KOMMENTAR: Gøremål! Gøremål! Gøremål!

Formanden for Foreningen af Frie Fagskoler slår et slag for den praktiske gøremålsundervisning, som modvægt til det store fokus på de boglige fag. Tabet af praktiske færdigheder er alvorligt – både for vores unges liv og for deres uddannelse. Praktisk gøremålsundervisning er et godt bud på ”the missing link” i det danske uddannelsessystem.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Hold da helt hus" er titlen på boghandlernes bestsellerlister. Det er en opslagsbog med tip om huslige gøremål, som man for 10 år siden havde forsvoret nogensinde skulle udkomme i bogform, endsige ende som en bestseller.

The missing link

Men gøremål skal i vælten igen - gøremål har nemlig været glemt. Det har haft alvorlige konsekvenser og tabet er mere vidtgående end upudsede vinduer og kalk på badeværelsesfliserne. Vi taler i høj grad også om tabte muligheder for unge mennesker på ungdomsuddannelserne, hvilket blandt andet viser sig ved det store frafald. Derfor er gøremålsundervisning efter min mening et godt bud på "the missing link" i det danske uddannelsessystem.

Om ordet 'gøremål'

Under opslaget gøremål i Ordbog over det danske Sprog står der: "Et i Dansk forældet Ord, som fortiener at fornyes og beholdes". Det er præcis, hvad vi gør i Frie Fagskolers gøremålsundervisning! Vi vil forny ordets betydning ved at vise, hvordan gøremål spiller lige ind i den nutidige dannelse og uddannelse, og vi vil beholde ordet, fordi det så præcist anpriser "handlingen". I nutidigt sprog benyttes ordet gøremål oftest i vendinger som "praktiske gøremål" og "daglige gøremål", og det peger kraftigt i retning af, hvor vi skal hen: Vi skal lære børn og unge at gøre ting. Vi skal give dem nødvendige kompetencer til at kunne begå sig i samfundet via handling i praksis.

Burger King frem for Brugsen

Tabet af praktiske færdigheder blandt børn og unge er alvorligt. Jeg ser unge, der ikke ved, hvad der er op og ned på en kartoffelskræller, hvad en karklud er, eller for hvem det er mere fremmed at gå i Brugsen end på Burger King, alt imens privatøkonomien løber løbsk.  Men man kan ikke lære alt fra en bog - man bliver ikke automatisk sund af at have læst en bog om sundhed, men først ved rent faktisk i lære at leve sundt i praksis. Jeg oplever, at flere unge har graverende mangel på praktiske og boglige færdigheder, men de har heller ikke i løbet af deres skolegang haft tilbuddet om den praktiske tilgang til læring. Efter 6. klasse er de praktisk-musiske fag stort set forsvundet fra skemaet, og det efterlader en stor gruppe skoletrætte elever i et vakuum i den teoritunge udskoling.

Ikke kun skolens skyld

Det er ikke udelukkende skolens skyld, at det er gået sådan. Skolens udvikling afspejler blot udviklingen i samfundet, som har ført os væk både fra kendskabet til og glæden ved godt håndværk og gammeldags huslige dyder.  "Hånd og ånd" er blevet særligt adskilt i det, vi med et fint ord har døbt "videnssamfundet". Det er sket fordi vi i alt for langt tid har prioriteret de boglige kompetencer frem for de praktiske. Men ikke at kunne handle og agere i en hverdagskontekst sætter unge i en social dårlig livssituation. Undersøgelser viser, at en af de væsentlige årsager til at unge dropper ud af ungdomsuddannelserne er deres mangel på livsstilsfærdigheder, dvs. at kunne klare sig selv, lave mad, købe ind, komme op om morgenen etc.

Ikke kun bogligt svage elever

Det er også en vigtig pointe, at det ikkekun er de bogligt svage elever, den nuværende læringsdiskurs går ud over. Også unge, der af andre årsager er skoletrætte, og som derfor kan have svært ved at finde motivationen, kan have glæde af en praktisk tilgang til læring, da de her lærer at omsætte den teoretiske viden til brugbare og samfundsrelevante gøremål. Netop den praktiske tilgang kan give et tiltrængt løft til den fortsatte lyst til at uddanne sig.

