Anmeldelse

Livets træ

Livets træ

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Charles Darwin. Manden, der gav os nøglen til at forstå livets udvikling. Nævn navnet, og man tænker Galapagos, finker og evolution. Bogen her beretter i ord og smukke illustrationer om naturforskeren Charles Robert Darwins liv fra fødslen i 1809 til hans død i 1882.

Fakta:

Titel: Livets træ

Forfatter: Peter Sís

Pris: 238 kroner

Sider: 40 sider

Type: Bog

Forlag: CDR Forlag

Bogen er egentlig en børnebog, men jeg blev fra første side indfanget af dens univers af faktuel tekst, citater, tegninger og kort. Illustrationerne indbyder til, at man går på opdagelse og undersøger, kigger nærmere efter og bladrer frem og tilbage - nøjagtigt som var man en ægte naturforsker. Bogen fortæller medrivende om, hvordan Charles Darwin egentlig skulle have været præst, men i stedet for teologien gik mere op i biologi og geologi. I august 1831 får han så tilbuddet om at komme med på rejsen rundt om Jorden med H.M.S. Beagle, og vi følger rejsen og hans mange opdagelser. Vel hjemme igen udvikler han i de kommende år sin evolutionsteori, gifter sig, får børn og udgiver i 1839 sit berømte værk "Om arternes oprindelse".

Darwin holdt aldrig op med at gå på opdagelse og undre sig, indsamle og observere. Han skulle have sagt: "Det har været en stor lykke, at jeg ikke har været nødt til at tjene penge for at leve". Ellers havde han ikke haft tid til at udvikle sine teorier.

Køb denne dejlige bog - den skal stå på biblioteket, i biologilokalet og gerne på lærerværelset. Her vil den indbyde eleverne og de voksne til at fordybe sig i, hvordan verden hænger sammen, og give lyst til at lære mere om Charles Robert Darwin og hans opdagelser.