Tillid er en god ting. Men inklusionsøvelsen er et alt for stort eksperiment med mennesker til, at tillid er nok. Derfor er det helt afgørende, hvordan overvågningen kommer til at foregå.