Blog
0   201

VIAs venskaber

Abonner på nyt om Thomas Aastrup Rømer i dit personlige nyhedsbrev.


Professionshøjskole VIA, der huserer i det østjyske, har mistet en ”stor og vigtig ven”. Det var afdøde borgmester i Horsens, Jan Trøjborg. Det er ikke en af VIA’s ansatte, der har en ven. Nej, det er VIA som sådan. Det kan man læse på VIAs hjemmeside. Kan en organisation have venner? Ja, åbenbart. VIA har mistet en ven. Hvem er ked af det? VIA? Hvem er det? Og hvorfor er Trøjborg en ven? Fordi han har siddet i bestyrelsen for VIA, og fordi han som borgmester i Horsens Kommune arbejdede for at få uddannelser til byen? Det er klart. Det er i hans interesse. Det er enhver borgmesters pligt. Horsens kommune har en interesse og VIA har en interesse. Organisationer mødes og blander interesser på bestyrelsesgangene, organismer udveksler vækstkalkyler. Men er de venner? Er man ven, når man har ”samme” interesse i vækst? Jeg kan forstå, hvis nogen enkeltpersoner i VIA har en ven, men det er ikke det, der står. Der står, at ”VIA” har en ven – endda en ”stor og vigtig ven”.

Men er den ”samme” interesse det samme som ”fællesinteressen”. Nej vel? Men hvad er fælles interessen? VIAS vækst? Det er ikke en fællesinteresse. Har VIA en virkelig interesse? Altså en som knytter sig til samfundet og pædagogikken. Næhh… nå jo, måske top 5 og lidt ministeriel kontraktopfyldelse? Men er det en fælles interesse? Nej, det er en underdanig interesse. Den er uden åbenhjertighed. Den er vissen, rynket og upålidelig.

Men er det med ”venskabet” ikke blot en lidt uheldig formulering? Nej, det er det ikke. VIA er personificeret og bliver det i næsten alle indlæg. VIA er en form for organisme, som alle dele skal acceptere deres plads i. VIA udrydder den frie og selvstændige tænkning til fordel for klamme loyalitetskrav og intetsigende new speak. Man er ”venner” med dem, man kan bruge til noget. Det er venskabets forfald. VIA ”tænker” og ”føler”. Det er en ny form for totalitarisme, som det gælder om at bekæmpe og nedlægge på alle måder. Jeg håber ikke, at det står lige så slemt til på andre UC’er. Gør det det? Når jeg taler med sjællandske og københavnske seminarielærere virker de skræmte og triste. Passer det?

VIA har også andre venner. Pro-rektor Peter Friese - i sin tid en frisk 68’er, men nu druknet i det han kalder for en ”kompleks organisation” - og en af de andre ledere - er gamle bonkammerater med de nye ministre Østergaard og Elbæk. Det stod at læse på VIAs hjemmeside få dage efter udnævnelsen af de nye ministre. Det var lige før, fik man indtryk af, at man havde været både soldater- og legekammerater. Og nu skulle man fortsætte de hjertelige relationer. Et rigtigt fedterøvsindlæg, produceret af kommunikationschefen, David Eriksen; ham som tidligere har bedt alle ansatte i VIA om at kontakte ham, før de udtaler sig til pressen. Ham som sendte lysegrønne konvolutter til alle ansatte med påskriften ”årets medarbejder” få dage før der skulle afskediges 25 lærere og ingen kommunikationsfolk, og samtidig med at man planlagde byggeri i milliardklassen. Og nu har David altså også skrevet en ”nyhed”, hvor man kan læse om, hvordan ledelsen i VIA kender ministeren fra gamle dage. Jeg troede naturligvis at Østergaard og Elbæk offentligt ville lægge afstand til sådan noget pjat, men det gjorde de ikke. Tværtimod kvitterer Østergaard med at foreslå at universiteter og professionshøjskolers uddannelser skal sidestilles. Universiteterne skal ligne VIA mener han, samtidig med at han skriver i Politiken, at det ”klassiske universitet er vigtigt”. Det hænger ikke sammen, men man skal vist vide, hvad det klassiske universitet er for at kunne se det. Østergaard og Elbæk repræsenterer en ny form for kulturradikalisme, som jeg er ganske ovebevist om, at både Georg Brandes og PH ville ærgre sig over. Mon ikke også Bo Lidegaard, den nye chefredaktør for Politiken, er lidt skeptisk? I al fald taler han om Brandes og det nationale, om tøjhusmuseer og videnskab og om historie og skole på en måde, der ligger langt fra de nye radikale mænds.