Mange unge vælger en uddannelse, der er praktisk orienteret. Blandt andet på erhvervsskolerne er den praktiske tilgang helt central for glæden ved undervisningen viser forskningsrapporter fra Cefu og AKF (Anvendt Kommunal Forskning). Men hvorfor så det store frafald på erhvervsskolerne? Det forskes der ivrigt i, og der er rigtig mange grunde. Men specielt én årsag kan jeg nikke genkendende til. Der delkonkluderes i en stor rapport fra Cefu "Ind i undervisningsrummet på EUD", at "selvforvaltningskompetence" er en vigtigt faktor, når eleverne skal fastholdes i en uddannelse. Hvis jeg forstår "selvforvaltningskompetence" ret og dermed skal oversætte det til vores verden på Frie Fagskoler kunne vi kalde det for "resultatet af gøremålspædagogik".

Det handler om forvaltningen af den enkeltes liv

Gøremålsundervisning er en form for læring, hvor eleven via de praktiske opgaver lærer at kombinere praksis med teori. Den pædagogiske praksis bevirker, at eleven vil blive i stand til at kombinere erfaringer fra de praktiske gøremål i for eksempel køkkenet eller værkstedet med kendte og ukendte samfundsforhold. Eleverne forlægger det lille perspektiv til en større samfundsmæssig sammenhæng helt ud til det globale, men flytter også fokus fra det enkelte individ til fællesskabet. Men først og fremmest vil eleven blive i stand at forvalte sit liv og til at handle ud fra det. Derfor må gøremålsundervisning aldrig blot forveksles med gamle dyder som gulvkludevridning og stramaj, da gøremålene åbner op for en større og bedre forståelse af den aktuelle verden, vi lever i.

Gøremålspædagogikken giver faglighed til alle

En nylig rapport om Frie Fagskoler har påvist, at den gøremålspædagogik vi bruger på vores skoler, også giver sårbare unge ballast til at klare sig selv og få mod på at tage en uddannelse. Men som forstander på en fri fagskole med 7 års erfaring kan jeg roligt sige, at gøremålspædagogikken giver ballast og faglighed til alle unge, især dem der godt kan lide at lære med hænderne. Samfundets mål om et øget uddannelsesniveau er ikke en modsætning til gøremålsundervisning. Tværtimod er gøremålsundervisning en forudsætning for samfundets mål, fordi vi har erkendt, at der er mange tilgange til læring. Innovation og kreativitet er ikke kun en følge af en teoretisk tilgang til læring, men kan ligeså vel være en følge af en skabende og praktisk læring.

En ny bølge

Heldigvis er der i dag tendenser til genforeningen af hånd og ånd og en erkendelse af vigtigheden af andre former for læringstilgange end blot den teoretisk-boglige. I København er 6 folkeskoler omdannet til "Madskoler", hvor madfremstilling og maddannelse er en integreret del af pædagogikken og organiseringen af skolens hverdag, og hvor formålet som hos Frie Fagskoler er at understøtte handlekompetencer, som både er rettet mod hjemmet og samfundet. Dvs. en forståelse af, at "livsduelighed" er en forudsætning for at kunne klare sig i uddannelse og job.

Samtidigt kan vi i aviser finde overskrifter som: "De blå kansasdragter bliver populære igen."Artiklen omhandler blandt andet, at forskere forudser, at ny grøn teknologi kræver dygtige folk med store håndværksmæssige kompetencer, og de understreger den nære alliance mellem innovation og produktion. Endeligt har Frie Fagskoler fornyet gøremålsbegrebet og manifesteret sig som et vigtigt bindeled mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, hvor unge får et gevaldigt livstilssløft og bliver klar til uddannelse.

For vores unges og samfundets skyld skal vi i alle uddannelsessammenhænge indføre gøremål, gøremål, gøremål!

Jette Rønne er formand for Foreningen af Frie Fagskoler og er til dagligt forstander på Vordingborgskolen

Powered by Labrador CMS