Debat

Nyt navn, samme indhold

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu vil man rette folkeskolens afgangsprøver specifikt mod en eller anden læreplads, nu kaldet en »ungdomsuddannelse« (folkeskolen.dk 27. marts). Det er ganske som med sporvognene, som nu kaldes »letbaner«.

Problemet er, at de unge mennesker efter planen nu skal tage beslutning endnu tidligere i deres liv. Man ender vel med at tage sutten ud af munden på ungen og spørge: »Hvad vil du så være, min lille ven, murer, tømrer eller elektriker?«

Jeg har før påpeget, at eleverne ikke aner, hvad de vil være resten af deres liv, før de er 19-20 år. Derfor er der så mange, som tager et tænke-/hvileår efter for eksempel studentereksamen. Selv blandt de 35 procent dygtigste er der en udbredt usikkerhed, som bevirker, at de skal bruge et år på at finde ud af, hvad de vil bruge resten af deres liv til.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Så det er egentlig ikke så mærkeligt, at de resterende 65 procent også skal bruge nogen tid på at finde ud af det spørgsmål.

Folkeskolens afgangsprøver ser ud, som de nu gør. De er almene, just ud fra den filosofi at de skal kunne bruges til »alt muligt« og endelig ikke være målrettet mod noget bestemt.

Tidligere spurgte man ikke den unge, hvad han/hun havde lyst til. Man fandt ud af, at der var en læreplads ledig et eller andet sted i et eller andet fag. Og så var det valg truffet!