VIA (den tænkende og følende organisme, som udrydder tænkning og kritik) mener blot det samme, som dem der har status og magt. Ud med fortiden – det gamle skidt. Det kan man læse i den ene kronik efter den anden, hvor rektor Harald Mikkelsen og forskningschef Andreas Rasch fortæller os, at det er slut med traditioner, almenpædagogik, normativitet og holdninger i moderne pædagogik. Nu gælder det Danmark på de internationale markeder og klasseledelsesteknikker, så vi kan blive nr. 5 og alt muligt. Kalder en minister, så springer VIA op som en opladet duracel-kanin, som direktøren i Dansk Industri og formanden for Ny Nordisk Skoles dialoggruppe, Lars Goldschmidt, udtrykker det i sit dannelsesideal. Men hvad nu hvis ministeren ikke ved noget om det, han er minister for? Det har vi mange eksempler på i de senere år. Skidt pyt. VIA danser efter enhver ministers pibe alligevel. Det er ikke som en gammeldags seminarierektor. Dem var der noget ved. Og Rasch er i øvrigt med i gruppen omkring Ny Nordisk Skole, og det samme er rektorerne for UCC og Metropol , Laust Joen Jacobsen og Stefan Hermann, som skriver underdanige kronikker sammen med Harald Mikkelsen.

Og der var også en gang, hvor man på VIAs hjemmeside kunne læse ”alt om folkeskoledebatten” – i bestemt ental og det hele - men hvis man klikkede videre, så var 70% af referencerne til den nye forskningschefs egne ret spagfærdige indlæg (og resten til andre VIAfolk). Men det var altså ”debattEN”. VIA kender kun sig selv. Der findes ikke andre, med mindre de har interesser, som kan fremme VIAs vækst.

Er der flere venner? Ja, måske den nye dekan for Humaniora, pædagogik og teologi i Århus, Mette Thunø. Hun er blevet bestyrelsesmedlem i VIA, så nu er hun vist også ven med både kommunerne og med de nye ministre. Thunø mener, på papiret men ikke i realiteten, modsat Østergaard, at ”bussen er kørt for det klassiske universitet” og at man skal gå fra ”viden til handling”. Men lyder det ikke fuldstændig som en professionshøjskole? Måske skulle hun arbejde i driften i stedet for i bestyrelsen?

Thunø mener også, at faglige uenigheder kan oversættes til ”samarbejdsvanskeligheder”, og at hun kan fyre dygtige udenlandske professorer, som er flittige og gør deres pligt, uden ordentlig grund. Hun mener også, at hun efter to måneders ansættelse kan tvangsforflytte folk, børnelitteraturforskere og it-pædagogikforskere, tværs gennem landet uden særlige begrundelser. Og Thunø er vist også venner med prorektor Søren Frandsen. Han er branding ekspert, og han brander universitetet, humaniora og videnskaben fra morgen til aften, selvom han aldrig har skrevet en eneste sætning om disse emner. Alligevel bestemmer han alt muligt. Han mener også, ligesom Thunø, at ”bussen er kørt..”, og at ”humaniora skal på omgangshøjde med erhvervslivet”, men hvad mener han mon med det? Aner det ikke, og han ved det heller ikke selv, for han ved ikke hvad Humaniora er. Det var også Frandsen, der som den stort set eneste i byen var helt vild med Århus’ nye motto ”Danish for Progress”. Hjælp!! Det er nok bedst ikke at være for uddannet for at være venner i den omegn. Men ok, at pladrer det hele til med det grimmeste sprog i verden er måske en kvalifikation i den rene pædagogiks verden?

Flere venner af VIA? Ja, kineserne er venner. Hvorfor? Jo, fordi de vil købe pædagogiske varer hos VIA. VIA vil sælge dansk ”pædagogisk tradition”, har de sagt til Magisterbladet. De gør ganske vist alt for at udrydde dansk pædagogisk tradition - ud med seminarier, holdninger, normativitet og almendannelse - men alligevel vil de sælge den. Måske er det rigtigst at sige, at VIA er totalt ligeglad med danske traditioner. De interesserer sig kun for det som kan omdannes til en vare, som kan sælges til kinesere, eller for det som kan please tilfældige magthavere. Pyt med at man eksporterer til et teknokratisk diktatur. Det diskuteres ikke engang. Det er groft ærligt talt. Nu skal det nordiske sælges, men vi gør alt for at udrydde det.

Men er der kun venner i Kina? Nej, der er også europæiske venner. F.eks. et universitet i Rumænien. Der har man udnævnt Peter Møller Hansen, leder for pædagoguddannelserne i VIA, til at være æresprofessor. Hvorfor har man det? Har der været en bedømmelsesproces? Er Møller den mest kvalificerede i VIA? Nej. Det er ligesom kongerne i gamle dage. Man giftede sig ind i de andre kongefamilier for at skabe politiske alliancer. For at få venner. Møller er blevet venne-professor, og der er endda et billede, hvor han får tingeltangel på. Måske tror stakkels Peter, at han får status, men det gør han ikke. Kun i VIA, i den lysegrønne verden, i fagre nye verden, får han respekt. Nu er jeg faktisk lidt ked af at fremhæve dette, fordi Peter er den eneste i organisationens ledelse, som en gang imellem kan ymte et kritisk grynt – fx dengang Egelund blev formand for den taskforce for daginstitutioner, som netop er kommet med en ¤¤%&/ rapport. Men derfor er det jo noget pjat alligevel med disse organisationsægteskaber, der minder mig om den de politiske ægteskaber under gamle enevælde.

