Debat

Sig nej til bekendtgørelsen på www.nejtilelevplaner.dk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsminister Bertel Haarder rejser i denne tid rundt til udvalgte skoler for at lytte til lærerne. Han har hørt, at de vakler under et bureaukratisk åg af arbejdsglædedræbende dimensioner, og vil gerne vide, hvem der dog har pålagt dem det.

Lærerne på Klarup Skole har også inviteret ham. Det gjorde vi samme dag, hans initiativ blev offentliggjort. Men Klarup ligger åbenbart uhensigtsmæssigt placeret i forhold til ministerens rute.

Det er vi skuffede over. Vi føler faktisk, at Bertel Haarder har en speciel forpligtelse til at komme til Klarup. Vi kom nemlig - indirekte - til ham, da vi for ti måneder siden fremlagde vores beregning for Folketingets Uddannelsesudvalg over konsekvenserne af at indføre elevplaner efter bekendtgørelsen på vores skole.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ministeren ignorerede totalt beregningens talmateriale i sit svar til udvalget, og i pressen kaldte han beregningen »ude i hampen«.

Han har siden udtalt flere gange, at beregningen er forkert. Han har bare ikke påvist nogen fejl. Det nægter han. Jeg fristes til at sige: Han tør ikke gøre forsøget.

DLF har for nylig kaldt beregningen realistisk.

Jeg vil advare lærerne mod at tro, at Bertel Haarder pludselig er blevet blød, lydhør og imødekommende. I sin egenrådighed har han hidtil afvist enhver reel dialog med dem, der har forholdt sig kritisk til hans enevælde. Han har mødt saglighed med respektløshed, fakta med manipulation.

Der kan kun komme noget godt ud af ministerens tur, hvis han vedholdende bliver konfronteret med faste krav. At han trækker bekendtgørelsen om elevplaner i folkeskolen tilbage, er et af dem.

Følg DLF's opfordring - støt underskriftsindsamlingen på www.nejtilelevplaner.dk!

Powered by Labrador CMS