Innovation
0   296

»Børnene oplever, erkender og lærer«

En svensk professor udviklede Snilleblixtarne, der i Danmark er blevet til Opfinderspirerne. Han undrede sig over, hvorfor så mange voksne åbenbart har mistet en stor del af evnen til at lege og tænke kreativt engang i barndommen

Opfindere roder, hamrer, koncentrerer sig, saver, skruer og har tænksomme udtryk i ansigterne. I sløjdlokalet prøver de ihærdigt at save i træ og masonit, men det er ikke let, når man ikke har prøvet det før. Eller når man hamrer på en skrue, fordi man ikke kender forskellen på et søm og en skrue. Men hjælpen er nær og iveren stor, når opfindelserne tager form.

»Vi har højst brugt ti plastre på tre uger«, fortæller afdelingsleder Lone Jung Hertel, Kroggårdsskolen i Odense, hvor 60 elever fra 1.-klasserne er opfinderspirer i et treugersprojekt.

Artiklen fortsætter under banneret

»Men min holdning er, at det er bedre med en halv time for fuld udblæsning og et plaster, end det er at kede sig. De bliver sluppet løs her, og de er helt med alle sammen«.

I biblioteket står for eksempel en skraldebøtte med indbygget ventilator. Børnene bag skraldebøtten synes, at det er irriterende med alle fluerne ved sådan en skraldespand, men her holder ventilatoren luften i gang, så der ikke kommer fluer, når man åbner låget.

Eleverne i 1. klasse har ellers et stort fælles hverdagsproblem, som deres opfindelser afspejler - nemlig irriterende små søskende, der kommer ind på deres værelser. Så de bygger scenarier med overvågningskameraer og faldlemme i stor stil. Andre har gang i at modellere en lille kanin Pjuske, der kan være underholdning til den rigtige kanin, der hedder Billie. En hoppeborg til kaninen er også på vej. Andre bygger en lang arm, så de kan slukke lyset, efter at de er gået i seng.

Kreativ tænkning er målet

»De skal opleve følelsen 'jeg kan og jeg tør'. Det er vigtigt. Jo mere de er i gang, jo bedre«, siger Lone Jung Hertel.

»Børnene lærer at tænke kreativt. Det er den væsentligste læring og målet. Det andet mål er samarbejdet. At lære at fungere i en gruppe. Så er der nogle små mål som at udvikle skriftsproget. De skal skrive lidt om deres arbejde«.

»Det er sjovt at lære. Det er rigtig vigtigt, tænker jeg, når jeg ser på dem. Skolen er ikke bare at sidde på en stol, selv om der faktisk i 1. klasse er børn, der mener dét. Men vi kan jo også se, at flere børn ikke er vant til at få lov til at arbejde med værktøj«, siger Lone Jung Hertel.

Hun er især forbavset over, hvor godt eleverne har vist sig at kunne holde fokus på opgaven. De har manglet noget, har rejst sig for at hente det og er kommet tilbage og har arbejdet videre, fordi det interesserer dem.

»Det er simpelthen den måde, man altid burde undervise på. Børnene oplever, erkender og lærer«.

Lone Jung Hertel fortæller også, at de børn, der ellers hænger lidt i undervisningen, har fået ideer og været med hele vejen.

Pille ting fra hinanden

To lærere fra Kroggårdsskolen deltog i startseminaret om Opfinderspirerne. Her legede de, udviklede ideer og hørte om den svenske professor bag ideen. Han havde undret sig over, hvorfor så mange voksne åbenbart har mistet en stor del af evnen til at lege og tænke kreativt engang i barndommen. Det ville han gøre noget ved og udviklede Snilleblixtarne, der i Danmark er blevet til Opfinderspirerne.

Den første uge samlede lærerne 1.-klasserne i aulaen og viste dukkefilm om Storm P.s opfindelser, og de prøvede »æggefaldet«, hvor man skal få et råt æg til at falde fra et højt sted, uden at det går i stykker. Hjælpemidlerne er blandt andet papir, en pose og en rulle tape. Desuden så de billeder af cyklens udvikling fra starten til i dag.

Næste uge var der pille-fra-hinanden-værksteder. Her blev alt muligt fra kaffemaskiner over radioer til telefoner og computere pillet fra hinanden.

»Det var fantastisk at se. Eleverne var nærmest i flow over at pille ting fra hinanden - i fire timer«, siger Lone Jung Hertel.

Så blev der bygget robotter, og i denne uge gælder det opfindelser til løsning af hverdagsproblemer.

Enkelte af eleverne måtte have hjælp til at finde et problem, men for de fleste var det let.

»Vi prøvede at gå en dag igennem. Vi stod op om morgenen og gad ikke løfte skeen til yoghurten, fordi vi var trætte. Børnene foreslog et sugerør. Men min kollega fortalte, at hun spiste yoghurt med frugtklumper i. Så foreslog de, at sugerøret var meget bredt. Og sådan gik vi dagen igennem som inspiration«.

Og siden har eleverne været i gang. I aulaen er der papkasser, stof, flamingoplader og fnuller alle vegne. Eleverne skærer i pladerne, filer kanter og bygger in­teressante opfindelser.

»Det her skal vi prøve igen. Både at opfinde og pille ting fra hinanden. Det er helt sikkert«, siger Lone Jung Hertel.

hl@dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