VIA er god til at skrabe venner sammen. Ministre og dekaner og borgmestre; kinesere og rumænske universiteter. Alle vil VIA og VIA vil dem, og er der problemer, så kan det garneres med lidt royalt garniture og lidt lysegrønt kommunikationsskribleri, hvor der står VIA VIA VIA i hver anden sætning. VIA sælger, fedter og brander. Lysegrønt ny-sprog, som formodentlig siver ned i klasseværelserne ligeså stille. Og pludselig en dag står der en lærer og taler om ”kontrakter”, ”strategi” og ”branding” til de små børn, og de kan måske blive testet i nysproget. Så kan vi også få VIA-skoler? Og måske skal de, altså børnene, også have lysegrønne VIA-uniformer på? Og det der er værre?

Men hvad er VIA lavet af? Af mennesker? Af fag? Af kultur? Af kritik? Af selvbevidsthed? Af folkelig energi? Man ved det ikke. Man kan kun se grønne logoer og organisationssnak, der falder ud af sprukne læber uden udtryk og med påtagede smil. De er alle sammen venner af egen interesse. Der er ingen venner med fællesinteressen for øje. Virkelige venner. Jodlebirgers venner? Der er ingen, der jodler. Der er ingen, der synger. Der er ingen der taler, der er ingen der kritiserer, der er ingen der gør noget som helst. Der er ingen skolefolk, der er ingen MUND! Der er kun den ene og den anden, som har en interesse, der skal fremmes, der er fedterøvsindlæg og pjattede erindringer, der er smagløse og pinlige brochure og der er kommunikationsafdelinger, der ikke aner, hvad kommunikation er. Der er kropshylstre, der blot er medier for forudsigelige strømme af sætninger uden energi og hukommelse.

Måske skal man kigge i VIAs nye pamflet, som hedder ”your future – our ambition: Imagine VIA”? ”vision 2020” (ligesom regeringen i ”tyvtyv-plan” -for fanden da!!) Kan man finde noget indhold der? Nej, det kan man slet slet slet slet slet ikke. Det er den fuldstændige tomgang og nysprog. Det er organisationssprog af værste skuffe. Uddannelsesfjendsk på enhver tænkelig måde. Det kan ikke engang kritiseres, fordi der ikke står noget. Tænk at man kan synke så dybt? Politiken har i de seneste dage beskrevet, hvordan professionshøjskolerne bruger millioner af kroner på reklamer. ”Reklamer” er på en måde et forkert udtryk. VIA reklamerer ikke for uddannelse. VIA tømmer sig selv for uddannelse! De narrer! De snyder! De lukker vores fælles sprog inde i lukkede og dorske kredse. Det er bestemt ikke et sted for lærere. Og så har man bedt forskellige jubelglade folk om at holde små oplæg, der viser en eneste ting. Nemlig at alle, der er venner med VIA, intet ved om uddannelse. Så vidt jeg kan se, er der heller ingen fremtrædende folk fra den gamle seminarieverden, der har lagt lyd til festlighederne, og det er al ære værd, selvom det ville være endnu bedre, hvis de var lidt mere offentlige om problemerne.

Men hvorfor er der ikke mere kritik, end der er, selvom folk begynder at rører på sig trods alt? Er det ikke fordi alt er godt? Nej det er det ikke. På alle ledelsesniveauer er der kontrakter og loyalitetsforpligtelser overfor den organisatoriske ”strategi”, som det hedder. Man er bundet til at holde sin mund. En leders vigtigste evne er at følge VIAs strategi. Det kan man læse, når der er stillingsopslag. Man har ingen mund. Grundtvig er ekskluderet. Man hedder kun professions-”højskole”, fordi man er tvunget til det. Seminarier er noget gammelt skidt. Der er kun tørre øjne, PowerPoints og den platteste jubeloptimisme som tænkes kan. Og lønningerne er nydelige, så man har også en vis interesse, selvom det ikke er en fælles en af slagsen. Og på gulvet makker man formodentlig også ret, fordi der konstant svæver fyringstrusler over vandene?

Hvad med alle de gode folk? Alle de spændende ting? Ja, de er der kun på trods, og de ville have været mange flere, hvis man nedlagde dette pjattede monster, som er en skamplet på vores lands uddannelsestradition.

Diverse links og referencer:

Fedteartiklen for de nye ministre: http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/nyeministremedkendskabtilvia.aspx

VIAs vision: http://viewer.zmags.com/publication/d5b19bfc#/d5b19bfc/1

VIAs ven: http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/mindeordomjantroejborg.aspx

DebattEN om læreruddannelsen: http://www.viauc.dk/pressesite/debatomlaereruddannelsen/Sider/debatomlaereruddannelsen.aspx

Kronik, hvor man logrer underdanigt for Løkkes drøm: http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/PublishingImages/Benedicte%20Thorseth/Berlingske.pdf

Frandsens og Thunøs nedskrivning af Humaniora og det klassiske universitet: http://pure.au.dk/portal/da/publications/entreprenoerer(db239e73-3063-42f5-a088-245569109eec).html

Om Møllers udnævnelse til rumænsk professor: http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/petermoellerdedersenaeresprofessorpaabukarestuniversitet.aspx

Diverse artikler fra Magisterbladet i 2009 og 2010


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