Folkeskolens leder:

Signalpolitik, der rammer

Finanslov 08.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ren signalpolitik til offentligt ansatte om at holde igen med lønkravene.

Sådan lød forklaringen på regeringens forslag til finanslov, som dikterer, at alle ministerier skal spare én procent i budgettet, fra alle andre end regeringen.

På uddannelsesområdet betyder det en nedskæring på 432 millioner kroner - og på læreruddannelsen virker signalet som det glade vanvid.

I trepartsaftalen fra juli med hovedorganisationen FTF blev der lovet 180 millioner kroner ekstra til at kvalitetsudvikle blandt andet læreruddannelsen. Men den aftale var intet værd, for af finanslovsforslaget fremgår det, at de nyetablerede professionshøjskoler selv skal finde pengene. I et budget, som Bertel Haarder allerede i august forringede ved at skære en halv procent i taxameterbevillingerne. Med den nye nedskæring på én procent betyder det, at 2008-bevillingerne til professionshøjskoler reduceres med seks procent.

I Information lyder Bertel Haarders kommentar således: »Kunsten er at begrænse skadevirkningerne mest muligt, og det har jeg tillid til, at de enkelte institutioner er i stand til at gøre«.

I regeringsgrundlaget kræves der uddannelse i verdensklasse.

-th